Samsung trækker Android 5.0-opdatering tilbage

Samsung har trukket i nødbremsen og stoppet udrulningen af Android 5.0 Lollipop opdateringen.

Samsung Galaxy S5

Samsung Galaxy S5 (Foto: MereMobil.dk)

De Samsung-brugere som har opdateret til Android 5.0 Lollipop, har siden installationen af den seneste Android-udgave, måtte leve med indtil flere irriterede problemer.

Batterilevetiden er for mange blev væsentligt forringet. Andre oplever, at når der trykkes på hjemknappen, så spørger telefonen om hvilken startmenu, man vil anvende. Uanset hvor mange gange der blev trykket ”husk altid”, så kom popop boksen stadig frem.

– ”Vi er opmærksomme på de problemer, som nogle brugere oplever efter installationen af Android 5.0 Lollipop-opdateringen, og at man derfor har stoppet den nuværende firmwareopdatering,” er den officielle udmelding fra Samsung.

INFO: Android 5.0 kan hentes igen til Galaxy S5 – læs mere her.

Her er problemerne

Samsung har ikke selv frigivet en liste over samtlige fejl efter opdateringen, men på Thedroidguy.com er en lang række af problemerne, brugerne har oplevet med Android 5.0 samlet, og der er mange.

  • Wi-Fi afbrydes ofte automatisk
  • Kan ikke sende og modtage MMS
  • Telefonen vil ikke starte op. Skærmen blinker og mobilen vibrerer
  • Nyt applikationer kan ikke installeres
  • Overophedning af telefonen
  • Galleriet virker ikke
  • Tekstbeskeder popper ikke op
  • Fotos i e-mails mangler
  • Ingen adgang til e-mail

I de fleste tilfælde er Samsung supportmedarbejderes løsning, at lave en fuld nulstilling af telefonen-

Ny video: Galaxy S6 er i metal og glas

Lydløs mangler

I Android 5.0 Lollipop har Googles udviklere taget en ny tilgang til lydløs-funktionen, og lagt den ind som en del af ”forstyr ikke”, hvilket har forvirret mange, inklusive os på MereMobil.dk da vi anmeldte Nexus 6.

Det tætteste man i Android 5.0 kan komme på lydløs, uden at bruge ”forstyr ikke”, er vibrator.

Med Samsungs opdatering til den nye Android-version, forsvandt også lydløs-knappen fra topgardinet, men det arbejder Samsung nu på, at få tilbage. De første previews af den nye opdaterede Android til Galaxy S5, har igen lydløs-mulighed.

– ”Vi arbejder målrettet på en ny opdatering, der indeholder løsninger på de udfordringer, som har været rapporteret; bl.a. en ny løsning til lydløs tilstand. Denne nye opdatering arbejder vi på at kunne udgive hurtigst muligt,” fortæller Samsung til MereMobil.dk.

Opdateringen har været tilgængelig længe

Siden midten af januar har Android 5.0 Lollipop været tilgængelig til Samsung Galaxy S5, sidste års topmodel, men først nu reagerer Samsung på problemerne, hvor man umiddelbart ikke har kunne finde andre løsninger, end at begrænse skaden, ved at standse udrulningen.

De første kunne her i Danmark hente opdateringen via Samsungs softwaretool Kies, hvilket blev fulgt op af en OTA (Over The Air) udrulning, så softwaren kunne hentes og installeres direkte på enheden, uden brug af computer.

I begyndelsen af februar startede så opdateringen til Samsung Galaxy S4.

Mere til historien

Samsung Galaxy Note 4 og Galaxy Note Edge er endnu ikke kommet med på Android 5.0 opdateringen, så brugere af disse telefoner, skulle umiddelbart ikke være berørt.

Hands-on med iPhone Duo – er skærmfolden væk?

De første medier har haft Apples foldbare iPhone Duo i hænderne. Folden er ikke væk, men Apple ser ud til at have arbejdet seriøst med både skærmen og softwaren. Spørgsmålet er, om det er nok til at retfærdiggøre en pris fra 17.999 kroner.

(mere…)
Samsung melder om 50 procents salgsvækst på nye foldbare

Samsung melder om 50 procents salgsvækst på Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra.

(mere…)
iOS 27 lander 14. september – men Siri AI mangler i Danmark

Apple sender iOS 27 ud til kompatible iPhones den 14. september. Den store Siri AI-opgradering er dog ikke med til danske iPhones ved lanceringen på grund af EU's digitale markedsregler.

(mere…)
iPadOS 27 lander 14. september: Se om din iPad kan opdateres

iPadOS 27 giver din iPad nyt design og en række nye funktioner. Opdateringen lander 14. september – men den nye Siri AI kommer ikke til danske iPads endnu. Se den fulde liste over understøttede iPads her.

(mere…)
Samsung siger velkommen til iPhone Duo – men der er en interessant detalje

Samsung kommenterer usædvanligt direkte på Apples første foldbare iPhone. Samtidig peger brancheoplysninger på en interessant forbindelse mellem iPhone Duo og Samsungs egen foldbare teknologi.

(mere…)
Apple klar med mindre opdatering: iOS 26.6.2 løser irriterende fejl

Apple har sendt iOS 26.6.2 ud til iPhone 11 og nyere. Den lille opdatering løser et problem, der kunne forhindre iPhone i at hente softwareopdateringer via mobilnettet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
22 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram