Så er iOS 8.4 og Apple Music klar til danskerne

Apple har netop frigivet den seneste software til iOS-enheder – iOS 8.4 åbner for den nye musiktjeneste Apple Music. Hent opdateringen nu.

Apple Music logo

Apple Music (Foto: MereMobil.dk)

Præcis som vi i går skrev på MereMobil.dk i går, så er Danmark med ”på kortet” ved lanceringen af den nye globale musiktjeneste Apple Music. Der har ellers været mange forlydender om, at Danmark ikke var med, men nu er Apple Music altså tilgængeligt i Danmark, Norge og Sverige samt 97 andre lande.

– Apple Music åbner nu i Danmark

Apple Music betyder også, at Apple går ind i konkurrencen på streamingmarkedet, hvor de ellers tidligere kun har tilbudt kunderne at kunne købe og downloade musik fra iTunes Music Store.

Du kan gratis prøve Apple Music i tre måneder. Derefter er prisen 99 kroner om måneden for et individuelt abonnement. Ønskes ”familiedeling” så er prisen 149 kroner om måneden. Med familiedeling får du adgang til tjenesten på op til seks enheder.

Med en pris på 149 kroner om måneden for ”familiedeling” så betyder det også, at Apple for alvor går i kødet på konkurrenterne. Ønsker du lignende service hos eksempelvis konkurrenten Spotify, så skal du betale det dobbelte – nemlig 299 kroner – om måneden.

– Her er hvad du skal vide om Apple Music

Apple Musics konkurrenter i Danmark bliver primært Spotify. Dernæst Tidal (tidligere Wimp), TDC Play Musik samt Deezer.

iOS 8.4-opdateringen er tilgængelig til iPhone og iPad via opdatering på enheden eller via iTunes.

Foruden på iOS-enheder så er Apple Music også tilgængelig via Mac og PC, hvis disse har iTunes installeret. Og senere på året følger også understøttelse af Android-enheder. For at bruge Apple Music i iTunes skal du opdatere programmet til version 12.2.

Der er ingen tvivl om, at Apple Music er den største nyhed i iOS 8.4, men opdateringen byder også på forbedringer af iBooks og rettelser af fejl.

I løbet af juli åbner Apple desuden for offentlig adgang til betaversionen af iOS 9, der ventes at blive frigivet i den endelige version i efteråret.

– Her er iOS 9 – alt om den nye opdatering

Screenshots fra iOS 8.4 og Apple Music

Mere til historien

Apples iTunes Music Store har haft 12 års fødselsdag i april i år – helt præcis blev stikket til iTunes Music Store sat i den 28. april 2003. Med Apple Music lover Apple adgang til 30 millioner sange og en nytænkende live radiostation.

Læs også:
– 20 skjulte features i iOS 9

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram