OnePlus bekræfter sikkerhedsproblem i OnePlus 6

Et potentielt alvorligt sikkerhedsproblem er nu bekræftet af OnePlus. Brugerne afventer en opdatering.

Efter jungletrommerne og larmet, på de sociale medier, om et potentielt sikkerhedsproblem i bootloaderen på det nyeste flagskib OnePlus 6, anerkender OnePlus nu officielt problemet. Det skriver GSMArena.

Sikkerhedsproblemet består af en sårbarhed i bootloaderen, der kan give en angriber total kontrol over telefonen, uden om bootloaderen. Bootloaderen er den software, der indlæser operativsystemet når telefonen tændes.

Sårbarheden kan udnyttes ved at instruere enheden til at indlæse et andet operativsystem, end det producenten har haft intension om. Dette kan give adgang til enhedsdata for en angriber.

OnePlus arbejder på en softwareopdatering, der skal lukke hullet.

Det officielle statement lyder: We take security seriously at OnePlus. We are in contact with the security researcher, and a software update will be rolling out shortly”.

Sikkerhedsproblemet findes i OxygenOS version 5.1.5. Efterfølgende har OnePlus startet udrulning af version 5.1.6, men på denne er sikkerhedshullet ikke lukket. Dermed må ejere af OnePlus 6 afvente endnu en opdatering til deres telefon.

I forbindelse med min anmeldelse af OnePlus 6 spurgte jeg OnePlus, hvor mange sikkerhedsopdateringer og opdateringer af Android-udgaven køberne skulle forvente fremadrettet.

– ”Det kommer an på, hvornår behovet opstår,” var udmeldingen på spørgsmålet om hvor tit OnePlus vil udsende sikkerhedsopdateringer. Den type opdateringer som Google frigiver på månedlig basis.

I forhold til opdateringer af Android tilstræber OnePlus at levere dem, så snart de er tilgængelige, men de melder ikke hvor langt ud i fremtiden, at brugerne skal forvente opdateringer. Dog vil alle telefoner fra OnePlus 5 og frem, på et tidspunkt, blive opdateret til Android P.

Opdatering af OxygenOS, der er OnePlus’ egen overbygning på Android, ligger ud over de to andre opdateringsniveauer. Og det er altså dette lag, køberne nu afventer en rettelse til.

Mere til historien

I OxygenOS version 5.1.6 har OnePlus blandt andet tilføjet visning af batteriprocent i statusbaren, justeret stabilitetsproblemer for dual-sim samt tilføjet portrættilstand på frontkameraet. Derudover indeholder versionen en mængde andre forbedringer og rettelser.

Apple sender spyware-advarsler til iPhone-brugere i 110 lande

Apple har sendt direkte sikkerhedsadvarsler til iPhone-brugere i mere end 110 lande, hvor enheder mistænkes for at være mål for avanceret spyware.

(mere…)
OnePlus er væk: Nu rykker Oppo ind – men tør fansene bide på?

OnePlus levede højt på et passioneret fan-community, men formåede aldrig at omsætte hypen til et stabilt massemarked. Nu overtager moderselskabet Oppo hyldepladsen i Danmark, men spørgsmålet er, om brugerne tør stole på koncernen efter det pludselige exit.

(mere…)
Apple-funktion skulle skjule dig, men kan lække din IP-adresse

Apples iCloud Private Relay skal skjule din IP-adresse, men sikkerhedsforskere har fundet en fejl, der kan afsløre den for hjemmesider.

(mere…)
Vigtig opdatering er klar til Apple-enheder

En vigtig opdatering er klar til flere Apple-enheder og flere sikkerhedsrettelser gør opdateringen særligt presserende.

(mere…)
Nu kan du gendanne din Google-konto med en selfievideo

Google er i gang med at udrulle selfievideo som en ny mulighed til gendannelse af din Google-konto.

(mere…)
1Password kan nu bruges igennem Claude

Nu kan Claude bruge adgangskodehuskeren 1Password til at logge på hjemmesider.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram