Samsung Galaxy A5 (2016) test – sjusket og for ringe

TEST: Softwaresjusk og ringe kamera gør Galaxy A5 (2016) til en skuffende oplevelse. A5 lever ikke op til storheden fra Galaxy S6.

Samsung Galaxy A5 2016 (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A5 2016 (Foto: Samsung)

Jeg havde set frem til den nye Samsung Galaxy A5, fordi den kommer som et spin-off produkt af den populære Galaxy S6, der ikke bare har solgt godt, men også har modtaget mange flotte anmeldelser. Med S6-serien viste Samsung sit værd som verdens største smartphone-producent, med en produktserie der satte konkurrenterne på Android-platformen til vægs.

Desværre er Galaxy A5 (2016) et skridt tilbage for Samsung, som på vigtige områder skuffer alvorligt. Ærgerligt når nu Samsung faktisk formåede at score prisen Årets Mobil 2015 for S6 Edge.

Galaxy A5 (2016) må ikke forveksles med Galaxy A5, som kom for cirka et år siden. Produkterne hedder det samme, blot med årstallet bag modelnavnet, og det kan derfor være svært for det utrænede øje at spotte forskellene, især hvis der bare står ”Galaxy A5” på skiltet. Spørg inden du køber om det er 2016-udgaven du står med.

Læs her min Galaxy A5 (2016) test hvor du får svaret på, hvorfor den nye A5’er ikke er interessant. 

Samsung Galaxy A5 (2016) specifikationer

– Mål: 144.8 x 71 x 7.3 mm
– Vægt: 155 gram
– Skærm: 5.2”, Super AMOLED, Gorilla Glass 4
– Opløsning: 1080 x 1920 pixels
– Chipset: Exynos 7580 Octa, 2 GB RAM
– Processor: Octa-core 1.6 GHz Cortex-A53 (octa-core)
– Grafik: Mali-T720MP2
– Hukommelse: 16 GB intern
– Ekstra hukommelse: Op til 128 GB via MicroSD-kort
– Kamera: 13 megapixels med fotolys (f/1.9) 28 mm (OIS)
– Frontkamera: 5 megapixels
– Netværk: 4G, 3G, 2G
– Wi-Fi: 802.11 a/b/g/n dual-band, hotspot
– Bluetooth 4.1 A2DP, EDR, LE
– Navigation: A-GPS, Glonass
– FM Radio: Ja
– Batteri: 2.900 mAh
– System: Android 5.1.1 Lollipop med Samsung TouchWiz

Flot Full HD-skærm

Samsung Galaxy A5 2016 (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A5 2016 (Foto: Samsung)

Lad os starte med det positive. Skærmen har Fuld HD opløsning på 1080 x 1920 pixels, og den gør det virkelig godt. Samsungs Super AMOLED skærme giver bare lidt ekstra for øjet. Det ekstra gode ved denne skærmteknologi er et højt kontrastniveau, og den sorte farve ER virkelig sort. På LCD-skærme (som på iPhone) fremstår sort altid som en grålig masse, men det er altså ikke tilfældet her.

Samsung holder virkelig fast i deres ekspertise inden for gode skærme. Denne er på 5,2 tommer og er altså en smule større end skærmen på A5 fra 2015.

Lige under skærmen sidder hjemknappen, som har indbygget fingeraftrykslæser af samme type som vi finder på S6-serien. Den er præcis, låser hurtigt op, og en sådan sensor må efterhånden anses som et must-have på alle telefoner.

Blandt de positive sider finder vi også designet. Samsung Galaxy A5 (2016) er som snydt ud af næsen på Galaxy S6 og familieforholdene kan ikke fornægtes. Det er en lækker afrundet metalramme som omkranser mobilen, og på både front og bag er der hærdet brudsikkert glas (Gorilla Glass 4). Galaxy A5 (2016) er ganske simpelt utroligt godt skåret.

Telefonen er født med 16 GB intern hukommelse, med mulighed for udvidelse via MicroSD-hukommelseskort. Efter jeg havde installeret mine sædvanlige godt 30 apps var jeg hurtigt nede på godt 7 GB ledig plads. Systemet fylder godt 5 GB, så dem har du ikke adgang til. Med andre ord vil der ikke gå længe, inden du skal se dig om efter noget mere plads.

Lang batteritid – næsten to dage

Samsung Galaxy A5 2016 (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A5 2016 (Foto: Samsung)

Det lader til mobilproducenterne efterhånden har fået skovlen under Androids ellers ofte hysteriske høje strømforbrug. Sony har i flere år ført an på dette, men nu følger de andre så småt med.

Batterikapaciteten er på 2.900 mAh hvilket er i den høje ende, og omkring 60 procents strøm tilbage på batteriet ved sengetid, har ikke været usædvanligt for A5 i testperioden. Om natten har telefonen været i stand til, at indtræde i en dyb dvale og næsten ingen strøm brugt og først den efterfølgende aften hen ad 20-tiden gav telefonen op og lukkede ned.

Samsung har i deres nyeste telefoner en særlig funktion kaldet Appoptimering. Her lægges apps som ikke har været anvendt over tre dage i sovetilstand, og du vil kun modtage begrænsede notifikationer fra disse. Dette minder om App Standby, der er et af grundkomponenterne i Android 6.0, som denne telefonen dog ikke er født med.

Du finder Appoptimering under Indstillinger > Batteri.

Galaxy A5 (2016) understøtter Samsung Adaptive Fast Charging, og ifølge specifikationerne kan batteriet lades helt op på kun 104 minutter, hvis du har en kompatibel oplader.

Middelmådigt kamera

Selvom Galaxy A5 2016 minder om Galaxy S6 er der stor forskel på hvordan kameraet performer. De 13 megapixels kan som sådan være fine nok, men i mørke omgivelser bliver udløseren ekstra langsom og billedstøjen tager til i styrke.

Ved optimale lysforhold er udløseren også langsom, og de bedste billeder får du, hvis motivet står stille, mens billedet skydes. Vi er der hvor fotografering af børn og dyr ikke er synderligt optimalt.

Som på S6’erne kan kameraet lynstartes ved at dobbeltklikke på hjemtasten. Det virker, men er stadig ikke nær så hurtigt som på topmodellerne.

13 megapixels opløsning kan kun nås i 4:3 format. Vil du bruge 16:9 format til billeder er opløsningen 9,6 megapixels.

Kameraet i denne telefon er på et niveau, hvor man ofte ikke gider tage et billede, fordi man godt ved, at resultatet alligevel skuffer.

Galleri: Billeder taget med Galaxy A5 (2016)

Sløv og hænger i bremsen

Jeg synes ellers Samsung med Galaxy S6-serien fik styr på softwaren, der virkelig kører godt, men det team som sidder med A5 har tilsyneladende ikke samme kvalitetsniveau som S6-holdet.

Ofte oplever jeg telefonen går helt i stå, og låser alle funktioner, hjemknap osv. Eneste løsning er, at trykke på powerknappen, vente lidt, og trykke på knappen igen. Er vi heldige så vågner alt igen.

Til tider må jeg i app-oversigten vælge ”luk alle” for at få apps og netværk til at fungere igen.

Indlæsning af websites sker heller ikke specielt hurtigt, og på store sites hopper og danser billedet, ind til alle elementer er indlæst. Det giver unødig ventetid.

Antutu Benchmark gav 40.727 point mens 3DMark sluttede på 329 point. Det svarer til hvad jeg målte på den danske telefon ID1 fra ID2ME, som heller ikke kunne betegnes som en hurtig telefon hvad angår apps, spil osv.

TEST: ID1 når slet ikke i mål

Jeg har tidligere oplevet Samsung sjuske med softwaren, og når de nu med S6 har vist, hvordan det kan fungere, hvorfor så det her, Samsung? Det er dovenskab i udviklingsafdelingen og manglende kvalitetskontrol. En brugeroplevelse som denne burde aldrig nå ud til en anmelder som mig, eller ud til kunderne. Hvad hjælper det med en lækker skærm og superdesign hvis indholdet i pakken ikke også er en god oplevelse?

Med en ny producent som ID2ME kan jeg til en hvis grad udvise overbærenhed, men fra verdens største smartphone-producent er det simpelthen ikke godt nok!

Til Samsungs fordel skal dog nævnes, at telefonen sagtens kan afvikle spil med avanceret grafik som Asphalt fra Gameloft. På dette punkt fejlede ID1.

Like Samsung or not

Galaxy A5 2016 er baseret på de samme Android-tilpasninger som S6’erne. Det vil sige Samsung TouchWiz UI med Samsungs egne apps til SMS, internet, kalender, kontakter osv. Som altid plejer jeg at undre mig over, hvorfor ikke Googles standardapps i Android er gode nok – men alle producenter vil åbenbart bruge resurser på at programmere deres egne udgaver af de samme apps.

I forhold til Samsungs andre telefoner byder denne ikke på nogle overraskelser i betjeningen. Det er et spørgsmål om hvorvidt du kan lide Samsungs måde, at håndtere Android på eller ej.

Som nævnet kommer Galaxy A5 (2016) med Android 5.1.1 Lollipop. Det er som sådan ikke det værste. Det værste er nok, at Samsung ikke giver nogle informationer om, hvorvidt de har tænkt sig at opgradere A5 (2016) fremadrettet.

Screenshots fra Galaxy A5 (2016)

Konklusion: For mange fejl

Samsung Galaxy A5 2016 (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A5 2016 (Foto: Samsung)

Da jeg testede den første Samsung Galaxy A5 fremstod den som en positiv overraskelse. Det blev til 5 ud af 6 stjerner, men sådan går det ikke for den nye udgave.

Godt nok er designet lækkert, skærmen flot og batteritiden virkelig fremragende. Desværre er det så også det. Der er alt for mange fejl i softwaren til den bliver et godt køb.

Helt generelt har Samsung ikke haft travlt med, at sende denne telefon ud til test, og her rammer mistanken om, at de udmærket er klar over udfordringerne for Galaxy A5 (2016)

Øv hvor er det trist! Jeg havde virkelig håbet på en forrygende god S6-lillebror nu hvor Galaxy S7 er på trapperne, men sådan skulle det ikke gå. Til 3.200 kroner (aktuelt laveste pris) er der andre bud, som er bedre køb end denne telefon.

Samsung Galaxy A5 (2016) ender på 3 ud af 6 stjerner. Det trækker yderligere ned, at Samsung tydeligvis har sjusket og sprunget over hvor gæret er lavest. Jeg VED Samsung kan gøre det meget bedre.

TEST: Galaxy S6 og S6 Edge er telefoner til 6 stjerner

Fordele og ulemper

Fordele
– Lang batteritid
– God skærm og fingeraftrykslæser
– Lækkert design og god størrelse

Ulemper
– Kamerakvaliteten ikke optimal. Langsom fokus osv.
– Sjusk i softwaren
– Hænger fast – genstart nødvendig

Mere til historien

Før årsskiftet præsenterede Samsung den nye 2016 A-serie. Den består af Galaxy A3, A5 og A7. Galaxy A7 er ikke planlagt til at komme på det danske marked.

Læs også:
Samsungs egen præsentation af A5 (2016)

Samsung Galaxy A5 (2016)
En stor opdatering ruller netop nu ud til Samsung-smartwatches

Hele 2 GB fylder den store opdatering, der er på vej bredt ud til Samsungs smartwatches.

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Arbejder Samsung på håndholdt gaming?

KORT NYT: Et nyt patent er dukket op på en slags håndholdt gaming-enhed.

(mere…)
Mere om Samsung Galaxy A56

KORT NYT: Et såkaldt render af den kommende Samsung Galaxy A56 peger på et nyt kameradesign.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
21 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram