Ikea på vej med billige elektriske rullegardiner
Ikea er på vej med elektriske rullegardiner med appstyring næste år. Ikea ventes at blive markant billigere end konkurrenterne.
Der findes et væld af produkter, som er ved at forvandle de almindelige danske hjem til smarthomes.
Måske har du allerede pærer i dine lamper, der kan adlyde kommandoer, som du giver via Google Home eller anden personlig assistent. Ja, så er du nok også i målgruppen for dette produkt. Elektriske rullegardiner.
Allerede i september var der rygter om, at Ikea var på vej med et udvalg af nye produkter til smarthomes.
– Nyt IKEA-lineup på vej: Kontakter og motoriserede persienner
Nu har Ikea meldt ud, at de i februar 2019 er klar med deres bud på smarte rullegardiner, som tilføjes deres ”Trådløs-serie”.
GUIDE: 5 ting du skal tænke over før du køber en robotstøvsuger
Det elektriske rullegardin vil komme i to forskellige varianter, der får navnene Kadrilj og Fyrtur. Kadrilj er det klassiske rullegardin, mens Fyrtur er et mørklægningsgardin.
Foruden Google Assistant, så understøtter Ikeas Trådløs-serie også Apples HomeKit og Amazon Alexa. Ligesom de kan styres med applikationen app’en til IKEA TRÅDFRI.
– Nu invaderer Google dit hjem med Google Home
I forhold til konkurrerende produkter, så bliver Ikeas bud angiveligt rigtigt billigt. Den svenske hjemmeside Teknikveckan skriver, at priserne vil være mellem 99,95 og 139 Euro – afhængig af størrelse og model.
– Copenhagen Blinds – når persiennerne bliver smarte
De helt korrekte danske priser er ikke offentliggjort, men eftersom gardinerne skulle komme til salg i februar 2019, så varer det altså ikke længe før, at du kan få Kadrilj eller Fyrtur hjem i stuen og soveværelse og hænge.
PODCAST: Sådan lærte Google Assistant at tale dansk
Mere til historien
Du kan høre vores podcast-udsendelse, hvor vi snakker om smarthomes. Her ser vi både på fordelene og ulemperne ved et smarthome. Preben Mejer, direktør i RadrLab, deltager også i programmet og kommer med hans tanker om, hvor smarthomes er på vej hen i fremtiden.