Taletidskort er vanvittig dyre

Pas på med at købe taletidskort til mobilen. Priserne for at bruge dem er uhyggeligt dyre. Læs her hvor meget ekstra du betaler.

SIM-kort taletidskort

SIM-kort (Foto: MereMobil.dk)

Taletidskort af den slags hvor der købes en startpakke med nummer og taletid, er ikke synderligt populært i mobilmarkedet, set i forhold til almindelige abonnementer.

En af årsagerne er sandsynligvis, at mobilabonnementer og tankop-løsninger er voldsomt meget billigere, end taletidskortene. Man kan let komme ud for at betale 2-3 kroner per minut hvis der anvendes et taletidskort.

Hos selskaber som Bibob, Telmore eller Call Me kommer man langt for omkring 120-130 kroner om måneden. Her får du mere end ni timers tale, en stor mængde data og fri SMS. Typisk er der kun en måneds opsigelse.

Så dyre er taletidskort

Eksempelvis koster det 2,89 per minut hos Telenor at anvende kortet til samtaler. Opkaldsafgiften er 99 øre mens en SMS afregnes til 69 øre. En kvittering på, at SMS’en er afleveret koster 20 øre per styk. Data er tilgængelig, men kun som GPRS – uhyggelig langsom 2G, til 99 øre per megabyte.

Priserne hos TDC ligger tæt op af Telenor. Her koster det 2,60 kroner per minut. SMS-beskeder afregnes til 75 øre mens data koster 1,99 kroner per megabyte. Også her er der en opkaldsafgift på 99 øre.

Ved Telia skal du forvente 2,60 kroner per minut. 99 øre i opkaldsafgift og 35 øre for hver SMS der sendes. Data koster 10 kroner for hver megabyte der hentes.

Priserne i overblik hos de store selskaber

TDCTelenorTelia
Samtale/minut2,60 kr.2,89 kr.2,60 kr.
SMS/stk75 øre69 øre35 øre
Opkaldsafgift99 øre99 øre99 øre
Data/MB1,99 kr.99 øre10 kr

Som i alle andre teleløsninger er der variationer, udover det vi har vist i ovenstående skema, men fællesnævneren er, at priserne på taletidskort er meget dyrere end optankningsløsninger eller almindelige abonnementer.

3 har ikke taletidskort blandt deres løsninger, men deres lavprisselskab Oister tilbyder det. Her er prisen lavere end hos de øvrige selskaber. Oister har valgt en enhedspris på 50 øre. Dette afregnes uanset om der er tale om taletid, SMS eller data per megabyte.

Et taletidskort er normalt aktivt i 12 måneder fra det er købt. Vær opmærksom på, at du sagtens kan risikere at skulle betale 50 kroner, for at få udbetalt ubrugte penge fra et taletidskort.

Så mange har taletidskort

Ifølge telestatistik fra Erhvervsstyrelsen, andet halvår 2013, var der i den periode 8,2 millioner aktive mobilabonnementer i Danmark.

Antallet af taletidskort-abonnementer var i andet halvår 2013 godt 904.000.

Ifølge en undersøgelse Voxmeter har foretaget for Oister så har seks procent af danskerne et taletidskort. Omkring halvdelen har valgt det, for at holde styr på deres forbrug. Cirka 17 procent benytter taletids til børnenes mobil.

Baggrund: Så mange megabyte bruger du på Netflix

Mere til historien

Priserne på at anvende taletidskort minder meget om, hvordan priserne så ud for nogle år siden, generelt i mobilmarkedet. Det vil sige dengang der ikke fandtes lavpris-tankop selskaber.

Vilde Black Weeks tilbud på mobilabonnementer

PRISER: Tjek her et udvalg af tilbud på mobilabonnementer i forbindelse med Black Friday.

(mere…)
Oister ”Black Weeks”: Se denne uges tilbud

Black Friday varer hele måneden hos Oister. Se denne uges specielle tilbud. 

(mere…)
Oister ”Black Weeks”- tjek de aktuelle tilbud netop nu

Oister har i forbindelse med den kommende Black Friday vendt priserne på hovedet og klar med gode tilbud.

(mere…)
Eesy åbner 5G-internet med skarpt tilbud

Indtil nu har Eesy kun haft mobilabonnementer, men nu kan du også få 5G-internet til hjemmet. Tjek introprisen her.

(mere…)
Oister vs. Eesy – hvem er billigst og bedst?

PRISTJEK: 100 GB data eller fri data. Vi har sat Oister og Eesy op mod hinanden i et pristjek

(mere…)
Skal du ud at rejse? Her er det billigste abonnement

Efterårsferien står for døren, hvilket for nogen betyder ferie. Det kan være klogt at skifte mobilabonnement inden afrejse. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram