Verdens (måske) skøreste selfie-kamera er blevet til virkelighed

Kinesiske VIVO’s skøre koncepttelefon med motoriseret periskop-kamera bliver til virkelighed. Og så er den uden “hak” i toppen af skærmen.

VIVO Nex er ikke helt ramme-fri. I bunden finder man nemlig et område, der ikke er skærm. (Foto: The Verge / VIVO)

Kampen om at få mest skærm på fronten af en telefon har taget en ny drejning. For mens nogle producenter brander sig på mindre og mindre “hak”, så går kinesiske VIVO andre veje.

På producentens nyeste model kaldet “Nex” har de helt droppet “hakket” i toppen af skærmen. I stedet har man placeret selfiekameraet på et periskop, der kører op, når man finder smilet frem. Det skriver Tek.no samt flere andre medier, der henviser til VIVO selv.

OnePlus bekræfter sikkerhedsproblem i OnePlus 6

Det er ikke første gang, at VIVO viser et motoriseret selfiekamera frem. Tidligere i år viste samme firma en koncepttelefon med samme feature. Filosofien bag det motoriserede selfiekamera er klar: Når ikke selfiekameraet skal være synligt hele tiden, så kan skærmen blive større.

Fordi VIVO’s designfilosofi stræber efter mere skærm har Nex en skærm-til-ramme-ratio på 91,24 procent. Det er næsten 10 procent mere end Apples iPhone X, der ifølge Digital Trends ligger på 82,9 procent.

Den høje skærm-til-ramme-ratio giver også nogle problemer, der næsten er unikke for VIVO Nex. For hvor placerer man højtaleren til telefonopkald? Jo, man får da bare toppen af skærmen til at vibrere som en højtaler. På den måde kan man lave telefonopkald; uden “hak” i skærmen.

Vivo aber efter: præsenterer flagskib med “hak”

Et motoriseret selfie-kamera er ikke det eneste bemærkelsesværdige ved VIVO Nex. Telefonen er også udstyret med en fingeraftrykslæser indbygget i skærmen. En funktion, der ikke har fundet vej til hverken Samsung- eller Huawei-telefoner endnu.

VIVO har dog ikke glemt indmaden i Nex. Her finder man Snapdragon 845, 8 GB RAM og 256 GB lagerplads. Derudover er VIVO Nex også udstyret med et 3,5 mm jackstik.

Prisen skulle ifølge The Verge ligge på godt 5.000 yuan eller næsten 5.000 danske kroner. Telefonen er tilgængelig for kineserne allerede nu.

Mere til historien

Indtil videre er VIVO-telefoner ikke officielt til salg i Danmark.

Vivo lancerer betydeligt forbedret ansigtsgenkendelse

Ny sensor kan måle 10 gange flere punkter end Apples Face ID. Vivos nye teknologi åbner for nye muligheder.

(mere…)
Vivo aber efter: præsenterer flagskib med “hak”

Kinesiske Vivo har ligesom flere andre producenter, valgt at satse på et “hak” i skærmen. Og det er selvom, Vivo tidligere har fået ros for at gå andre veje.

(mere…)
Her er verdens skøreste selfie-kamera

Når der ikke er plads til et frontkamera fordi skærmen fylder det hele. Hvad gør man så? Laver frontkameraet om til et motoriseret periskop. Se den skøre idé her.

(mere…)
Vivo præsenterer telefon med fingeraftrykslæser i skærmen

Nu er det muligt at have fingeraftrykslæser på fronten og en minimal skærmramme. Vivo har indbygget fingeraftrykslæseren i skærmen.

(mere…)
Qualcomm og Vivo er først med fingeraftrykslæser i skærmen

VIDEO: Her er fingeraftrykslæseren indbygget direkte i skærmen. Læg fingeren på skærmen, og smartphonen åbner.

(mere…)
Se verdens nye tyndeste smartphone – igen

Rekorden er slået utallige gange, og nu sker det igen. Verdens tyndeste smartphone er blevet endnu tyndere! (mere…)

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram