4G på 3,5 GHz rykker nærmere
Netværksleverandøren Ericsson har med succes testet 3,5 GHz frekvenser til 4G.
4G LTE kører i dag på frekvenser mellem 700 og 2.600 MHz, men i fremtiden skal flere højere frekvenser også i brug.
Netværksleverandøren Ericsson og det franske teleselskab Orange har derfor gennemført en succesfuld test i Bordeaux. Testen kørte i oktober og november måned 2014, og den blev gennemført på det såkaldte 3,5 GHz frekvensbånd. Den skriver Cellular-news.com
Et meget vigtigt resultat af testen er, at teleselskaberne kan benytte deres eksisterende infrastruktur til 3,5 GHz. Testen viste nemlig også, at 3,5 GHz med relativ lethed kan indpasses i eksisterende mobilnetværk, der er opbygget til at sikre dækning på f.eks. 1800 og 2.600 MHz.
Det optimale cellesstørrelse (mobilmastens dækningsområde) på 3,5 GHz ligger på cirka 700 meter, hvilket passer perfekt ind i de fleste teleselskabers mobilnetværk. Derved behøves teleselskaberne ikke ændre på deres mobilnetværk, og de behøves heller ikke opsætte flere nye mobilmaster, hvilket hjælper til, at reducere behovet for store investeringer i nye mastepositioner. Dog kræver brugen af 3,5 GHz, at teleselskaberne udskifter antennerne på deres mobilmaster, og det kræver også at smartphones bliver udstyret med antenner, der kan bruge dette nye frekvensbånd.
Mere til historien
I Danmark benyttede det lukkende Skyline 3,5 GHz frekvenser til at levere bredbånd, og f.eks. Telenor benytter frekvensbåndet til radiokæder mellem f.eks. en mobilmast og en virksomhed.