Samsung er klar med ny Chromebook til det danske marked

Med Chromebook 4 lancerer Samsung nu en bærbar med Googles økosystem på det danske marked. Se detaljer og pris her.

Samsung Chromebook 4 (Foto: Samsung)
Samsung Chromebook 4 bliver den første Chromebook fra Samsung på det danske marked (Foto: Samsung)

Fra næste måned er Samsung klar med en ny Chromebook til det danske marked, skriver producenten i en pressemeddelelse.

Chromebook 4, som den hedder, er en bærbar computer, der kombinerer høj ydeevne, lang batteritid og fordelene ved Googles økosystem. Computeren er en del af Samsungs Galaxy Book S-serie, der markerer den koreanske producents genindtræden på det nordiske marked.

Serien består desuden af modellerne Flex-, Ion- og Book S.

Chromebook? Tjek disse 5 ting før du køber

Chromebook 4 vejer kun lidt over et kilo. Ifølge Samsung er den det perfekte valg til dig, der ønsker en pålidelig og prisvenlig bærbar med alle fordelene ved Chrome OS.

– “Vi er glade for at udvide vores sortiment af bærbare computere med Chromebook 4 på det danske marked. I forbindelse med vores comeback fokuserer vi udelukkende på bærbare computere, som brugerne virkelig efterspørger – de skal være tynde, lette, stilrene og have en lang batteritid og høj ydeevne, så de passer til ethvert behov, uanset om man bruger sin computer på arbejdet eller i fritiden. Med Chromebook 4 får man også adgang til alle fordelene ved Googles software og økosystem”, siger Claus Holm, IM Director og Country Manager for Samsung Danmark.

VIDEO: Hvad skal du vælge? Dyr eller billig Chromebook?

Computeren opfylder Military Standard MIL-STD-810G. Det betyder, at den overholder otte standarder, som er sat af det amerikanske militær. Standarderne har blandt andet til formål at måle modstandsevnen mod ekstreme temperaturer, støv og slag. Chromebook 4 burde altså sagtens kunne tåle at blive brugt på farten.

Nøglespecifikationer på Samsung Chromebook 4

  • Vægt: 1,18 kg
  • Skærm: 11,6 tommer
  • Batteritid: Op til 12,5 timer
  • Lagerplads: 32 GB eMMC
  • Hukommelse: 4 GB RAM
  • Processor: Intel Celeron N4000
  • Andet: Gigabit WiFi & USB-C
  • Styresystem: Chrome OS

Samsung Chromebook 4 har salgsstart i Danmark i starten af august. Den anbefalede pris bliver 2.500 kroner, oplyser Samsung.

Hvad er en Chromebook egentlig, og hvilke fordele og ulemper har den? Læs denne guide og forstå Chromebook på 10 minutter.

Mere til historien

Efter at være forsvundet fra det danske PC-marked, har Samsung igen besluttet at lancere en række bærbare PC’er i Danmark. I første omgang betyder det fire nye computere fra Samsung, hvoraf den ene altså er Chromebook 4.

Samsung Galaxy Ring dumper i test hos iFixit

Galaxy Ring var den helt store stjerne ved Samsung Unpacked-event i juli, men den er netop dumpet i en test hos iFixit.

(mere…)
Samsung Galaxy Z Fold6 – er den over 15.000 kr. værd? 

VIDEO: Samsung har denne sommer lanceret en ny generation af deres Fold-telefon. Den vilde pris får os til at spørge: Er telefonen pengene værd?

(mere…)
Nu bliver Samsungs foldbare tyndere – Galaxy Z Fold6 Slim er på vej

En tyndere variant af den foldbare Galaxy Z Fold6 er på vej. Lanceringsdatoen allerede klar. 

(mere…)
Samsung Galaxy Watch7 er et godt køb | Test

TEST: Kan du leve med batteritiden, så får du med Samsung Galaxy Watch7 en billig og omfattende sundheds- og motionsgadget.

(mere…)
Apple arbejder på større iMac

Rygterne svirrer om, at Apple arbejder på en iMac med en skærm på over 30 tommer!

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE tættere på lancering

Lanceringen af den kommende Galaxy S24 FE rykker tættere og tættere på – nu er den spottet på Bluetooth SIG’s hjemmeside.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram