Smartphone-salget i Danmark påvirket af corona

Coronavirus har stor påvirkning på samfundet generelt, hvilket også afspejles i salget af smartphones på det danske marked. Vi har taget pulsen.

Foråret er normalt tidspunktet, hvor forskellige smartphones kommer i butikkerne. Derfor er det også et tidspunkt, som oftest byder på et stort salg af de forskellige modeller.

2020 har dog indtil videre vist sig at være anderledes.

Coronakrisen har gjort, at nogle produkter er blevet forsinket allerede i produktionsleddet, mens andre først er blevet ramt i forhold til salget.

Motorola Razr er et eksempel på en smartphone, hvor salgsstarten har været meldt ud, men situationen med corona har gjort, at de ikke har fået produceret det antal enheder, der har været nødvendigt.

I starten af februar meldte Motorola ud, at Razr blev forsinket. Dette var inden coronakrisen helt havde ramt Danmark. Men mobilbranchen generelt var ramt allerede i februar, hvor også Mobile World Congress 2020 blev aflyst.

Det skal siges, at Motorola fik de første forudbestilte Razr-modeller i hænderne på forbrugerne i januar. Det er derfor den generelle lauch, der blev forsinket.

Mobile World Congress aflyst – hvad så?

Samsung er en af de producenter, som er ramt i salgsleddet. Galaxy S20-serien kom på markedet, da Danmark lukkede ned. Det ses derfor også på salgstallene – både herhjemme og i udlandet. I sidste uge skrev vi, at salget af Galaxy S20-serien er 60 procent af det, som Galaxy S10-serien havde sidste år på samme tid.

Smartphone-salget er påvirket af corona

Tallene stemmer ret godt overens med salget i Danmark. Her meddeles fra teleselskaberne, at salget af Galaxy S20’erne er påvirket. Det er det generelle smartphone-salg dog også.

Galaxy S20 er den første mobil med denne godkendelse

-”De seneste ugers omvæltninger har afspejlet sig i mobilsalget. Mange har haft andet at tænke på og det har lagt en dæmper på shoppetrangen. Især når det gælder en lidt større investering som en ny smartphone, er det vores erfaring, at kunderne ofte gerne vil se den an i butikken først, og det har naturligvis været sværere end normalt, da 15 af vores butikker i storcentre lige nu holder lukket. Lige nu ser vi faktisk, at efterspørgslen på smartphones så småt er ved at stige igen. Vores webshop oplever massiv vækst,” siger David Elsass, direktør for 3’s privatmarked, til MereMobil.dk.

Også ved Telia oplever de, at salget altså er lavere end forventet.

-”Lanceringen af Galaxy S20 skete umiddelbart inden Danmark lukkede ned, hvilket har betydning for salget. Vi oplyser ikke de eksakte salgstal,” lyder det fra Mads Houe, der er pressechef hos Telia.

Rabat på ekstra data under coronakrisen

De øvrige teleselskaber er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline. Vi opdaterer artiklen, hvis de vender tilbage.

Har du købt en smartphone under coronakrisen? Eller er det noget, som du afventer med pga. krisen? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Se min test af Galaxy S20 Ultra

Mere til historien

Det er spændende, hvor længe coronakrisen vil påvirke hele mobilbranchen. Huawei og Nokia har præsenteret smartphones fornylig, mens også OnePlus afholder event inden længe. Så helt lukket ned er industrien ikke.

Læs også:
Corona-karantæne giver øget dataforbrug

Flere Android-producenter ventes at skifte strategi

RYGTE: Android-producenter ventes at skifte lanceringsstrategi, der bygger mere på spredte lanceringer.

(mere…)
Næsten ingen gider foldbare telefoner

Producenterne sprøjter dem ud, men forbrugerne vender tommelfingeren nedad. En ny undersøgelse viser, at hverken foldbare skærme eller kunstig intelligens lokker køberne. Det er stadig batteriet og prisen, der bestemmer, hvornår vi køber ny mobil.

(mere…)
iPhone 17 rydder bordet: Verdens mest populære smartphone

Apple sidder tungt på tronen i 2026. iPhone 17 er netop kåret som verdens bedst sælgende mobil, mens Samsung dominerer i den billige ende. Se listen over de populære telefoner her.

(mere…)
Mobilpriserne stiger i 2026: Køb hellere sidste års telefon

2026 er et skidt år for mobilkøbere. AI-industrien støvsuger markedet for RAM, og det presser priserne i vejret på selv mellemklasse-telefoner. Vores klare råd: Køb sidste års model og spar tusindvis af kroner.

(mere…)
Mobilpriser stiger voldsomt: RAM-krise rammer nu Oppo og OnePlus

RAM-krisen i 2026 tvinger nu producenter til at hæve priserne på eksisterende smartphones. Se her hvor meget prisen stiger, og hvorfor AI har skylden.

(mere…)
RAM-krise 2026: Derfor stiger mobilpriserne

En ny rapport spår dystre udsigter for smartphone-markedet. RAM-krisen, også kaldet RAMageddon, sender priserne op og produktionen markant ned i 2026.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
36 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram