Sony Xperia 1 VIII: Nyt design og en voldsom prisstigning

Sony er klar med den hidtil største satsning i Xperia-serien. Den 13. maj lander Xperia 1 VIII, der bryder med årtiers designtradition og introducerer professionel kamerateknologi – men prisen ligner noget, vi aldrig har set før på en smartphone.

Sony afholder event for nyt Xperia produkt (Kilde: Sony Instagram)
Sony afholder event for nyt Xperia produkt (Kilde: Sony Instagram)

Sony har netop bekræftet, at de afholder en stor event den 13. maj kl. 04.00 dansk tid.

Selvom de er kryptiske i deres udmeldinger, er det ingen hemmelighed, at stjernen i showet bliver efterfølgeren til Xperia 1 VII. Det skriver GSMArena.com.

LÆS MERE: Xperia er stadig vigtig for Sony – er den vigtig for kunderne?

Sony skifter til iPhone-lignende kameraø

Xperia 1 VIII ser ud til at bryde med Sonys vante designlinjer.

Lækkede oplysninger tyder på, at Sony dropper det meget aflange kamera-modul til fordel for en mere moderne, firkantet “kamera-ø”. Selve telefonen skulle også blive en smule bredere og tykkere end forgængeren.

Kameraet er som altid i fokus hos Sony.

Her er nogle af rygterne:

  • En ny og større tele-sensor.
  • 16 mm ultravidvinkel og en 24 mm vidvinkel-hovedsensor.
  • En batterilevetid, som Sony selv beskriver som “2-dages batteri”.

Sammen med telefonen forventes Sony også at lancere nyt grej til fotograferne i form af det nye full-frame kamera A7r VI og et heftigt 100-400mm objektiv.

Chok-pris: Kan Sony forsvare en mobil til 15.000 kroner?

Hvis du håbede på en billigere Sony-telefon i år, må du tro om igen. Foreløbige priser fra Tyskland peger på en pris på svimlende 1.868,99 Euro.

Omsat til danske forhold og moms betyder det, at vi ser ind i en pris, der sniger sig op omkring 14.000 – 15.000 kroner.

Det placerer Xperia 1 VIII i den absolut dyreste ende af markedet, selv sammenlignet med de største topmodeller fra Apple og Samsung.

Ifølge rygterne vil telefonen kunne købes fra den 26. juni. I Danmark bliver det kun muligt at købe Xperia VIII på Sonys egen webshop.

Vi dækker naturligvis lanceringen her på MereMobil.dk, så snart vi har de officielle danske detaljer.

Mere til historien

Du kan se mere på Sonys Instagram om den kommende event.

Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Prisen rammer 33.000 kroner: Hvem i alverden køber denne nye Walkman?

Sony har opdateret sine dyreste Walkman-afspillere. Topmodellen koster næsten 33.000 kroner, mens den billigste af de to nye modeller står til 15.490 kroner.

(mere…)
Sony bryder løfte til Xperia 10 VI-ejere: Android 17 droppes

Sony havde lovet tre års systemopdateringer til Xperia 10 VI, men Android 17 bliver alligevel ikke sendt ud til modellen.

(mere…)
Sony lancerer tre nye trådløse hovedtelefoner

Sony udvider sortimentet med tre nye trådløse hovedtelefoner. Priserne starter ved 399 kroner.

(mere…)
Sony lancerer GTA VI-controller – men kommer den til Danmark?

Sony lancerer to limited edition DualSense-controllere til Grand Theft Auto VI. De kommer i sort og hvid, men Danmark er ikke blandt de lande, hvor Sony har annonceret direkte forudbestilling.

(mere…)
Sony Xperia 10 VIII får lysere skærm og to dages batteritid

Sony Xperia 10 VIII byder på en 50 procent lysere OLED-skærm, kraftigere stereolyd og op til to dages batteritid. Den danske pris bliver 4.599 kroner.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram