Samsung klar med to nye Galaxy A-modeller – en med 5G
Samsung har i stilhed annonceret to nye modeller til Galaxy A-serien. Vi ser her nærmere på Galaxy A51 5G og Galaxy A41.
Påsken er over Danmark, men det på trods er Samsung klar med to nye modeller i deres Galaxy A-serie. De har nemlig annonceret modellerne Galaxy A51 5G og Galaxy A41.
-”Vores ambition med Galaxy A-serien har altid været at gøre vores nyeste innovationer tilgængelige i forskellige prisklasser, men uden at gå på kompromis med de vigtigste features. Vi er glade for at kunne tilbyde 5G til endnu flere af vores kunder med Galaxy A51 5G, som en naturlig udvikling i at levere produkter til næste generations 5G-forbindelse,” fortæller Claus Holm, IM Director og Country Manager for Samsung Danmark i en pressemeddelelse.
VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy S20 Ultra
Det varer lidt inden de to nye modeller er klar i handlen. Hvis ikke coronakrisen påvirker salgsstarten så skal vi hen til slut maj og juni måned før de lander i handlen.
Galaxy A51 5G
Samsung er klar med en ny 5G-telefon, som tilhører Galaxy A-serien. Modellen hedder Galaxy A51 5G. Den kommer med et quad-kamera, Infinity-O skærm og 5G, som nogle af de mest fremtrædende features.
Samsung først med 5G – detaljerne du skal kende
Skærmen er en 6,5 tommer Super AMOLED Infinity-O skærm med en opløsning på 1080 x 2400 pixels. Kameraet er et quad-kamera, hvor hovedsensoren er på 48 megapixels, mens den har 12 megapixels ultravidvinkelsensor, 5 megapixels dybdesensor og en macrosensor på 5 megapixels. Frontkameraet er på 32 megapixels.
Den kommer med 6 GB RAM og 128 GB intern hukommelse, dette kan dog udvides op til 1 TB via et microSD-kort. Batteriet er på 4.500 mAh og understøtter 15 watt hurtigladning.
Galaxy A51 5G kommer i farverne Prism Cube Black, Prism Cube White og Prism Cube Pink. Den ventes i handlen i løbet af juni til en vejledende pris på 3.699 kroner.
Galaxy A41
6,1 tommer Infinity-U-skærm med Super AMOLED og en opløsning på 1080 x 2400 pixels er, hvad du får på Galaxy A41.
Galaxy A41 kommer med 4 GB RAM og 64 GB intern hukommelse, samt understøtter microSD-kort på op til 512 GB.
Kameraet er et triple-kamera med en hovedsensor på 48 megapixels, mens ultravidvinkelsensoren er på 8 megapixels og dybdesensoren på 5 megapixels. Frontkameraet er på 25 megapixels.
Samsung tilbyder hele 16 GB RAM på smartphonen
Batteriet er på 3.500 mAh og ligesom Galaxy A51 5G, så understøtter Galaxy A41 også 15W hurtigladning.
Galaxy A41 kommer i farverne Prism Crush Black, Prism Crush White og Prism Crush Blue. Telefonen har en vejledende pris på 2.299 kroner uden abonnement og lander i butikkerne i slutningen af maj måned.
Du kan se specifikationerne på både Galaxy A51 5G og Galaxy A41 herunder.
ANMELDELSE: Samsung Galaxy Buds+ – markant bedre
Mere til historien
Samsung har tidligere sendt Galaxy S20 Ultra på markedet, men salget er skuffende på verdens plan pga. coronavirus. Nu rygtes nye farver på vej, det kan måske give større salg. Samsung har dog ikke bekræftet.