Samsung Galaxy Note 9 pris og tilgængelighed

Her er de danske priser, farver og hukommelsesstørrelser på Samsung Galaxy Note 9.

Samsung Galaxy Note 9

Samsung Galaxy Note 9 (Foto: MereMobil.dk)

Den 24. august 2018 er Samsung Galaxy Note 9 klar i de danske butikker. Dermed er de danske Note-fans med på den globale lancering.

Samsung Galaxy Note 9 findes i fire farver, men kun de to når ud på det nordiske marked. Det er farverne Midnight Black med sort S Pen samt Ocean Blue med gul S Pen. De to andre farver, Metallic Copper og Lavender Purple må vi i første omgang se langt efter.

Ocean Blue er signaturfarven for årets model.

Op til lanceringen blev der talt om fire varianter af hukommelsesstørrelser (64, 128, 256 og 512 GB), men det endte med to. 128 GB og 512 GB intern lagerplads. 128 GB modellen har 6 GB RAM. I 512 GB versionen får du 8 GB RAM.

  • 128 GB lagerplads / 6 GB RAM: 7.849 kroner
  • 512 GB lagerplads / 8 GB RAM: 9.799 kroner

LÆS OGSÅ: Få alle detaljerne om Samsung Galaxy Note 9

Priserne er vejledende og oplyst af Samsung Danmark i forbindelse med lanceringen.

Da Galaxy Note 8 kom i 2017 var prisen 7.749 kroner. Her fik du 64 GB intern lagerplads. Prisen for den mindste version er altså sat 100 kroner op, men hukommelsen er også fordoblet på dette års model.

Den store nyhed for Note-fans er den forbedrede S Pen med 4.096 trykfølsomhedspunkter og Bluetooth forbindelse. Men også kameraet er værd at bemærke. Der er tale om det samme dual-kamera, som i Galaxy S9, men software har fået en stor justering.

Eksempelvis gør telefonen dig opmærksom på, hvis billedet er blevet sløret, eller hvis en person på billedet har lukkede øjne. Der er også automatisk motivgenkendelse (op til 20 scener), hvor telefonen forsøger at opnå det bedste fotoresultat, ved at justere hvidbalance, farve, eksponering m.m.

Som på Galaxy Note 8 er Samsung DeX også understøttet. Nu kræver det blot et kabel og ikke en hel dockingstation. Kablet følger ikke med i salgspakken.

Første kig på Galaxy Note 9

Mere til historien

Den første Galaxy Note kom i 2011. Dengang var 5.3 tommer skærm vanvittigt stort for mange. I dag er store smartphone-skærme helt almindeligt.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
38 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Sikkerhedsforsker: Samsung-tv analyserer lyd og billeder til reklamer

En sikkerhedsforsker hævder at have fundet omfattende sporing i et Samsung-tv fra 2025. Samsung bekræfter generel indsamling af seerhistorik, men har ikke kommenteret forskerens påstande.

(mere…)
Ny AI-funktion i Samsung-ure afslører graden af din søvnapnø

En ny AI-funktion analyserer vejrtrækningsforstyrrelser under søvnen og opdeler resultaterne i tre niveauer. Danmark er foreløbig ikke med i udrulningen.

(mere…)
Samsungs Fold8-salg vokser 45 procent – men tallet har et twist

Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra har tilsammen solgt 45 procent bedre end Fold7 i Europa. Samsung sammenligner dog to nye modeller med én forgænger.

(mere…)
Mobilsalget styrtdykker: Samsung bløder trods førsteplads

Samsung tog 23 procent af markedet, selvom virksomheden leverede færre telefoner end sidste år. Bag førstepladsen gemmer der sig et forventet milliardunderskud.

(mere…)
Flere rygter om kameraet på Galaxy S27-modellerne

RYGTE: Samsung Galaxy S27 og S27 Plus får muligvis ikke helt den store kameraopgradering, som først var ventet.

(mere…)
73 procent er enige: Tv’et skal fylde mindre i stuen

Mange danskerne mener, at tv’et skal fylde mindst muligt i indretningen eller passe naturligt ind. Producenterne svarer igen med kunsttilstand, refleksfri skærme og færre synlige kabler.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram