Netflix og Spotify kan bruges på ferien fra 2018

Fra 2018 vil du kunne tage dine favoritserier, -film og –musik med på farten via streamingtjenester, som i dag er geo-blokeret.

EU-flag (Foto: Pixabay.com)

EU-flag (Foto: Pixabay.com)

Noget af de mest uforståelige for slutkunderne hos f.eks. Netflix, Viaplay, Spotify m.fl. er den såkaldte geoblokering. Denne forhindrer brug af tjenesterne, man i forvejen har betalt for, på rejser i udlandet. Blokeringen findes også på tjenester som DR TV, TV 2 Play og YouSees streaming af tv-kanaler.

Nu kommer EU brugerne af digitale tjenester til undsætning.

 – Sådan bliver du superbruger på Spotify

Næste år bliver filmudlejningstjenester, onlinespil, musiktjenester og TV-stationer dog nødt til at fjerne disse begrænsninger, der i dag forhindrer danskerne i at benytte deres abonnementer på ferien i resten af EU. Det skriver Business.dk.

Streamingtjenesterne tilbyder forskelligt indhold fra region til region – hvilket gør, at du kan opleve, at din favoritserie ikke kan streames uden for landets grænser.

 – Netflix: Trods global lancering – ingen ensartethed

Det maltesiske formandskab for EU indgik tirsdag en foreløbig aftale med Europaparlamentet om nye regler, der ophæver de geografiske spærringer – den såkaldte geoblokering. Det er geoblokeringen der gør, at du eksempelvis ikke kan benytte ViaPlay i Tyskland.

Der streames Netflix på 3's netværk (Foto: 3)

Der streames Netflix på 3’s netværk (Foto: 3)

Fra 2018 vil man kunne se film på tjenester som Netflix, HBO og Viaplay, samt høre musik på f.eks. Spotify, læse e-bøger på f.eks. Mofibo/Storytel. Disse geografiske spærringer skal forsvinde fra begyndelsen af 2018. Dermed har de berørte parter altså 9-10 måneder til at forberede sig.

De nye regler, der først skal godkendes af hele parlamentet og de 28 EU-landes fagministre, gælder kun for betalingstjenester.

Gratistjenester som DR TV er ikke inkluderet, men EU opfordrer til, at man gør sådanne tjenester tilgængelige alle EU-lande.

De nye regler har været under forhandling siden 2015 og rummer også aftalen om at afskaffe roaminggrænserne indenfor EU.

Reglerne vil gælde med tilbagevirkende kraft og altså også for ting, som man allerede har købt eller har abonnement på.

 – Netflix har åbnet for offline-brug

Film- og TV-selskaber har tidligere været meget imod afskaffelsen af geoblokeringen, da de frygter kunderne vil kunne købe sig adgang fra et andet EU-land, hvor priserne er lavere end i deres eget land.

Ifølge Digitalt.tv kan man som dansk kunde, når reglerne læmpes, stadig ikke købe en tjeneste som Sky Sports UK.

Mere til historien

Når de nye regler træder i kraft, skal brugerne af de forskellige tjenester formentlig bekræfte deres nationalitet. Hvilket formentlig vil ske via blandt andet bekræftelse af postadressen, IP-adressen og/eller betalingskort. Oplysningerne er alle omfattet af EU’s bestemmelser om beskyttelse af data.

Læs også:
Søndagen er “steaming søndag” viser nye tal

Find din fodbold på streaming: Listen du mangler

GUIDE: Her er overblikket over hvilke streamingtjenester der viser dine yndlingsligaer og -turneringer.

(mere…)
Har du TV 2 Play fra dit teleselskab så mister du indhold

Har du et TV 2 Play-abonnement via f.eks. et teleselskab, så forsvinder muligheden for at se en række programmer.

(mere…)
Film og serier forsvinder fra streamingtjenester

DEL 3: Har du oplevet dette? Du er i gang med en serie, og pludselig er den væk. Ud af det blå er den fjernet eller flyttet til en anden tjeneste.

(mere…)
Viaplay klar med Premium-pakke

Viaplay udvider kataloget med en ny Premium-pakke, samtidig beholder de Viaplay Total. Her er ændringerne.

(mere…)
Ulovlig streaming: Dansk tjeneste skaffer dig alt

DEL 2: Streaming og download af film og serier er ret udbredt. Vi dykker ned i en dansk tjeneste som skaffer dig alt.

(mere…)
Disney+ hæver priserne med op til 25 procent

I efteråret skal de amerikanske abonnenter til lommerne, hvis de har Disney+. Måske vi også rammes af prisstigninger.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram