Huawei: P9 og P9 Plus solgt i mere end 2,6 millioner

Huawei har netop stolt meldt ud, at deres nyeste topmodel P9 og P9 Plus allerede har rundet 2,6 millioner solgte eksemplarer.

Huawei P9 Plus (Foto: MereMobil.dk)

Huawei P9 Plus (Foto: MereMobil.dk)

Huawei offentliggjorde deres nyeste topmodel P9 og P9 Plus på en speciel event i London onsdag den 6. april og allerede nu kun seks uger efter, at de nye telefoner havde salgsstart har de solgt mere end 2,6 millioner eksemplarer. Det skriver GSMArena.com.

 – Huawei masseopdaterer til Android 6

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Det er ikke kun det samlede salg der er flot, men salget uden for det kinesiske marked er 130 procent højere med P9-erne sammenlignet med salget af P8 samme tid sidste år. Og lande som Frankrig, Polen og Finland har øget salget af Huawei P9’erne markant. I Frankrig er salget 1.000 procent højere end med P8, mens det i Polen og Finland er steget med 400 procent.

Også i Storbritannien er salget steget med 300 procent i forhold til sidste års topmodel.

Huawei P9 (Foto: Huawei)

Huawei P9 (Foto: Huawei)

Der er dog ikke nogen meldinger om konkrete salgstal fra de førnævnte lande, men det vidner i hvert fald om Huawei bliver mere populært på de forskellige europæiske markeder.

Huawei vækster markant på smartphone-markedet

Det forlyder dog også fra Huawei, at det er Kina, Frankrig, Finland og Storbritannien, at de klarer sig bedst på.

Huawei chef starter rygter om ny Nexus enhed

Og dermed ser det ud til, at P9 og P9 Plus hjælper godt til med at bevare Huawei på tredjepladsen over de største smartphone-producenter i verden.

Mere til historien

Huawei P8 Lite har indtil videre solgt ganske flot og rundet mere end 10 millioner solgte eksemplarer på verdensplan, det bliver spændende om P9 Lite klarer sig ligeså godt salgsmæssigt – den har i hvert fald klaret sig rigtig flot i vores test, som du kan læse her.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.