Apple genopfinder iPad Pro – farvel hjemknap og jackstik

Intet jackstik, hjemknap eller fingeraftrykslæser. iPad Pro træder ind i en ny tid med USB Type-C og performance vildere end de fleste PC’ere.

Apple har præsenteret to nye iPad Pro modeller med skærme på henholdsvis 11 og 12.9 tommer. Selvom det lyder som nogle store skærme, er det i virkeligheden slet ikke så voldsomt, da der er skåret rigtigt meget af kanterne omkring skærmen. Så de fysisk ikke er særlig store.

De nye modeller har skærme med LCD-teknologi, hvilket også har været tilfældet for forgængerne. Så dem der havde set frem til OLED-skærme, ligesom på iPhone X-serien, bliver skuffede. Det blev ikke i denne omgang. Hvilket kan være for prisen ikke skrues yderligere op.

Den kombinerede fingeraftrykslæser og hjemknap er forsvundet. I stedet satser Apple på fingerbevægelser og Face ID. Præcis som tilfældet er på iPhone X, Xs, Xs Max og iPhone Xr.

ANMELDELSE: Sådan er iPhone Xs Max

iPad Pro 2018

iPad Pro 2018 er den tyndeste iPad, der hidtil er produceret. Den er kun 5.9 mm. på det tyndeste sted (Foto: Apple)

Med iPad Pro 2018-generationen tager Apple endnu et skridt væk fra deres eget Lightning stik og går med på USB Type-C standarden. Det betyder samtidigt, at ens nuværende Lightning-baserede ekstraudstyr ikke kan tilsluttes uden en adapter.

 – Apple siger farvel til jackstik og god dag til USB-C

Det er også et farvel til 3.5 mm. jackstik tilslutningen. Fremover skal der enten bruges trådløse hovedtelefoner, som eksempelvis AirPods eller Jabra Elite 65t, eller en adapter til USB Type-C porten. Adapteren sælges som ekstraudstyr til 79 kroner.

USB Type-C porten benyttes til opladning, men understøtter også tilslutning af kameraer, musikinstrumenter, eksterne drev samt eksterne skærmen med en opløsning på op til 5K. Et nyt kabel gør det desuden muligt, at oplade en iPhone via iPad Pro.

Apple: iPad Pro er kraftigere end de fleste PC’ere

iPad Pro 2018

iPad Pro 2018 (Foto: Apple)

De tidligere iPad Pro modeller har ret kraftig ydelse, men den nye A12X Bionic processorchip skruer endnu engang op for hastigheden. Nu skal du så lige finde nogle spændende apps, der rent faktisk kan udnytte kræfterne.

Ved præsentationen fortalte Apple, at iPad Pro har en forøget single-core performance på 35 procent og multi-core er 90 procent hurtigere, sammenlignet med de tidligere pro-modeller.

Grafikdelen har også fået et stort boost fremad.

Faktisk er iPad Pro 2018 hurtigere i performance end 92 procent af alle bærbare PC’ere på markedet, ifølge Apples egne oplysninger.

Ældre versioner af Apple Pencil kan ikke bruges på iPad Pro 2018. Her kræver det en ekstra investering på 1.049 kroner, for den nye Apple Pencil.

Fås fra 64 GB lagerplads

iPad Pro smart keyboard

iPad Pro 2018 med smart folio cover og keyboard (Foto: Apple)

Både 11 og 12.9 tommer iPad Pro kommer i udgaver fra 64 GB lagerplads. Desuden findes versioner med 256 og 512 GB, samt en helt vild version med 1 TB lagerplads. Dette gælder både for Wi-Fi og Wi-Fi + Cellular versionerne.

Det billigste (11 tommer, 64 GB, Wi-Fi) koster 6.699 kroner. Den absolut dyreste er 12.9 tommer med 1 TB lagerplads, der koster 17.499 kroner. Det er for en version med Wi-Fi og mobilforbindelse.

Salgsstarten er onsdag den 7. november 2018.

Der er ingen tvivl om, at hvis der købes et Smart Keyboard Folio ved siden af, så vil rigtigt mange kunne undvære de traditionelle PC’ere i husstanden. Keyboardet koster 699 eller 849 kroner alt efter om det er til 11 eller 12.9 tommer modellen. Smart Keyboard Folio er også et beskyttelsescover.

Alt i alt en stor investering. Er det prisen værd? Det kan kun du afgøre.

iPad Pro 2018 er temmelig spændende produkter, med en del naturlige nyskabelser der kommer fra blandt andet iPhone X-serien. Jeg synes i høj grad man kan tale om, at Apple har genopfundet iPad Pro.

Jeg kommer på et senere tidspunkt med en stor anmeldelse af iPad Pro 2018.

Mere til historien

Hvis du har brug for at indlæse billeder, eller andet materiale, fra et SD-kort, så koster en USB-C til SD-kortlæser 329 kroner.

AirPods 5 er fremragende – men køb ikke den billigste | TEST

TEST: AirPods 5 leverer bedre lyd, effektiv støjreduktion og højere vandbestandighed. Men med kun 200 kroners forskel mellem modellerne er den billigste svær at anbefale.

(mere…)
Pc-markedet i frit fald: Leverancerne falder med 20 procent

Det globale pc-marked er gået markant tilbage. Nye tal fra IDC viser et fald i leverancerne på 20,1 procent, mens HP er hårdest ramt blandt de største producenter.

(mere…)
Apple TV får den største opgradering i årevis – men prisen stiger

Apple opdaterer for første gang siden 2022 Apple TV 4K med A19-chip, 8 GB RAM, Wi-Fi 7 og AV1-understøttelse. Samtidig stiger den danske pris.

(mere…)
HomePod Mini får endelig en efterfølger – her er nyhederne

Efter næsten seks år lancerer Apple HomePod Mini 2 med S10-chip, Wi-Fi 6E, Thread, Matter og mulighed for surround-lyd. Samtidig stiger prisen. Se detaljerne her.

(mere…)
Apple satser nyt med HomeView – Danmark bliver snydt

Efter flere års rygter er Apple HomeView endelig officiel. Den kombinerer skærm, højttaler, Siri og smart home-styring – men produktet lanceres ikke i Danmark.

(mere…)
Tim Cook forklarer sin afgang inden iPhone Duo

Tim Cook valgte sin afgang meget nøje, specielt set i lyset af en stor lancering kort tid efter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram