Teleselskaberne er ikke klar med eSIM til Galaxy Watch

Samsung Galaxy Watch kan endnu ikke bruge eSIM i Danmark. Teleoperatørerne er ikke klar, viser en rundspørge som MereMobil.dk har foretaget.

Samsung Galaxy Watch kommer kun på markedet herhjemme i en version med 4G-LTE (og Bluetooth / Wi-Fi) forbindelse. Dermed har dette smartwatch potentialet til at fungere uafhængigt af smartphonen, men det kræver en mobiloperatør, der udbyder et abonnement via eSIM. Præcis som tilfældet er på Apple Watch.

Det elektroniske SIM-kort er indbygget i Samsung Galaxy Watch, men findes også i iPhone Xs og iPhone Xs Max. Du kan altså ikke sætte et fysisk SIM-kort i uret.

BAGGRUND: Bliv klogere på fremtidens SIM-kort, eSIM

Nu står det klart, at teleselskaberne ikke vil understøtte Galaxy Watch med eSIM og abonnement i forbindelse med salgsstarten. Det kommer, hos nogle operatører, på et senere tidspunkt.

MereMobil.dk har spurgt de fire operatører i Danmark om deres planer i forhold til eSIM og Galaxy Watch. Svarene er nedslående.

Vi arbejder på det

Samsung Galaxy Watch bruger eSIM

Samsung Galaxy Watch bruger eSIM ikke fysisk SIM-kort (Foto: MereMobil.dk)

Telenor, YouSee og 3 svarer alle, at de arbejder på at kunne understøtte Galaxy Watch i netværket, men der går noget tid endnu, inden du kan bruge Samsung Galaxy Watch uden smartphonen.

Her kan du læse, hvad operatørerne svarede.

Telenor: eSIM er et højt prioriteret område, og vi kommer naturligvis til at tilbyde kunderne eSIM. I øjeblikket arbejder vi tæt sammen med vores strategiske partnere for at blive klar til at tilbyde eSIM. På nuværende tidspunkt kan vi dog ikke melde en konkret tidshorisont ud.

Telia: Det er ikke noget vi kan kommentere på, før vi er klar.

YouSee: Vi er i fuld gang med at udvikle og integrere eSim i vores systemer, men det kræver en del test og udvikling for at sikre, at det nye elektroniske sim-kort virker optimalt på alle enheder og dermed sikre den bedste kundeoplevelse. Vi kan derfor endnu ikke give et præcist tidspunkt for lanceringen, men glæder os til at gøre det endnu lettere at være mobilkunde hos YouSee.

3: Vi kommer til at understøtte Samsungs Galaxy Watch præcis, ligesom vi gør med Apple Watch. Vi arbejder på det lige i øjeblikket. Men hvornår vi præcis er klar med det, det kan vi ikke svare på endnu. Men det kommer.

Hvad siger Samsung?

Når snakken falder på eSIM og understøttelse af Galaxy Watch hos teleselskaberne er meldingen fra Samsung, at det er noget de forventer vil komme.

– ”Vi er ret overbeviste om, at operatørerne er med. Vi arbejder med operatørerne i Danmark for at få dette rullet ud. Jeg kan ikke sige hvornår operatørerne er klar, men vi er klar når teleselskaberne er klar,” fortalte Jimmy Voss, sales manager for IM hos Samsung Danmark, i forbindelse med IFA 2018 i Berlin.

Hør herunder Jimmy Voss, Samsung, fortælle om eSIM på Galaxy Watch:

PODCAST: Bliv opdateret på den vildeste nye tech fra IFA 2018

På Samsungs officielle website omtales aktuelt kun 3, Telenor og YouSee som partnere på eSIM til Galaxy Watch.

Ved præsentationen så det nye smartwatch så det virkelig ud som om, at det var et rigtigt spændende produkt. Desværre har min efterfølgende anmeldelse af Galaxy Watch resulteret i en lunken karakter.

ANMELDELSE: Samsung Galaxy Watch er en uambitiøs opgradering

Mere til historien

I andet kvartal 2018 havde Samsung en global markedsandel inden for smartwatches på 2 procent, ifølge Counterpoint Research. I forhold til det samme kvartal i 2017 er det et fald på 6 procent.

Læs også:
– Dual-SIM kan endnu ikke bruges på iPhone Xs og Xs Max i Danmark

Huawei Watch GT 7 Pro: 8 dages batteritid sætter konkurrenterne på plads

VIDEO: Det nyeste smartwatch fra Huawei udstiller konkurrenternes batteritid og leverer over en uges brug uden at se skyggen af en lader. Til gengæld må du acceptere færre apps og en mindre tæt integration med din telefon.

(mere…)
Huawei Watch GT 7 Pro – Vild batteritid!


TEST: Huawei Watch GT 7 Pro leverer klassens bedste batteritid og er bygget af solide materialer. Dette er et smartwatch du bliver glad for!

(mere…)
Apple, Google og Samsung i patentstrid – vil have stoppet salget af flere produkter i USA

Et mindre lydfirma i USA mener, at Apple, Google og Samsung har krænket deres patent og forsøger at tage vidtgående midler i brug, blandt andet et salgsstop af flere produkter.

(mere…)
Nu kommer One UI 9 til Galaxy S25 og ældre modeller: Her er køreplanen

Samsung er allerede i gang med at rulle den store One UI 9-opdatering ud til Galaxy S26-serien. Nu afslører en officiel udmelding, hvornår turen kommer til Galaxy S25, de nyeste foldbare og flere ældre modeller.

(mere…)
Samsung starter udrulningen af One UI 9

One UI 9 er nu på vej ud til Samsung Galaxy S26-serien. Opdateringen kommer med flere nye AI-funktioner og forbedringer.

(mere…)
Apple er klar med nye Apple Watch-modeller

Under gårsdagens event var Apple Watch også på listen over fornyede enheder. Her er Apple klar med Series 12 og Ultra 4.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram