HTC U12 Life lanceres torsdag den 30. august?
HTC afholder event torsdag den 30. august 2018 og det ventes, at de vil afsløre HTC U12 Life.
HTC’s 2018 har indtil nu langt fra været optimalt. Det er ikke fordi, at telefonerne ikke har præseteret. Særligt flagskibet HTC U12+ og HTC U11 Life har fået virkelig pæne ord med på vejen fra MereMobil.dk.
ANMELDELSE: HTC U12+ – rykker på billeder og musik
Men det virker til, at der er noget nyt og spændende på vej. Ifølge HTC’s Twitter-konto, så vil vi snart møde HTC’s seneste eksemplar i U-serien. Kort og godt skriver HTC følgende på Twitter: -”Beauty and power meet on August 30th 2018.”
Denne lille teaser oplyser ikke noget yderligere om HTC’s planer. Men det ventes, at der er tale om HTC U12 Life – altså efterfølgeren til HTC U11 Life, som kom på markedet først på året. MereMobil.dk kaldte HTC U11 Life for “en vild lille kriger”.
– “Helt ærligt HTC! 2.500 kroner. Burde U11 Life ikke koste noget mere? HTC U11 Life er virkelig ’value for money’,” det var blot lidt af det, som MereMobil.dk skrev i anmeldelsen af telefonen. Den fik også tildelt 6 ud af 6 stjerner og “anbefaler”-mærket fra MereMobil.dk. Dermed er der store forventninger til en efterfølger.
– HTC melder sig klar til Android 9 Pie
Dermed er der altså ikke længe til, at HTC er klar med nyt. MereMobil.dk følger spændt med på sidelinjen og er spændt på, om det også er et produkt, som lander i de danske butikker.
Mere til historien
Vi kiggede i juni 2018 tilbage på HTC Diamond, som så dagens lys i 2008. Det var et af den slags produkter, der fik hele techmiljøet til at holde vejret. Dengang var Touch Diamond sommerens helt store satsning fra HTC. Den var også banebrydende for sin tid. Gik du glip af dette tilbageblik, så kan vi anbefale dig, at læse det.