MereMobil.dk får nyt design
MereMobil.dk som du kender det er slut. Siden får en ”designoverhaling” – men bare rolig! Vi er fortsat de samme. Læs baggrunden for ændringen her.
Der er mange hjemmesider, som skifter designet ofte. Det kan der være mange grunde til. Vi, på MereMobil.dk, har ikke gjort meget i designændringer, da vi egentlig synes det fungerede godt det design vi havde. Vi har fulgt princippet -”If it ain’t broke, don’t fix it’!
OPDATERING: Det nye design er online nu. Læs mere designændringen på MereMobil.dk her.
Faktisk har MereMobil.dk ikke skiftet design siden vi satte stikket i tilbage i 2013. Det er egentlig heller ikke fordi, at vi synes vi ”trænger” til et nyt design. Men det er faktisk en tvungen nødvendighed.
-”Vi skifter ikke design på mobil- og desktopplatformene bare for at skifte. Faktisk er vi temmelig tilfredse med layoutet – selvom det trods alt stammer fra 2013. Designændringen handler om, at vi skal sikre en sammenhæng mellem den underliggende tekniske platform med designet og funktionerne på toppen. Over det seneste cirka halvandet år har vi skulle lave mange manuelle justeringer, hver gang vores WordPress-platform blev opdateret,” forklarer John G. Pedersen, chefen for de hele og grundlægger af MereMobil.dk, om designændringen.
Sikkerhed frem for alt
Det er derfor sikkerhed og funktionalitet som er hovedårsagen til designændringen.
-”Der er også et sikkerhedsmæssigt aspekt i skiftet. Hvis ikke vi har et knivskarpt teknisk setup, er vi i højere risiko for hackerangreb. En stor gennemgang af hele vores tekniske backend sikrer os forhåbentligt mod ubudne gæster”
Siden 2013 er der sket meget og derfor kan det måske også gøre godt med en designændring. Men MereMobil.dk forbliver ”sig selv”.
-”Vi har forsøgt at tage udgangspunkt i en designskabelon, som minder mest muligt om vores gamle. Jeg håber, at du tager godt imod det nye,” siger John G.
Designændringen finder sted mandag den 27. april 2020). Derfor kan du altså opleve lidt nedetid, når du besøger MereMobil.dk mens vi skifter.
-”Vi håber dog, at det forløber så smertefrit som muligt og nedetiden vil være begrænset. Vi ønsker at skabe så få forstyrrelser som muligt for vores læsere,” slutter John G.
Så snart siden er online igen sidder vores superteknikker bagved og redder de ting som vælter. Forhåbentlig bliver det ikke så vildt.
Mere til historien
Husk du altid kan skrive dig op til, at modtage vores nyhedsbrev, hvis du ikke allerede gør.