Danskere over 60 år har taget MobilePay til sig
De seneste 3 år har vidst, at danskere over 60 år har taget MobilePay til sig. I dag benytter mere end hver anden mellem 60-64 år tjenesten.
Danskere over 60 år overhaler i disse år de yngre danskere, når det kommer til væksten i at benytte MobilePay.
Storforbrugerne af MobilePay er fortsat danskere under 60 år, hvis man ser på de samlede tal. Men i juni 2014 var en ud af tre under 60 år bruger af MobilePay. I dag er dette tal fire ud af fem.
Men ser man på danskere over 60 år, så er væksten endnu større. For tre år siden var det kun 5 procent af danskerne over 60 år, som benyttede MobilePay. Dette tal er i dag på hver tredje.
– Lynbetal med MobilePay uden at låse telefonen op
Ser man på aldersgruppen 75-105 år så vækster den faktisk endnu mere. I 2014 var der kun 1 procent af disse, som brugte MobilePay. I dag er der omkring 12 procent af den aldersgruppe, der bruger mobilbetalingsløsningen.
– ”Gennem mange år har der i Danmark berettiget været debat om, hvorvidt bl.a. de ældre risikerede at blive tabere i digitaliseringen af vores samfund. Vores tal viser, at der stadig er store forskelle i brugen af MobilePay, men at der er en meget positiv og hurtig udvikling. De ældre haler hastigt ind på resten af befolkningen og reducerer dermed det digitale efterslæb,” vurderer Mark Wraa-Hansen, chef for MobilePay.
Positiv tilgang til mobilbetaling
Den ældre del af befolkningen fortæller også, at de synes der er stor glæde over at have adgang til nemme betalinger uden at være afhængig af filialer og betalingsautomater.
– ”Jeg er ikke bange for at prøve nyt. MobilePay er en super løsning, som jeg både bruger i supermarkeder og til venner og familie. For mig er det rigtigt fint at kunne slippe for at benytte kontanter,” siger Tove Kristensen, 73 år, fra Silkeborg og kunde i Jyske Bank.
– MobilePay fortsatte successen i 2016 – et tilbageblik
Og flere andre ældre bankkunder har samme positive opfattelse af MobilePay.
– ”Jeg har f.eks. for nyligt to gange lejet sommerhus og betalt med MobilePay. Generelt har jeg ikke længere ret mange kontanter mellem hænderne, for MobilePay er nemmere og virker bare,” siger Henrik Rasmussen, 65 år.
Noget af det de fremhæver er, at de ikke længere behøver have kontanter på sig. Det giver både en frihed og tryghed.
Mere til historien
Der er i dag mere end 3,5 millioner brugere af MobilePay og der kommer dagligt omkring 1.300 nye brugere til.