Xbox-lancering i august?
Rygterne svirrer om, at Microsoft måske er på vej med en ny variant af Xbox. Måske et billigere alternativ?
Det kunne se ud til, at der er en familieforøgelse på vej i Microsofts Xbox-familie. Ifølge Eurogamer er der lækket et Microsoft-dokument, som hentyder til, at en ny variant af Xbox er på vej. Lanceringen vil angiveligt ske i august. Konsollen skulle have kodenavnet ”Lockhart”.
Ifølge oplysningerne skulle konsollen angiveligt have været lanceret her i juni måned, men det forlyder lanceringen nu er rykket til august. Der er ingen oplysninger om, hvorfor den er rykket. Et godt bud kunne være, at coronapandemien har spillet et puds.
Sony har afsløret PlayStation 5 – her er detaljerne
Microsoft har allerede afsløret meget omkring Xbox Series X, som har haft kodenavnet ”Dante”. Nu ser det så ud til, at der måske er et billigere alternativ på vej. Xbox One S er angiveligt et billigere alternativ til Xbox One X.
The Verge mener, at ”lillebroderen” vil komme med samme processorhastighed.
Xbox One S vil være optimeret til at spille på 1080p og 1440p skærme men ikke 4K. Det ventes hardwaren vil være 7,5 GB RAM og 4 teraflops med GPU-ydelse. Til sammenligning vil Series X få 13,5 GB RAM og GPU der yder 12 teraflops.
Microsoft har ikke meldt noget ud omkring den nye konsol. Ligesom der heller ikke er nogle forlydender på rygtebørsen om datoen for lanceringen.
MereMobil.dk holder øje med nyheder omkring dette.
Mere til historien
Microsoft kan have en kæmpe fordel, når det kommer til lanceringen af en billigvariant af Xbox. Konkurrenten Sony har nemlig ikke nogen billig udgave af deres PlayStation.