Forårets tre hotteste Android-smartphones

Dette forår har budt på virkelig spændende smartphones med Android. Her er de tre hotteste.

Markedet vrimler med smartphones. Nogle er bedre end andre, og stikker mere ud. Vi stiller skarpt på de tre telefoner, som vi indtil videre synes, er de bedste og mest interessante.

Udover dem vi her har nævnt, forventer vi også at se på Huawei Ascend P7 samt LG G3 senere i år. Måske kan de kandidere, til at være med i det eksklusive selskab blandt de mest eftertragtede produkter.

Fællestrækkene for nedenstående telefoner er, at styresystemet er Android 4.4 KitKat og at skærmene er fem tommer, eller derover.

Samsung Galaxy S5

LEDEREN:

Sidste års Samsung-topmodel Galaxy S4, har jeg, aldrig synes var interessant. Der var for mange ubrugelige funktioner.

Med Galaxy S5 er det anderledes. Konkret er kameraet forbedret, og det er ikke kun de 13 megapixels, der er blevet til 16. S5 har en af markedets hurtigste autofokus-funktioner, så fotos kommer hurtigere i kassen.

Samsung har også sat fokus på bedre batteritid, uden det er gået ud over telefonens ydelse. Oven i hatten får man også IP67-certificering, så S5 i praksis er vand- og støvtæt.

Pris: Set ned til 4.800 kroner uden abonnement
Test: Læs testen af Samsung Galaxy S5

Sony Xperia Z2

UDFORDREREN:

Først kom Sony Xperia Z, så Z1 og nu Z2. Gang for gang har Sony forfinet detaljerne i telefonen, der fortsat er vand- og støvtæt. Faktisk tåler Z2 mere vand end Galaxy S5.

Med Z2 får du den nyeste processorteknologi og et kamera på 20.7 megapixels. Skærmen er på 5.2” og er 0.1” større end på Samsungs topmodel. Z2 er på flere fysiske punkter større og vejer mere.

Sony har også lanceret fitnessarmbåndet SmartBand, som via applikationen LifeLog holder styr på alt, fra hvilken musik du hørte, da du gik tur, til hvordan du sover.

Pris: Set ned til 4.970 kroner uden abonnement
Test: Ikke testet endnu

HTC One (M8)

JOKEREN:

HTC One har været anmeldernes darling det seneste år, men kunderne har vendt ryggen til den prisvindende telefon. Nu prøver HTC igen. HTC One (M8) er i butikkerne og endnu engang er der tale om en virkelig flot telefon.

På HTC One 2014-udgaven er der ikke afsat plads på fronten til knapperne ”Hjem” og ”Tilbage”. De er en del af skærmbilledet og vises, når de skal bruges.

Telefonen har 5.0” skærm i Full HD-opløsning, som på forgængeren. Desværre er kameraet langt fra så godt, som man kunne ønske sig.

Pris: Set ned til 5.170 kroner uden abonnement
Test: Læs testen af HTC One (M8)

Mere til historien

Android-telefonerne er for mange interessante, men der er også en del, som venter på den næste iPhone – iPhone 6. Intet er endnu officielt, men der spekuleres i, at den næste kunne hedde iPhone Air.

Sony Xperia 1 VI er klar i ny farve

Sony er klar med Xperia 1 VI i en ny farve, som gør noget godt for æstetikken, da den kommer med en mat finish.

(mere…)
Sony Xperia får AI-redigering i Google Fotos

KORT NYT: Nu får udvalgte Sony Xperia-modeller adgang til AI i Google Fotos-appen, der er dog visse begrænsninger.

(mere…)
Sony bliver ved med at skyde forbi

VIDEO: Sony Xperia 1 VI er et fremskridt. Desværre rammer Sony ikke skiven, selvom Xperia 1 VI dog har flere fordele. Se min videotest her.

(mere…)
Hvorfor trækker Sony sig ikke fra smartphones?

Sony Xperia-telefonerne sælger ikke nok. Hvorfor trækker Sony sig ikke ud og dropper smartphones?

(mere…)
Pressemateriale for Sony-telefoner lækket

KORT NYT: Evan Blass har lækket nye billeder, som ligner pressematerialer fra Sony.

(mere…)
Officielle billeder afsløret af kommende Sony-modeller

Senere i maj afholder Sony event, hvor det ventes de lancerer Xperia 1 VI og Xperia 10 VI. Officielle billeder er lækket. Se dem her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram