Xiaomi og OnePlus overskrider SAR-strålingsgrænse

En test af hvor SAR-stråling viser, at Xiaomi og OnePlus overskred grænsen. Læs mere om den omfattende test her. Se vindere og tabere af strålingstesten.

En ny omfattende test af målinger for hvor meget stråling mobiltelefonerne giver viser, at Xiaomi og OnePlus stråler mest – og faktisk overskrider strålingsgrænsen. Det oplyser Statista.

Undersøgelserne er foretaget af Tyske BsF (Bundesamt für Strahlenschutz).

Den telefon, som klarede sig dårligst, i den tyske test, var Xiaomi Mi A1. Ifølge testen afgav den 1,75 watt per kilogram. Dette er 10 gange så meget, som den mobil, der klarede sig bedst i testen. Det skriver Tek.no.

Xiaomi-telefonerne er ikke så synlige på det danske marked. Dog har den kinesiske producent nogle af deres modeller tilgængelige hos teleselskabet 3 og nogle uafhængige mobilforhandlere.

OnePlus 5T er også en af de telefoner, der fik målt en høj SAR-værdi. Denne blev målt til 1,68 watt per kilogram.

Også Apple og Google er repræsenteret på listen over de høje SAR-værdier. iPhone 7 fik målt 1,38 watt per kilogram, mens iPhone 8 blev målt til 1,32 watt per kilogram.

Google Pixel 3 XL og Google Pixel 3 fik målt henholdsvis 1,39 watt per kilogram og 1,33 watt per kilogram.

Ifølge Statista så er den telefon, som afgav mindst stråling faktisk to telefoner, da Samsung Galaxy Note 8 og ZTE Axon Elite fik målt samme tal. De blev målt til at afgive 0,17 watt per kilogram.

BAGGRUND: Hvilken smartphone har en god antenneforbindelse?

Galaxy A8, Galaxy S8+ og Galaxy S7 Edge klarede sig også godt i testen. Ligesom også LG G7 og Motorola Moto G5 Plus og Moto Z kun blev målt til at afgive 0,30 watt per kilogram.

De modeller der er på listen er alle ”ældre” modeller.

De to modeller, der klarede sig dårligst i testen, har en SAR-værdi som er højere end hvad det amerikanske marked tillader. Her er grænsen 1,60 watt per kilogram. Flere andre steder i verden er grænsen 2,0 watt per kilogram.

SAR-værdi

Hvad betyder SAR-værdi egentlig?

Mobiltelefoner udsender radiofrekvente signaler, hvilket er uvist hvor ”farligt” eller ”ikke-farligt” dette er.

Selvom det er uvist om mobilstrålingen er skadelig, så er der en række undersøgelser, der måler denne SAR-værdi.

SAR-værdien dækker over den påvirkning, som radiobølger har på kroppen. En lavere SAR-værdi betyder mindre påvirkning fra telefonens radiobølger. SAR står for Specific Absorption Rate.

Forbrugere: Dårlige mobilantenner skal mærkes

De 16 modeller, der klarede sig bedst i den tyske test var:

  1. Samsung Galaxy Note 8 / ZTE Axon Elite (0,17)
  2. LG G7 / Samsung Galaxy A8 (0,24)
  3. Samsung Galaxy S8+ / Samsung Galaxy S7 Edge (0,26)
  4. HTC U11 Life / LG Q6/LGQ6+ (0,28)
  5. Samsung Galaxy S9+ (0,29)
  6. Motorola Moto G5 Plus / Motorola Moto Z (0,30)
  7. Samsung Galaxy J6+ / ZTE Blade A610 (0,31)
  8. Samsung Galaxy J4+ / Samsung Galaxy S8 / ZTE Blade V9 (0,32)

De 16 modeller, som klarede sig dårligst i den tyske test var:

  1. Xiaomi Mi A1 (1,75)
  2. OnePlus 5T (1,68)
  3. Xiaomi Mi Max 3 (1,58)
  4. OnePlus 6T (1,55)
  5. HTC U12 Life (1,48)
  6. Xiaomi Mi Mix 3 (1,45)
  7. Google Pixel 3 XL / OnePlus 5 (1,39)
  8. Apple iPhone 7 (1,38)
  9. Sony Xperia XZ1 Compact (1,36)
  10. HTC Desire 12/12+ (1,34)
  11. Google Pixel 3 / OnePlus 6(1,33)
  12. Apple iPhone 8 (1,32)
  13. Xiaomi Redmi Note 5 / ZTE Axon 7 Mini (1,29)

Dansk antennetest er netop gennemført

Den danske professor i antenneteknologi, Gert Frølund, har i december 2018 fuldført en antennetest i Danmark.

Her var 16 mobiltelefoner igennem testen. I denne test var SAR-værdierne, ikke interessante. Men derimod hvor gode eller dårlige antenner telefonerne havde.

Du ser de telefoner, som havde bedst antenne her. Mens telefonerne med de dårligste antenner kan findes her.

Mere til historien

Når du køber ny smartphone, er det så vigtigt, hvordan disse klarer sig i sådanne antennetests? Enten i forhold til kvaliteten af antennen eller SAR-værdier? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.

Læs også:
Podcast: Derfor vil ingen teste hvor ringe din mobilantenne er

Tags:

Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.