Mobile World Congress 2020 risikerer aflysning

3

MWC 2020 aflyses eller gennemføres? Skæbnen for dette års Mobile World Congress 2020 vil måske blive endelig besluttet fredag den 14. februar 2020.

Mobile World Congress MWC
Mobile World Congress i Barcelona

OPDATERING: Mobile World Congress 2020 er aflyst, bekræfter arrangøren. Læs mere om MWC-aflysningen.

Verdens største mobilkonference risikerer at blive aflyst på grund af risikoen for coronavirus. Flere producenter og udstillere har allerede trukket sig fra konferencen og nu er risikoen altså for, at hele MWC 2020 aflyses.

Coronavirus har ramt Mobile World Congress

Udbruddet af coronavirus har massiv indflydelse på smartphone-markedet. Lukningen af fabrikker kan påvirke produktioner af kommende produkter, men nu har det måske også den indflydelse, at verdens største mobilevent aflyses.

Mobile World Congress 2020 er planlagt til at finde sted i dagene mandag den 24. februar til torsdag den 28. februar 2020 i Barcelona.

Flere af de store firmaer, der enten deltager som udstillere, producenter eller har andre interesser har trukket sig fra dette års konference. Det er blandt andet Sony, TCL, Amazon, Facebook, ZTE, LG, NTT Docomo, Nvidia, Ericsson og danske TDC samt teleselskabet 3.

Corona-virus kan halvere salget af smartphones i Kina

Tidligere har meldingen fra GSMA, som arrangerer MWC, været, at konferencen ville finde sted på trods af udbruddet af coronavirus. Men man har et standpunkt til man tager et nyt. Ifølge spanske La Vanguardia, så risikerer hele eventen altså nu at blive aflyst.

Det forlyder, at organisationen GSMA afholder et møde fredag den 14. februar, hvor de vil afgøre om Mobile World Congress 2020 skal aflyse eller afholdes.

Seneste officielle melding fra GSMA har ellers været, at man ville afholde eventen, men der var taget en masse sikkerhedsforanstaltninger.

Sikkerhedsforanstaltningerne er:

  • Alle rejsende fra Hubei-provinsen får ikke adgang til begivenheden.
  • Alle rejsende, der har været i Kina, skal bevise, at de har været uden. for Kina i mindst 14 dage før MWC (passtempel og sundhedscertifikat)
  • Temperaturscreening implementeres.
  • Deltagerne skal selv certificere, at de ikke har været i kontakt med nogle der er inficeret.

Derudover har GSMA oplyst, at der vil være et øget rengørings- og desinfektionsprogram på tværs af alle berøringspunker, som gelændere, WC’er, indgange m.m. Ligesom der vil være desinfektionsprodukter til offentlig brug. Du kan læse den officielle udmelding fra GSMA, som er fra den 9. februar og kan risikere at blive ændret og hele eventen aflyst.

MereMobil.dk følger sagen.

Dog betyder det formentlig ikke, at de forskellige producenter, som har lanceringsevents ikke vil finde sted alligevel. Sony oplyste i forbindelse med de trak sig fra MWC, at de ville afholde deres lancering mandag den 24. februar alligevel – blot via livestream. Det ventes, at flere af de øvrige producenter vil gøre det samme.

Sony dropper MWC – men lanceringen finder sted

Mere til historien

Du kan læse lidt sjove fakta om Mobile World Congress her, mens vi altså alle venter med spænding på, hvad skæbnen bliver for MWC 2020.