Huaweis stifter afviser USA: Jeg vil aldrig skade en anden nation

Huawei render ikke den kinesiske regerings ærinde. Grundlæggeren afviser beskyldninger fra USA.

Grundlæggeren af den kinesiske telegigant Huawei, Ren Zhengfei, lader sig ikke ryste på nogen måde. Heller ikke, når USA fortsætter med at lægge pres på hans virksomhed.

"Amerika repræsenterer ikke verden. Selv hvis de overtaler andre lande til ikke at bruge os i en periode, så kan vi altid tilpasse os", siger han til engelske BBC.

USA fastholder beskyldninger om spionage, og at Huawei er tæt knyttet til den kinesiske regering.

Støtter kommunistpartiet

Ren Zhengfei lægger derimod ikke skjul på, at han har tætte politiske bånd til netop det kinesiske styre, men afviser, at han render regeringens ærinde:

"Vi ville hellere lukke Huawei ned end gøre noget, der ville skade vores kunders interesser", siger han til BBC og tilføjer:

"Jeg støtter Kinas kommunistiske parti, men jeg vil aldrig gøre noget for at skade enhver anden nation".

Den 74-årige Ren Zhengfei stiftede Huawei i 1987 med det der svarer til knap 47.000 kroner. I dag er Huawei en af verdens største leverandører af tele-infrastruktur og smartphones, og Ren Zhengfei har ifølge BBC en personlig formue på anslået 1,7 milliarder dollars (godt 11 milliarder kroner, red.).


Frygten for kinesisk spionage gennemsyrer medier over hele verden, da Huawei er en af de største spillere på techmarkedet. Frygten bygger i nogle tilfælde på misforståelser. I vores tech-podcast er en international teleekspert gæst. Han breder Huawei-sagen ud i et større perspektiv. Lyt til podcasten her.


Finansdirektør-anholdelse var politisk

Ren Zhengfeis ældste datter, Meng Wanzhou, blev 1. december 2018 anholdt i en canadisk lufthavn efter anmodning fra USA.

Meng Wanzhou er finansdirektør i Huawei, og Ren Zhengfei kalder anholdelsen for politisk motiveret.

"For det første er jeg uenig i det, USA har gjort. Denne form for politisk motiveret handling er ikke acceptabel", siger Ren til BBC.

USA ønsker Meng Wanzhou udleveret til mulig retsforfølgelse, men hun opholder sig fortsat i Canada, hvor hun i december blev løsladt mod kaution. Hun har forbud mod at forlade landet.

USA mistænker Meng for at have overtrådt de amerikanske sanktioner mod Iran ved at lyve over for banker, men Canada har endnu ikke truffet en beslutning om at udlevere hende til USA.

Huawei afviser USAs beskyldninger

Huawei har blankt afvist de amerikanske beskyldninger mod Meng Wanzhou, men USA får indirekte støtte i og med flere lande støtter op om USAs spionage-mistanke og har bandlyst Huawei.

Det skyldes bekymringer over, at selskabet spionerer via sit udstyr, der indgår i blandt andet mobilnetværk verden over.

Ifølge Politiken benytter Forsvarsministeriet, Statsministeriet og syv andre centrale myndigheder i Danmark sig af blandt andet mobiltelefoner, routere og mobile Wi-Fi enheder fra Huawei.

Mere til historien

For at imødekomme rygterne om spionage har Huawei ansat den tidligere IT-direktør og toprådgiver for den britiske regering, John Suffolk. Han har fået ansvaret for Huaweis sikkerhedslaboratorium i Banbury, hvor techgigantens produkter splittes ad, og softwarekoden gennemgås nøje af sikkerhedseksperter fra de britiske cybermyndigheder.

Huawei mistænkes (igen) for overvågning

Noget tyder på, at Huawei systematisk overvågede gæsterne på deres stand ved Mobile World Congress. Arrangøren ser med alvor på sagen.

(mere…)
Huawei Mate 50-serien lanceres internationalt

En international lancering med Mate 50-serien er på vej. Det er dog uvist, hvilke lande den lanceres i.

(mere…)
Huawei overhaler Apple inden om

Når Apple i dag muligvis præsenterer en iPhone med satellitforbindelse, så har kineserne allerede taget broden af nyheden.

(mere…)
Huawei bekræfter Leica-samarbejde er slut

Xiaomi og Leica har indgået et samarbejde omkring mobilkameraet. Nu bekræfter Huawei, at de ikke længere samarbejder med Leica.

(mere…)
Huawei røg fra toppen til bunden på få år

Straffet. Ja, det var hvad Huawei blev, da amerikanerne indførte de mange forbud i handelskrigen, som for alvor tog livet af Huawei.

(mere…)
Kinesiske telefoner skal smides i skraldespanden

Forsvarsminister opfordrer til, at ejere af kinesiske telefoner, skiller sig af med dem. En dansk ekspert bakker op.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram