Apple har et jerngreb om iPhone-priserne

Priserne på iPhones holdes i stram snor, mens Samsungs topmodeller styrtdykker på rekordtid.

Selvom der kommer nye iPhones på markedet, skal du ikke regne med store rabatter på Apples gamle smartphones. Apple er kendt for en fantastisk evne til at styre priserne i butikkerne, og holde dem på et højt niveau.

Prisportalen Pricerunner har tjekket priserne på iPhone 6S. Efter et år på markedet havde den et prisfald på 30 procent. I dag er prisen kun faldet omkring 20 procent på iPhone 8 og iPhone X efter et år i butikkerne, skriver Ekstra Bladet.

Normalt er prisfaldet mellem 20 og 35 procent efter et år på markedet, lyder det fra Pricerunner.

iPhone-priserne er faldet mindre

Jeg er enig i udlægningen fra Pricerunner. Faktisk står det værre til end prisportalen beskriver.

En iPhone X 64 GB er kun faldet 15,7 procent efter det første år, mens 256 GB-modellen er faldet 14,1 procent. I hvert fald når Apples egne priser sammenlignes med markedspriserne på Pricerunner.

Ser vi på iPhone 8 64 og 256 GB er faldene 19,3 og 15,2 procent.

Priserne i skemaet er Apples priser, før lanceringen af iPhone Xs og iPhone Xs Max, sammenlignet med dagspriserne på Pricerunner.

Pris før lancering af nye modellerPris efter lancering af nye modellerPrisfald
iPhone X 64 GB8.899 kr.7.500 kr.– 15,7 %
iPhone X 256 GB10.249 kr.8.800 kr.– 14,1 %
iPhone 8 64 GB6.199 kr.5.000 kr.– 19,3 %
iPhone 8 256 GB7.549 kr.6.400 kr.– 15,2 %

Holder prisen bedre

Naturligvis kan der det seneste år have været større eller mindre prisfald på Pricerunner, men et faktum er, at en iPhone stort set koster det samme hos alle forhandlere hele året. Eksempelvis er der lige nu kun omkring et par hundrede kroner på iPhone Xs blandt de billigste forhandlere.

Nok er en iPhone mega dyr, men den holder prisen godt, og har dermed også en højere værdi på brugtmarkedet. Dette er ikke tilfældet for konkurrerende varemærker.

– iPhone Xr er Apples nye lavpris-iPhone

Samsungs topmodeller falder i pris på rekordtid

Ser vi på hvad en Samsung Galaxy S9 og Galaxy S9+ kostede ved lanceringen, og sammenligner med dagspriserne, er det tydeligt, at du ikke skal købe Samsungs telefoner ved salgsstarten.

På bare seks måneder er Galaxy S9 faldet 32,8 procent i pris mens Galaxy S9+ har fået taget 31,9 procent af prisen. Det er udgaven med 64 GB hukommelse jeg har kigget på.

Fænomenet er ikke unormalt, og ses ofte på Android-produkterne. De starter meget højt men falder lynhurtigt i pris.

Der er heller ikke tale om et nyt fænomen.

Da Samsung Galaxy S6 i 2015 lå klar til salg var der 14 procent at spare, hvis køberne ventede bare 35 dage med at købe telefonen.

Den nyeste topmodel fra Samsung, Galaxy Note 9 (128 GB), har været lige under 50 dage i butikkerne. Prisfaldet er allerede godt 900 kroner – svarende til cirka 11 procent.

Forgængeren Galaxy Note 8 (64 GB) er efterhånden blevet et godt køb. Efter et år på markedet kan du spare 2.897 kroner. Det er 37,3 procent.

Mere til historien

De voldsomt dyre intropriser på smartphones gør det mere og mere relevant at kigge efter en telefon i mellempris-segmentet. Lige nu får du rigtigt meget for pengene mellem 2.000 og 3.000 kroner. En spændende telefon er Motorola One der kommer med fornuftige specifikationer i et kvalitetsdesign til 1.999 kroner

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
77 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Apple opgraderer iMac: M6-chip og fokus på AI

Apple opgraderer sin 24-tommer iMac med M6-chip, Wi-Fi 7 og hurtigere lagring. Designet og farveudvalget er uændret.

(mere…)
Ny MacBook Pro får M6-chip og 24 timers batteritid

Den nye 14-tommer MacBook Pro får M6-chip, Wi-Fi 7, Bluetooth 6 og op til 24 timers batteritid. Designet og skærmen fortsætter stort set uændret.

(mere…)
iPhone 18e kan få A20-chip – men stadig kun 60 Hz

RYGTE: Apples kommende billigere iPhone kan få A20-chip, 9 GB RAM og et opgraderet frontkamera. Skærmen ventes dog fortsat at være begrænset til 60 Hz.

(mere…)
Siri AI kommer til flere sprog – Danmark må vente

Siri AI kommer til fire nye sprog inden årets udgang, men der er ikke noget nyt til danskerne.

(mere…)
Apple frigiver iOS 27.2: Nu kan du bruge Apple Pencil på iPhone Duo

Den nyeste opdatering til iPhone byder på et nyt look til Apple Music, smarte funktioner i Beskeder og understøttelse af Apple Pencil til iPhone Duo.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram