Tri band carrier aggregation er testet
Tri Band Carrier aggregation skal gøre 4G nettene endnu hurtigere.
Det er kun få dage siden vi på Meremobil.dk skrev at 3 har påbegyndt LTE Advanced funktionen carrier aggregation i Danmark, men udviklingen står ikke stille og Ericsson, SK Telecom og Qualcomm har netop gennemført en succesfuld test af Tri Band carrier aggregation i SK Telecoms netværk. Det skriver Cellular-news.com.
Tri Band Carrier Aggragation er en LTE Advanced teknologi, hvor man bundler tre forskellige frekvensbånd for at opnå højere hastigheder. Du kan læse mere om Carrier Aggregation i vores baggrundsartikel om emnet.
– Carrier Aggregation: Se fremtidens lynhurtige mobilnet
I testen på SK Telecoms 4G LTE netværk bundlede selskabet tre frekvensbånd på henholdsvis 10, 10 og 20 MHz parrede frekvenser, hvilket svarer til en samlet frekvenspakke på 40 MHz.
Med de nuværende 4G LTE standarder så betyder det at brugerne får adgang til downloadhastigheder på op til 300 Mbit/s. Det kræver et kategori 6 kompatibelt 4G LTE modem for at kunne benytte tri band carrier aggregation.
Mere til historien
3 har netop introduceret carrier aggregation ved hjælp af to frekvensbånd – læs mere om det i vores artikel Første skridt taget til 4G LTE Advanced.