Kan du leve med en iPhone 3GS? – Vi har forsøgt
I disse tider med bøjelige-telefoner, stærke kameralinser og store skærme kan man nemt komme til at glemme udviklingen.
Det er efterhånden en del år siden, at Steve Jobs stod på scenen i San Fransisco og fortalte om enheden, der kunne samle iPod, internet og telefon, ind til én samlet enhed.
Apple formåede at skabe et produkt, der virkede. Det er ikke altid, at Apple er først om tingene, men Apple gør nogen gange tingene “folkelige”. Særligt i starten af smartphonens historie ramte Apple flere end de forskellige Android-producenter gjorde.
Apples første iPhone, var iPhone (2G). Det var ikke den første telefon med touch skærm, og Apple havde som sådan, heller ikke opfundet den dybe tallerken, eller havde de?
Apple har udsendt opdatering til iPhone 3GS
Efter den første iPhone (2G) kom 3G. Det var den første iPhone vi fik på markedet herhjemme, og i 2009 kom så iPhone 3GS.
Det er også iPhone 3GS, der har fulgt mig de sidste par dage. Udover de nostalgiske minder, har det ikke være en glædelig oplevelse, hvilket jeg reelt set heller ikke forventede. Men tænkte det kunne være sjovt, at prøve at se hvordan udviklingen har ændret sig.
For at simulere min normale hverdag, besluttede jeg mig for at skrive min rutine ned, som jeg bruger på min iPhone X.
Morgen:
- Tjekke nye mails og eventuelt besvare mails.
- Læse nyheder (BT.dk og TV2.dk).
- Tjekke MereMobil.dk for nyheder.
- Tjekke udenlandske sites for, hvad der er sket i løbet af natten.
- Skrive en note med interessante emner.
Middag:
- Høre musik via Apple Music.
- Tjekke YouTube for nye videoer.
- Tjekke FlashScore.dk for dagens sport.
- Kamerabrug ved udendørsaktiviteter.
Aften:
- Se diverse TV/YouTube
- Spille lidt småspil.
Efter at have oplistet alt dette, besluttede jeg mig for at udføre min rutine med den gamle 3GS’er. Jeg har beskrevet nogle af de udfordringer, som jeg oplevede herunder.
Noget så simpelt som at tjekke en mail kan meget nemt gå hen og blive en hård og kedelig omgang.
Udover tilvænningen på den relativt lille skærmstørrelse, er kræfterne også et stort problem.
iPhone gennem tiderne – vi ser tilbage
Det er meget tydeligt at mærke forskellen på processorne og hvor meget hurtigere iPhone X er.
Åbne hjemmesider
Under testen benyttede jeg mig af Wi-Fi. Da 5G ikke fandtes på iPhone 3GS brugte jeg 2,4 GHz.
Via SpeedTest, fik jeg følgende resultater:
Ping | Download | Upload | |
iPhone 3GS | 28 | 14,35 Mbps | 17,00 Mbps |
iPhone X | 19 | 64,4 Mbps | 44,00 Mbps |
Det tog cirka 14 sekunder at loade MereMobil.dk med iPhone 3GS. Med iPhone X tog cirka 2 sekunder.
Det er derfor en langtrukken oplevelse at bladre nyheder igennem på BT og TV2, som hurtigt bliver en irritation.
Noter
At skrive en note er ikke svært, men med en ældre mobil i hånden, er forventningerne skeptiske.
Jeg blev dog overrasket over, hvor “nemt” det stadig var at skrive en lille note.
Apples første iPhone fylder 10 år
Hvis man vænner sig lidt til skærmen, er der intet galt med applikationen Noter, og med den lille mobil i hånden, er det stadig behageligt efter længere tid med mobilen i hånden.
Der mangler lidt funktioner, blandt andet opsætningen af to-do-lister, men det er ikke noget større.
Designet er faktisk en smule savnet. Jeg kan godt lide det gamle design i notes appen, og skrifttypen, der var dengang. Her sejrer nostalgien.
Musik
Jeg blev en anelse skuffet, da jeg blev mindet om at Apple Music ikke findes på iPhone 3GS. Jeg gav dog ikke op, og installerede i stedet for Spotify.
Da mine AirPods heller ikke virker med iPhone 3GS, var der ingen anden vej, end at benytte jackstikket.
Jeg er ikke audiofil, og skal ikke udtale mig om lydkvalitet, da det ikke er noget jeg går meget op i, men ud fra min test, der gik på iPhone 3GS med jackstik, sammenlignet med en iPhone X med bluetooth, og en MacBook Pro med jackstik.
Kvalitetsmæssigt kunne jeg ikke høre nogen forskel, men jeg kunne, til min egen overraskelse, observere, at iPhone 3GS spiller højere end min iPhone og Macbook via jackstikket.
Om Apple er blevet strengere i forhold til skader med hørelsen, og de har sat en dæmper på, eller om Spotify har glemt at opdaterer deres app, ved jeg ikke.
Til orientering blev der benyttet Spotify med 320 kbit/s. Derudover var indstillingen sat på ‘loud’.
Dengang iPhone kom til Danmark
Til testen blev der benyttet høretelefonen Marshall Monitor Bluetooth, og sangen ‘Solo’ med Demi Lovato.
Musik via højtaleren er til gengæld ikke noget at råbe hurra for. Det er en mono højtaler og lyden er meget “hul”. Dette er nok det bedste ord jeg lige kan beskrive det med.
Det er tydeligt at mærke de mange års forskel på iPhone X og iPhone 3GS.
Spil og TV
At spille på en iPhone 3GS er ingen vild oplevelse. Det er faktisk en anelse irriterende. Kommer man fra en 5.8 tommer skærm, med masser af power og god opløsning, så får man noget af en omvæltning.
I testen prøvede jeg blandt andet Subway Surfers. Et spil med flotte farver og enkelt at spille. Desværre var spillet for tungt, og telefonen kunne simpelthen ikke køre det.
Alternativet blev Temple Run 2, som ikke krævede uanede af ressourcer.
Spillet hakker en del, og oplevelsen er bare ikke noget jeg vil bruge tid på. iPhone X klarer det som forventet godt, og der er ingen problemer i den sammenligning.
TEST: iPhone X test – den mest innovative iPhone til dato
Hverken DRTV eller YouTube virkede, grundet udgået software. Det blev derfor netversionen der kom i brug.
Oplevelsen var som forventet. Indholdet afspiller, men i en dårlig opløsning. Det er ikke noget, jeg vil foretrække at se på i flere timer, men lidt kan gå an.
Når jeg tænker på at det er 10 år siden, så synes jeg alligevel at telefonen klarer sig godt. Skærmen er fin, hvis man tager alderen i betragtning og den kan stadig trække nogle spil.
Kameraet
Det er oplagt, at kameraet på iPhone 3GS ikke er det bedste. Udviklingen kan ses på sammenligningen med iPhone X,
Specifikationer
iPhone 3GS | iPhone X | |
Skærm | 3.5 tommer | 5.8 tommer |
Type | TFT, 3:2 | OLED, 19.5:9 |
Opløsning | 320 x 480 pixels | 1.125 x 2.436 pixels |
Processor | Samsung ARM Cortex-A8 | Applel A11 Bionic |
RAM | 256 MB | 3 GB |
Hukommelse | 8 / 16 / 32 GB | 64 / 256 GB |
Udvidelse | Nej | Nej |
Kamera 1 | 3,15 megapixels, f/2.8 (vidvinkel) | 12 megapixels, f/1.8, 28mm (vidvinkel), OIS |
Kamera 2 | Intet | 12 megapixels, f/2.4, 52mm (telefoto), OIS |
Video | 480p, 30fps | 2160p, 24 / 30 / 60fps1080p, 30 / 60/ 120 / 240fps |
Frontkamera 1 | Intet | 7 megapixels (f/2.2) |
Batteri | 1.219 mAh | 2.716 mAh |
Stik | 30-pin dock connector | Lightning |
Trådløs opladning | Nej | Ja |
Forbindelser | Bluetooth 2.1, Wi-Fi 802.11 b/g | Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, Bluetooth 5.0, dual-band, hotspot, NFC |
Dual-SIM | ? | Ja |
Oplåsning | PIN-kode | PIN-kode, Face-ID |
Ansigtsgenkendelse | Ja. Ikke sikker | Ja. Ikke sikker |
Størrelse | 115.5 x 62.1 x 12.3 mm | 143.6 x 70.9 x 7.7 mm |
Vægt | 135 gram | 174 gram |
System | iOS 3 (op til iOS 6.1.6) | iOS 11.1.1 (op til nuværende nyeste software) |
Konklusion
Kan man leve med en 10 år gammel telefon? Ja, det kan man. Du kan også leve med en 15 år gammel klap-sammen telefon. Ligeledes kan du også leve helt uden uden telefon.
Spørgsmålet er så, om det vil være nemt? For her vil svaret være anderledes. Selvom det er muligt at leve med en iPhone 3GS, så er det bestemt ikke noget jeg vil gøre generelt.
Hvis du er ekstremt mobilafhængig, kan denne mobil måske være ideel, men hvis du er på farten, vil det være en rigtig god ide, og lade den blive i skuffen. Tingene går ekstremt langsomt i forhold til, hvad man er vant til.
Når det så er sagt. Så er der reelt set ikke noget, som iPhone 3GS ikke “kan”. Jo der er spil, som ikke kan køre på den osv. Men de ting at de fleste har brug for på farten, det fungerer fortsat.
Jeg finder en masse ulemper med iPhone 3GS, men jeg har prøvet at korte dem ned, og samtidig har jeg fundet et par fordele.
Fordele:
- Højere lydafspilning via Spotify
- Indbygget jackstik
- Klassisk notesbog design i notes-appen
- Passer godt i hånden
Ulemper:
- Dårlig skærmopløsning
- Manglende oplåsningsmetoder
- Ingen Apple Music
- Intet selfie-kamera
- Plastikbagside
Mere til historien
iPhone 3GS var den sidste iPhone med det klassiske plastikdesign (med undtagelse af iPhone 5c), og blev erstattet med glas i den efterfølgende iPhone 4. iPhone 3GS blev dengang annoncerede under sloganen “The fastest, most powerful iPhone yet“.