Samsung Gear VR (SM-R324) test – VR nu med controller

TEST: Samsung Gear VR kan købes med controller (SM-R324). Vi har set nærmere på, om det løfter oplevelsen eller om du er bedre stillet uden.

Samsung Gear VR (SM-R322) test

Samsung Gear VR med Controller (Foto: Samsung.com)

Hele gode gange tre. Ja, det er tredje model af Gear VR som vi på MereMobil.dk anmelder. Marts 2016 var første gang vi stiftede bekendskab med Samsung Gear VR. Dengang med modelbetegnelsen SM-R322.

Tilbage i februar 2017 kom turen til den opdaterede model SM-R323, der høstede ros for sine forbedringer på komforten og større udbud af indhold til platformen.

Samsung Gear VR – test af nyt Gear VR

Jeg har nu set på SM-R324, der ved første øjekast ikke har fået andre forbedringer, end en inkluderet controller til at styrke underholdningsværdien.

I resten af denne anmeldelse, vil Samsung Gear VR SM-R324 blot omtales som Gear VR.

Vi kigger nærmere på forskellen

Det kræver ikke mange sekunder med den nye Gear VR, før man kan konkludere, at der ikke er meget nyt. Forskellen fra denne model og den foregående er, at salgspakken nu har fået en controller inkluderet og prisen deraf naturligvis er steget.

Prisen er faktisk steget ganske betragteligt. Annoncelink Samsung Gear VR SM-R324 har en dagspris omkring 900 kroner, mens den foregående model, blot koster 500 kroner. Om den medfølgende controller er prisforskellen værd, kommer jeg nærmere ind på senere.

I salgsæsken medfølger diverse adaptere så både enheder med MicroUSB og USB Type-C kan tilsluttes. Det er dog kun Samsung smartphones der understøttes af Gear VR.

Samsung Gear VR understøttes af Galaxy S8+, Galaxy S8, Galaxy S7, Galaxy S7 Edge, Galaxy S6, Galaxy S6 Edge, Galaxy S6 Edge+. Det må endvidere forventes, at kommende Galaxy topmodeller vil være kompatibel med Gear VR SM-R323 samt SM-R324.

Dertil vedlægger Samsung også håndledssikring til controlleren, så den ikke ryger ud af hånden under de mere heftige aktiviteter. Diverse manualer samt et sæt AAA-batterier til controlleren er også at finde i æsken.

Fortsat god komfort

Samsung Gear VR - plads til brillerne

Samsung Gear VR (Foto: Samsung.com)

Som vi har været inde på, er forskellen på selve VR-brillen ikke ændret fra sin forgænger. Heldigvis betyder det, at vi fortsat har glæde af et af markedets letteste briller (uden smartphone).

– 10 ting du kan bruge Gear VR og virtual reality til

Brillen fastspændes til hovedet via tre justerbare remme, der nemt tilpasses hovedets størrelse for at opnå bedst komfort. Det er bløde og behagelige remme der er inkluderet til Gear VR og selve rammen om brillen, som slutter tæt omkring øjnene, er ligeså af et blødt og komfortabelt materiale.

Det er vigtigt, at få spændt brillen godt fast til hovedet, da en for løs brille, kan ligge vægt på næsebenet, hvilket hurtigt vil komme til udslag i gener.

Nemt at komme i gang

Som på forgængeren er opsætningen af Gear VR på din Samsung smartphone ganske ligetil. Når produkterne sammensættes første gang, starter telefonen automatisk en guide. Denne hjælper dig med at hente de nødvendige applikationer, samt den indledende opsætning og gennemgang af produktets funktioner.

Følgende apps bliver du tvunget til at installere i opsætningsprocessen: Gear VR Service, Gear VR System, Samsung Gallery, Oculus System Driver, Oculus System Activities, Oculus og Oculus Home.

Som noget nyt har Samsung udviklet en lille historie-app, der guider dig i din første brug af den medfølgende controller. Samsung Prologue hedder historien – eller spillet om man vil. Det er ganske smart fundet på, og fungerer rigtigt fint til at lade brugeren få føling med controlleren.

Sådan fungerer den nye controller

Den nye controller er ikke særlig stor og vejer deraf ikke meget. De med store hænder eller lange fingre vil formegentligt ikke syntes den ligger helt optimalt i hånden.

Som du kan se på billederne af controlleren herunder, så er designet ganske kompakt. På fronten ses øverst oppe en stor rund flade. Denne modtager input både ved let berøring og har samtidig en ”klik-funktion”. Lige under den runde touch-betjening, finder du en tilbage- og hjemknap. Herunder igen finder du en plus og minus knap, der blandt andet kan styre volumen.

Når du holder controlleren i hånden, vil du med pegefingeren, lige under den store runde flade, finde endnu en knap. Denne er på mange andre controllere kendt som ”skydeknappen”. Det er denne man som ofte bruger, på samme måde som venstreklik på din computermus.

Mine oplevelser med controlleren

Det står forholdsvist hurtigt klart, at den nye controller er en positiv tilføjelse til Gear VR. Controlleren giver brugeren mulighed for at interagere mere frit med VR oplevelsen.

Uden controlleren var man meget fokuseret på at se den vej som man også ønskede at pege med touch panelet på siden af Gear VR. Nu er det muligt at kigge mere frit, mens man stadig har en selvstændig kontrol med den fysiske betjening af Gear VR.

Dette kommer eksempelvis til sin ret i skydespil, hvor man før var låst til at kigge den vej man skyder. Nu kan du holde et større øjeblik, mens du mere frit kan betjene våbnet eller sigtekornet.

Med brugen af controlleren kommer også de mindre positive aspekter til syne. Størrelsen giver de med en stor hånd, eller lange fingre, en anstrengt oplevelse. Jeg kunne efter blot 20 minutters brug mærke, at min hånd var i en anstrengt position, fordi kontrolleren ligger forholdsvist langt fremme i håndfladen. Det giver ikke en afslappet betjening af controlleren.

Ændringer i brugerfladen

Samsung Gear VR skydespil (Foto: Samsung.com)

Sammen med den nye controller har Samsung også tilpasset brugerfladen i Gear VR applikationen. Det betyder, at man under information om de enkelte spil og apps, kan se om de understøtter touch panelet på Gear VR, Gear VR Controller eller en tredjeparts controller. På den måde kan man let se, om det indhold man ønsker at prøve, understøttes af den nye controller.

– TIP: Sådan bruges Samsung Gear VR til Cardboard-apps

Som jeg har pointeret i mine tidligere anmeldelser af Gear VR produkterne, er mængden af gratis indhold beskedent og kvaliteten heraf bliver afspejlet. Endnu sværere syntes jeg det er at finde demoindhold, så man i det mindste kan prøve et spil, inden man smider 20 kroner eller det dobbelte for den fulde oplevelse.

Samsung har endvidere fået en beta version af Facebook VR med på platformen. Så nu behøver du ikke tage brillerne af for at svare på en kommentar eller to.

Lidt underligt oplevede jeg, at apps jeg havde købt under min sidste anmeldelse af Gear VR, ikke længere stod som ”klar til download”. Jeg var simpelthen nødt til at betale for den samme app igen? Det til trods for jeg var logget ind, med præcis samme Samsung-konto som ved sidst. Det er bare ikke godt nok.

Konklusion: Ikke pengene værd

Samsung Gear VR med controller tilføjer uden tvivl en ekstra dimension til oplevelsen. Det er en bedre oplevelse, men ikke for 400 kroner ekstra.

Gear VR uden controlleren begrænser ikke din oplevelse af Virtual Reality. Derfor er det ikke et ”must have” produkt for at få en god oplevelse af Samsung Gear VR. Faktisk kan du finde mange andre controllere til Gear VR, som også kan give en positiv oplevelse til platformen. Disse fås i prisklasser både under og over det du ender med at give for Gear VR med controller.

Jeg må indrømme, at mængden af gratis og demo indhold er stærkt skuffende. Det samme med den lille controller, der giver en anstrængt betjening. Det lagt sammen med den ekstra omkostning på 400 kroner gør, at vi ender på tre ud af fem mulige stjerner.

Min anbefaling er at købe Samsung Gear VR SM-R323 som indeholder den samme VR-brille som jeg har anmeldt – bare uden controlleren. Hvis du bliver hocket på VR-oplevelsen og syntes den skal have en ekstra dimension, så køb en controller efter din egen smag. Faktisk har jeg fundet Samsung controlleren i løssalg til mindre end 400 kroner – det er lidt underligt!

Hvis Gear VR har fanget din interesse, vil vi anbefale dig at læse min anmeldelse af Samsung Gear VR SM-R323, som i testen fik fem ud af seks mulige stjerner og ”MereMobil.dk anbefaler” udmærkelsen. Her er også en dybere beskrivelse af vores oplevelser med Virtual Reality.

Fordele og ulemper

Fordele

– Fortsat markedets bedste VR-brille til prisen
– Controlleren giver en ekstra dimension
– App-udvalget er stort og voksende til platformen

Ulemper

– Controlleren kan blive anstrængende at bruge
– Merprisen opvejer ikke den positive oplevelse
– Alt for få gratis- og demoapps

Mere til historien

Der findes andre VR-produkter på markedet end Samsung Gear VR. Vi mener dog, at Samsung Gear VR SM-R323 er den bedste til prisen.

Samsung Gear VR
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Samsung Galaxy A56: Alt hvad vi ved indtil videre

Den kommende prisvenlige Samsung Galaxy A56 får hurtigere opladning. Her er hvad vi ellers ved om A56.

(mere…)
Datoen for Samsung Galaxy S25-lancering er måske afsløret

Hvis man skal tro de seneste rygter, så er præsentationen af den nye Samsung Galaxy S25 serie snart på vej.

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Endelig… Samsung Galaxy Ring er nu til salg i Danmark

Samsung Galaxy Ring er endelig landet i handlen i de danske butikker. Her er detaljerne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram