Huawei er nu den største smartphone-producent i Kina

Apple har tabt knap 27 procent af sin markedsandel i Kina. Huawei fører, men konkurrenterne ventes at få comeback i andet kvartal.

Huawei P10 (Foto: Huawei)

Huawei P10 (Foto: Huawei)

Kinesiske Huawei afviser i årets første kvartal konkurrenterne på hjemmemarkedet, hvor der på hver femte smartphone står Hauwei. Det skriver Zdnet.com.

Producenten Oppo havde ellers taget teten i fjerde kvartal 2016, men Huawei har taget et tigerspring fra en markedsandel på 16,8 procent i fjerde kvartal i 2016 til en markedsandel på 20 procent i første kvartal i år.

Huawei henviser ikke kun Oppo til andenpladsen. Huawei har ædt gevaldigt af Apples markedsandel, så den amerikanske smartphonegigant er gået hele 26,7 procent tilbage fra en markedsandel på 12,7 procent i første kvartal i 2016 til et år senere at have en markedsandel på kun 9,2 procent af det kinesiske marked.

Producenterne Vivo og Xiaomi sidder på henholdsvis 14,1 procent og 9 procent af markedet, mens andre producenter sidder på de resterende 29,6 procent.

P10 trækker læsset

Årsagen til at Huawei er blevet markedsleder tillægges især lanceringen af modellerne P10 og P10 Plus samt modellen V9 fra subbrandet Honor.

IDC spår dog, at konkurrenterne har gode chancer for et comeback i andet kvartal. Her vil Vivo sende modellen Y53 ud på det kinesiske marked, mens Xiaomi lancerer Mi6.

Ifølge analysefirmaet IDC spyttede Huawei i første kvartal i år 20,8 millioner smartsphones ud af fabrikken, mens Oppo er noteret for 18,9 millioner enheder.

- TEST: Huawei P10 - sådan er den

Markedsstatistik for Kina

[infogram id="top_5_smartphone_producenter_i_kina_q1_2017" prefix="R43"]

Mere til historien

Huawei P9-serien var den første i Huaweis historie til at runde 12 millioner solgte enheder. Modellen Mate 9 solgte i løbet dens første fire måneder på markedet alene fem millioner enheder.

Den mest solgte smartphone i 2022 var iPhone

Den mest solgte smartphone i 2022 var en iPhone, men ikke en af dem fra iPhone 14-serien.

(mere…)
IDC: Smartphone-salget vil falde i hele 2023

Nye tal viser, at den økonomiske krise har ramt mobilbranchen. Salgstallene vil falde og køberne vil betale mindre end tidligere for telefonerne.

(mere…)
Huawei mistænkes (igen) for overvågning

Noget tyder på, at Huawei systematisk overvågede gæsterne på deres stand ved Mobile World Congress. Arrangøren ser med alvor på sagen.

(mere…)
Oppo har ramt plet med nye foldbare smartphones

I slutningen af 2022 sendte Oppo nye foldbare mobiler i handlen på det kinesiske marked. Disse har ramt plet hos mobilkøberne. Europa venter.

(mere…)
Mere end 2 milliarder aktive Apple-enheder

KORT NYT: Apple har rundet en kæmpe milepæl, når det kommer til antallet af aktive enheder på verdensplan.

(mere…)
Så sjældent udskifter vi vores mobiltelefon

Vi beholder samme mobiltelefon længere end tidligere. Det viser ny undersøgelse fra analysefirmaet IDC.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2023 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram