Dagens overblik: Mobile World Congress – dag 2

Sony vil stadig være i smartphone-business. Et MicroSD-kort på 200 GB og 115 GB plads på OneDrive. Få overblikket fra andendagen på MWC 2015.

Mobile World Congress 2015

Mobile World Congress 2015

MWC er omkring halvvejs. De store nyheder kom på dag nul, som var søndag. Mandag blev også en række nyheder offentliggjort, mens dagen i dag har været mere stille. Lidt eftertænksomhed kan man sige.

Samsung har, i lighed med andre producenter, fjernet muligheden for MicroSD-kort i de nye produkter Galaxy S6 og S6 Edge, men alligevel er der gang i den hos producenter af hukommelseskort.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

SanDisk har offentliggjort et ny kort, som har hele 200 GB lagerplads. Endnu ingen smartphones på markedet, har understøttelse af denne størrelse af hukommelse, men det kommer nok i en ikke så fjern fremtid.

LG G Watch Urbane, der ligner et rigtigt ur, fremfor en gadget, er nu prissat. Vi har også den danske dato for salgsstarten.

Siden Samsungs lancering søndag har der være usikkerhed om, hvor meget hukommelse man får med i det nye samarbejde med Microsoft OneDrive. Overfor MereMobil.dk har Samsung nu bekræftet størrelsen til 115 GB.

Mobile World Congress blev også stedet hvor ZTE fremviste deres nyeste smartphone Grand S3, som er verden første telefon med biometrisk genkendelse af brugerens øje.

Den bedste nyhed vi skrev i dag var nok udmeldingen fra Sony om, at de stadig vil fokusere på smartphones, selvom der tidligere har været talt med det modsatte.

Læs flere nyheder fra MWC 2015

Mere til historien

Mobile World Congress lukker officiel torsdag, men de første store hjemrejser foretages traditionelt onsdag, og dermed starter afmatningen blandt deltagerne.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.