Salget af PlayStation 4 falder – PlayStation 5 lader vente på sig

PlayStation 4 har en del år på bagen. Sony har meldt ud til investorerne at de ikke skal forvente store salgstal i år – men PlayStation 5 er ikke lige om hjørnet.

Det er over fire år siden PlayStation 4 så dagens lys. Nu har Sony meldt ud, at salgstallene stille og roligt daler. Når man ser på det med de fornuftige briller, så er det jo ganske naturligt det går den vej. Når en konsol har været på markedet længe, bliver markedet jo mættet på et tidspunkt.

Sony har under et investor møde meldt ud til deres investorer, at de ikke skal regne med de store salgstal fremover. Sony Interactive Entertainments CEO har blandt andet sagt, at PlayStation 4 er i sin sene livscyklus- Det rammer naturligvis salgstallene.

-Playstation 4 Pro er lanceret

Selvom Sony erkender, at salgstallene ikke er så gode som de har været, så betyder det ikke at de smider håndklædet i ringen. Der vil forsat blive sat høj fokus på eksklusive titler til PlayStation 4 fremover. Den sidste af denne slags er God of War, som mange læsere med sikkerhed kender til.

En af de eksklusive titler der har været meget snak om på nettet er Death Stranding. Spillet bliver udviklet af Metal Gear Solid-udvikleren Hideo Kojima. Det er også specielt for os danskere, for spillet har nemlig vores helt egen Mads Mikkelsen på rollelisten. Vi ved desværre ikke hvornår Death Stranding får udgivelsesdato. Det håber vi at høre mere om det på dette års E3. E3 afholdes i næste måned i Los Angeles.

-Uncharted 4: A Thief’s End klar til PlayStation

Ingen PlayStation 5 snart

Når en konsol som PlayStation 4 har over fire år på bagen, så er det naturligt, at der snakkes i krogende om en PlayStation 5. Vi kan selvfølgelig ikke sætte ord på, om der kommer en PlayStation 5 annoncering snart, men ser man tilbage på Sonys strategi tidligere, så må vi sige, at der går lidt endnu.

PlayStation og PlayStation 2’s levetid var i omegnen af seks år før den næste konsol kom på markedet. Ser vi på PlayStation 3, så havde den hele syv års levetid, før PlayStation 4 kom og overtog dens plads. Ser man på den udvikling, så ville en annoncering af PlayStation 5 måske ske i slutningen af 2019. Men det er kun et slag på tasken og ikke en konstatering.

Mere til historien

Tilbage i december måned 2017 rundede Sony 70 millioner solgte PlayStation 4 konsoller.

Sony arbejder på 200 megapixels kamera

Det rygtes, at Sony arbejder på en 200-megapixels kamerasensor, som skal konkurrere mod Samsung.

(mere…)
Den bedste PlayStation 5 til konfirmanden

GUIDE: Hvilken PlayStation 5 skal du give til konfirmanden? Slim eller Pro? Og hvad med disc?

(mere…)
Indhenter PlayStation 4

Sony har offenliggjort nye salgstal.

(mere…)
Ny udgave af anmelderrost Sony-headset er på vej

RYGTE: Det næste headset i Sony WH-1000XM-serien ventes snart med flere nyheder.

(mere…)
Sony giver 5 dages gratis PS Plus efter nedbrud

PlayStation-spillere med et PS Plus-abonnement kan nu se frem til at få 5 dage ekstra efter et større nedbrud i weekenden.

(mere…)
Farvel til Blu-ray, MiniDisc og MiniDV – produktionen stopper

Det er snart slut med produktionen af flere lagringsformater, som f.eks. Blue-ray, det bekræfter Sony.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram