Smartwatch producenterne tøver med nye ure

Smartwatches er blevet mere populære at lægge under juletræet, men flere producenter vil ikke lancere nye ur i 2016.

TAG Heuer Connected Android Wear smartwatch

TAG Heuer Connected Android Wear smartwatch

Smartwatches har fået en blandet modtagelse, af både kunder og anmeldere. Nogle rammer helt forbi med design og funktionalitet, mens andre nærmer sig noget der er rigtigt brugbart. Priserne varierer også meget, men det vigtigste er nok, at hardwaren skal være hurtig nok og batteriet skal kunne holde lidt tid.

Alle disse parametre kigger producenterne naturligvis også på, og derfor er der nu nogle af de kendte producenter, som dropper at lancere noget nyt til julehandlen i år.

Apple har netop præsenteret Watch Series 2 til vanlig Apple pomp og pragt. Android producenterne viser dog også fine takter, især efter at Android Wear 2.0 er blevet lanceret som indeholder en række forbedringer og øget funktionalitet.

– Apple Watch Series 2 er en realitet

Google arbejder på nyt

Androids ejer, Google, pønser da også på at lave et nyt smartwatch, måske endda hele to forskellige, der formentlig bliver præsenteret sammen med deres Pixel smartphones.

Asus Zenwatch har længe været et af de kønneste smartwatches, og i slutningen af august præsenterede de Zenwatch 3, som nu er blevet rundt, i stedet for firkantet. Det skal koste €229, men hvad prisen bliver i Danmark er uvist, ligesom salgsdato også er ukendt.

Så tre rigtigt interessante smartwatches kommer der formentlig inden jul, men hvor er LG, Huawei, Motorola, Sony og Samsung?

Asus Zenwatch 3 (Foto: Asus)

Asus Zenwatch 3 (Foto: Asus)

LG spørger kunderne

Rygterne fra vandrørerne siger at, LG gerne vil vide hvad kunderne synes om de forskellige smartwatches.

På engelsk har man et udtryk der oversat lyder noget i stil med “kast tingene op på væggen, og se hvad der hænger fast”. Altså hvilke produkter har succes og hvilken retning ønsker kunderne, at producenterne skal gå i. Og det er netop det LG gør, de ser tiden og kunderne an.

LG’s Watch Urbane har ellers fået fin ros og fik da også en “MereMobil Anbefaler” award i 2015, da den første version kom frem.

For Huawei og Motorola ser det lidt anderledes ud. De vil helt sikkert også gerne vide hvad folk ønsker at købe, men her er det mere hardwaren som giver bekymringer. Qualcomm, der laver de eftertragtede Snapdragon chips, har lavet en Snapdragon Wear 2100, som er deres nyeste smartwatch chip, men den bygger på 28nm fremstillingsteknologi, som ganske vist er imponerende i sig selv og bestemt ikke noget man selv kan lave i garagen.

Men Snapdragons nyeste chipsæt til smartphones bliver bygget på14nm teknologi og det er naturligvis mindre, men også mere energieffektivt, så vi kan få smartwatches der holder mere end en eller to dage. Så det der holder Huawei og Motorola fra at lancere noget nyt inden jul er øjensynligt at næste generation skulle være lige på trapperne, men ikke klar til før jul.

Sony og Samsung?

LG G Watch smartwatch

LG G Watch smartwatch

Sony laver også smartwatches med Android Wear og deres Smartwatch 3 har da også fået lidt ros hist og her, selvom de bruger en anden skærmteknologi der giver dårligere farver, men til gengæld kan bruges udenfor og holder batteri i noget længere tid.

Hvornår kommer en fjerde? Her hører vi hverken rygter om lancering inden jul eller til foråret, og den radiostilhed kan altid være svær at tolke. Et Sony Smartwatch 4 er oplagt, men det er ren gætteri, både med design, funktionalitet, lancering og pris. Vi ved vitterligt ikke nok fra troværdige kilder til at give det videre.

Samsung har derimod valgt at delvist vende Android ryggen, når det gælder deres smartwatch Gear S3. S2 var med Tizen, og S3 der også blev lanceret i slutnigen af august, bruger stadig Tizen, blot i en nyere og bedre udgave. Hvornår Samsung Gear S3 kommer til landet og til hvilken pris er endnu uvist, men mon ikke de når det inden jul.

Mere til historien

Android Wear 2.0 blev lanceret her i sommer, men det er stadig kun i beta testversioner til udvalgte smartwatches. Det skulle være færdigt her til efteråret som vi har taget hul på med september, men det kan også være at producenterne ser Wear 2.0 lidt an, da Google har givet en række krav til producenterne.

OnePlus forventes at lancere et mindre smartwatch

Et mindre smartwatch kan være på vej fra OnePlus, hvis man skal tro de seneste rygter.

(mere…)
Xiaomi Watch S4: Ret godt budget-smartwatch | TEST

(mere…)
Smartwatch-markedet er faldet for første gang

Markedet for smartwatches er for første gang i nedgang. Især Apple oplever en væsentlig nedgang.

(mere…)
Banebrydende smartwatch måler blodtryk direkte på armen

Et nyt smartwatch kan måle blodtryk af mange andre sundhedsparametre. Huawei Watch D2 er medicinsk godkendt.

(mere…)
Smartwatch med 15 dags batteritid og to andre nyheder

Udover lanceringen af Xiaomi 15-serien til MWC er Xiaomi også klar med flere produkter inden for lyd og sundhed.

(mere…)
Stavefejl stopper salget

Det hører til sjældenhederne, at nødbremsen trækkes ved en produktlancering.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram