Første indtryk af Nexus 5X fra LG

Vi har haft fingrene i Nexus 5X fra LG. Læs her hvad vores første indtryk er af dette mellemklasse-produkt.

Med en invitation i lommen drog MereMobil.dk afsted mod LG’s Nexus-event for den nordiske presse. Her blev vi i centrum af Stockholm mødt af glade LG medarbejdere – med god grund.

Nexus 5X

Nexus 5X (Foto: MereMobil.dk)

De havde nemlig forberedt en fremvisning af LG’s seneste og tredje samarbejde med Google. Det handlede naturligvis om udviklingen og lancering af LG Nexus 5X – en melleklasse smartphone med high-end kamera og let design.

– Officielt: Du kan købe Nexus 5X midt november

Netop designet adskiller sig, specielt på den hvide version, hvor bagsiden springer let i øjnene. Dens store kamera-bump samt cirklen der angiver hvor fingeraftrykslæseren befinder sig gør Nexus 5X let genkendelig.

De første tanker der strømmer igennem hovedet, når man første gang får Nexus 5X i hånden er hvor utrolig let telefonen føles. Med blot 136 gram i kampvægt er der altså tale om en ganske let telefon. Samtidig er den 5.2 tommer Full HD skærm i en tilpas størrelse, der gør, at enheden er let håndterlig i én hånd.

Den lette betjening understøttes af designet. Her er ikke brugt penge på aluminium, glas eller andre tunge og eksklusive materialer. Kraftig plastik med en udvendig behandling der giver en blød følelse, beskriver bedst hvordan Nexus 5 føles i hånden.

Følelsen af ægte Android

Nexus 5X er selvfølgelig Nexus-serien tro med den rene version af Android installeret. Marshmallow 6.0 hedder Googles nyeste skud på Android-stammen og det kører når Android er bedst!

Nexus 5X

Nexus 5X (Foto: MereMobil.dk)

Igen, igen bevises det at når Google, og kun Google, får lov til at levere softwaren til en smartphone i tæt samarbejde med hardwareproducenten, så spiller softwaren maksimalt. Systemet føles hurtigt, let og gennemført.

Der er blevet ryddet lidt op i hjørnerne, glattet ud i kanterne og optimeret i kernen – kort sagt så er man ikke i tvivl om, at man står med et Nexus produkt i hånden.

Hvis man kommer fra den rene version af Android 5.1 Lollipop, vil man ikke bemærke mange synlige ændringer med Android 6.0 Marshmallow. Der er blevet optimeret hvor det var nødvendigt, men ellers ligner systemet sin forgænger.

Et forbedret kamera

Et område hvor Nexus produkter altid har svigtet, er på kamera-delen. Men det laves der bestemt om på med de to nye Nexus produkter. De indledende tests viser gode dyder, men vores førstehåndsindtryk skaber en smule bekymring.

Kamera-applikationen er tydeligvis blevet hurtigere til at starte op, og softwaren er forbedret samt hastigheden forøget.

Men selvom Nexus 5X de fleste gange var hurtig til at fokusere og tage billedet, når udløseren blev trykket ind, så var der også en del gange, hvor der var efterslæb fra selve trykket til billedet kom i hus. En tendens vi tidligere har bemærket på Nexus og mellemklasseprodukter – det til trods for der blev lovet ultra hurtig fokus og udløser til Googles presseevent for mindre end en uge siden.

– Her er forskellene på Nexus 6P og Nexus 5X

Det skal understreges, at vi til dette event havde pre-sale produkter i hånden, altså enheder der endnu ikke havde fået grønt lys til salg – men LG kunne på mødet fortælle, at produktet var 99 procent klar. Lad os håbe den sidste procents fokus bliver lagt i kameraet.

Hvad angår selve billedkvaliteten, var der ikke megen tvivl om resultatet – det er godt, rigtigt godt! Selv under mørke indendørsforhold leverede kameraet skarpe billeder, med lidt til næsten ingen støj på de helt mørke områder.

Farverne ser naturlige ud, og selv med HDR slået til blev billederne ikke overdynget af en farvebombe. Det her bliver et kamera vi glæder os til at lege mere med.

Hvad skal vi fokusere på?

Det varer ifølge LG ikke mange uger inden vi får produktet til test, og vi vil gerne inddrage jer brugere til at gøre testen unik og fyldestgørende.

– Nexus 5X – her er LG’s tredje Nexus

Derfor er vi interesseret i at høre hvad I ønsker, at vi skal fokusere på i testen, hvad vil I gerne vide, før I skal overveje at købe Nexus 5X?

Kom med jeres input i kommentarfeltet herunder, så vil vi gøre hvad vi kan for at få det med i den endelige anmeldelse.

Mere til historien

Nexus 5X er også blandt de første telefoner med ”Google Now On Tap”. Det er ny feature, der søger efter det indhold, der er relevant for dig i det øjeblik du laver en forespørgsel, ud fra det du har fremme på skærmen. Det bliver også en funktion vi vil teste om holder i hverdagen, ud fra en forbrugeres synspunkt.

Læs også:
Her er årets Nexus-topmodel – mød Nexus 6P
Danske priser på Nexus 6P

Google: Nye funktionsopdateringer til Android-telefoner samt Pixel

Her er de nyeste funktioner, som Google netop har frigivet til Android-telefoner og Pixel-telefonerne.

(mere…)
Google klar med to års ekstra opdateringer

To års yderligere OS-opdateringer end tidligere lovet er på vej til udvalgte Pixel-modeller.

(mere…)
Har Google droppet deres Pixel 2-tablet?

KORT NYT: Som en opfølgning på en tidligere artikel gør vi nu forvirringen en lille smule større.

(mere…)
Google dropper måske tablet-markedet

RYGTE: Ifølge rapporter dropper Google deres Pixel Tablet 3 og forlader tabletmarkedet – igen.

(mere…)
Google kan blive tvunget til at sælge Chrome

Hvis USAs justitsministerium får medhold, kan Google i sidste ende blive tvunget til at sælge Chrome.

(mere…)
Ny app bringer Geminis AI-funktioner til iPhone

Så er Gemini blevet til en app som iPhone-brugerne kan anvende.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram