En ny dansk telegigant er på vej trods udfordringer

Fusionen mellem Telia og Telenor trækker ud, men på trods af udfordringerne er den nye store danske telegigant på vej.

Telenor og Telia skaber et nyt fælles mobilselskab i Danmark (Foto: MereMobil.dk)

Telenor og Telia skaber et nyt fælles mobilselskab i Danmark (Foto: MereMobil.dk)

Da Telia og Telenor offentliggjorde deres fusion var det ikke en kæmpe overraskelse, da selskaberne flere år forinden havde haft et tæt og omfattende netværkssamarbejde.

Og der havde også været snak om i telebranchen, at der var behov for en konsolidering af en art, og mange havde her også gættet på en fusion mellem Telia og Telenor.

 – Telia og Telenor fusion skal undersøges yderligere

Og den nye store danske telegigant er også på vej, men har mødt udfordringer på sin vej. Det har ikke været helt nemt for de to selskaber at få den nødvendige EU-godkendelse på plads, dog udfordringer der har været forventet til den nye topledelse, der blev udnævnt i juli måned.

Nå det nye selskab er en realitet får det en kundebase på omkring 3,5 millioner kunder og en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet. Omsætningen er på mere end ni milliarder danske kroner.

Deadlinen for den endelige godkendelse fra EU’s side har været udskudt tre gange på nuværende tidspunkt. Og pt. hedder datoen 30. september 2015. Det skriver Computerworld.dk.

Ifølge Reuters, så har Telia og Telenor i denne uge tilbudt EU at sælge dele af forretningen fra i Danmark for at hjælpe fusionen på vej. Det skulle være 40 procent af netværksenheden, der har tilbudt at sælge fra, så en tredjepart får afgang til selskabernes netværksteknologi.

Både Telia og Telenor er interesserede i at få den endelige godkendelse og vil strække sig langt. Derfor skal godkendelsen også nok komme på et tidspunkt. Det er blot et spørgsmål om tid.

Kigger man på historikken har der været andre eksempler på fusioner og opkøb, hvor det har taget rigtig lang tid at få den endelige godkendelse fra EU.

Mere til historien

Tilbage i december 2014 lavede vi på MereMobil.dk en baggrundshistorie omkring fusionen, så ønsker du at blive klogere på fusionen mellem Telia og Telenor, så læs fakta om Telia og Telenor mobilfuisonen.


Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.