Apple gjorde bevidst iPhones langsommere

DOM: Gigantbøde i millionklassen til Apple for via en iOS-opdatering at gøre gamle iPhones langsommere, for at sælge nye produkter.

Det franske tilsyn for konkurrence og svindel, DGCCRF, har idømt Apple en bøde på svimlende 25 millioner euro – cirka 185 millioner danske kroner. Det skriver Ekstra Bladet med kilde i BBC og AFP.

Apple har, ifølge dommen, bevidst gjort ældre iPhone-modeller langsommere, men forbrugerne har ikke fået en ”advarsel” eller ”information” fra producenten om konsekvensen ved at opdatere telefonen. Derfor installerede iPhone-ejerne i 2017, intetanende, opdateringen fra iOS 10.2.1 til 11.2. Det var iOS 11.2, der satte hastigheden på de gamle modeller ned.

Ifølge anklagen valgte Apple at gøre telefonerne langsommere for at tilskynde dem til at købe en ny telefon. Dette kaldes også for ”planlagt forældelse” – et udbredt fænomen inden for techindustrien.

Apple indrømmede i 2017, at de sløvede ældre telefoner med en opdatering, men ifølge Apple var det for at forlænge produktets levetid.

Sagen blev rejst på opfordring fra organisationen Stop Planlagt Forældelse. Organisationen kæmper imod producenternes bevidste ”nedslidning” af produkter, som reelt ikke fejler noget.

Stifterne af Stop Planlagt Forældelse betragter sejren over Apple som historisk.

Bøden fra DGCCRF er blevet accepteret af Apple, som dermed undgår en offentlig retssag.

Det seneste stykke tid har planlagt forældelse været ret meget i fokus. Årsagen er Sonos, der vil udfase gamle højttalere. Ejerne tilskyndes til at kassere højttalere, der intet fejler.

Du kan læse mere om sagen, der har udløst en global shitstorm med en højttalerproducent, som i årevis har reddet på en bølge af positiv omtale, i linket herunder.

SONOS-SAGEN: Forældelsen der udløste kaos på rekordtid

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

En velkendt form for planlagt forældelse er printere som pludselig rapporterer fejl uden at produktet er i stykker. Information fra printerne om udskiftning af halvtomme blækpatroner, er et andet eksempel.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
61 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Apple forkorter leveringsdato for iPhone Duo ordre

Flere kunder får nu rykket leveringen af deres iPhone Duo frem. Danske købere skal dog fortsat væbne sig med tålmodighed.

(mere…)
MacBook Pro med OLED giver ejere hovedpine

Den nye MacBook Pro med OLED, der også går under Apples eget navn PROLED, giver flere ejere hovedpine. I bogstavelig forstand.

(mere…)
Apple TV lander i butikkerne i dag

Apples nye Apple TV udgives officielt i dag, men er prisen det værd?

(mere…)
Farlige bilsystemer, Tesla-kaos og hård dom over iPhone Duo

PODCAST: Svigtende bilsystemer, Tesla-kaos og den hårde dom over iPhone Duo. Hvorfor reagerede Audi og Xpeng ikke som forventet, og er Apples foldbare satsning til 18.000 kroner et teknologisk blindspor?

(mere…)
Apple Glasses kan udkomme næste år

RYGTE: Apple Glasses ventes at blive lanceret til næste år, hvis man skal tro en leverandør.

(mere…)
Nye billeder afslører designet på iPhone 18 og iPhone Air 2

Dummy-modeller af Apples kommende iPhone 18 og iPhone Air 2 er lækket. Billederne peger på et slankere design og opgraderede kameraer.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram