LG G3 – unboxing og lidt mere om den nye Android
WEB-TV: Her kommer LG G3 ud af æsken. Se vores unboxing og hør lidt mere om G3.
Overvejer du at købe LG G3, sommerens topmodel på Android-platformen, så se vores hurtige web-tv indslag, hvor du kan opleve vores LG G3 unboxing.
Sidste sommer landede LG G2 på markedet. Telefonen var en fin genfødsel af LG, og G2 fik da også en rigtig flot modtagelse blandt anmeldere verden over.
Produktet strøg blandt andet til tops fordi den var prissat meget aggressivt. Ved salgsstarten lå den til omkring 3.500 kroner uden abonnement.
Med LG G3 er det anderledes. Nu er prisen 4.999 kroner, vejledende, for udgaven med 16 GB hukommelse (2 GB RAM).
I salgsæsken finder du ud over telefonen en oplader med et output på 1.8 mAh. Headsettet er af in-ear typen, og der medfølger i alt tre sæt størrelser af øre-dutterne. Batteriet har en kapacitet på 3.000 mAh.
3 hurtige facts om LG G3
– LG G3 har 5,5” skærm i en opløsning på 2560 x 1440 pixles. Det er en 0,2 tommer mindre skærm end Samsung Galaxy Note 3, der har en dårligere opløsning.
– Den nye LG-telefon vejer fire gram mere end Samsung Galaxy S5.
– Kameraet er på 13 megapixels med optisk billedstabilisering – det sikrer et skarpere billede, særligt når mørket falder på.
LG G3 kommer i de danske telebutikker i slutningen af juni 2014.
– Web-TV: Se den fulde test af LG G3
Mere til historien
Køber du LG G3 med 16 GB hukommelse har produktet 2 GB RAM. Den største udgave er 32 GB versionen. Denne har 3 GB RAM. LG G3 blev allerede i slutningen af maj sat til salg i Sydkorea.
Læs også:
– Så mange RAM har LG G3