Huawei Mate 10 Pro er ikke væsentligt bedre end forgængeren

PRE-TEST: Huawei Mate 10 Pro rammer butikkerne i slutningen af november. Her kommer mine indtryk efter 14 dage med Mate 10 Pro i lommen.

Mate 9 Pro (venstre) vs. Mate 10 Pro (højre)

Lad os starte med at få et par ting på det rene. På den ene side betragter jeg mig ikke som en særlig brand-loyal mobilbruger. Jeg elsker at afprøve forskellige telefoner, og jeg er i bund og grund ligeglad med hvilket mærke, som står på telefonen.

Jeg vil have et fedt produkt – og helst til en god pris! Den tilgang harmonerer ganske godt med, når jeg har anmelderkasketten på.

Og så alligevel… For lige siden jeg erhvervede mig en Huawei Mate 9 Pro har jeg været forelsket. Jeg er vild med den telefon, og når jeg er færdig med at anmelde andre telefoner, er det næsten som at sige hej til en gammel ven, når jeg sætter sim-kortet tilbage i min Mate 9 Pro.

Derfor var jeg da også fyr og flamme, da jeg havde mulighed for at prøvekøre Huawei Mate 10 Pro i 14 dage.

Det du læser her er IKKE vores endelige test af Mate 10 Pro. Anmeldelsen er undervejs og håndteres af John G. Der bliver tale om en kombination af mine og hans oplevelser.

Velkommen til før-testen af Huawei Mate 10 Pro.

Kampen mellem Mate 9 Pro og Mate 10 Pro

I min pre-test, har jeg valgt at sætte de to Pro udgaver op imod hinanden. Dels fordi Mate 9 Pro er en telefon, som jeg kender godt, men også fordi den var med til at tage brandet Huawei op i en helt ny liga.

Med Mate 9 Pro viste Huawei os, at de var klar til at gå alle omgangene mod sværvægterne Samsung og Apple. Den er godt skruet sammen, og her hvor vi nærmer os et år efter udgivelsen, er Mate 9 Pro stadig en virkelig god telefon. Her på MereMobi.dk var vi da heller ikke i tvivl om, at den fortjente topkarakter og vores anbefaling.

På fototur med Huawei Mate 10 Pro

Udfordreren: Mate 10 Pro

Men det var for ét år siden, og i tech-verdenen rykker tingene så hurtigt, at det jo nærmest er et oldtidslevn. Derfor er Huawei da også klar med næste generation – Mate 1o Pro.

Nyere hardware, større skærm, kunstig intelligens og opgraderet kamera. Større, bedre og vildere…sådan skal det jo være.

Jeg kan ikke lade være med at have et billede af Dolph Lundgrens karakter Drago fra Rocky IV i hovedet. Han er jernmanden, som træner i laboratoriet på de mest sofistikerede træningsmaskiner, og klar til at vippe den gamle mester af pinden. I filmen må han se sig slået af vores allesammens Rocky. Men én ting er filmens verden, noget andet er mobilverdenen, hvor old school betyder yt.

Lad os blæse kampen igang!

Kameraet i Mate 10 Pro blander sig i toppen

https://youtu.be/gqwuYX3fZZc?t=1m4s

Runde 1: Skærmen

“Hold da fast en lækker skærm,” var min første tanke, da jeg åbnede æsken med Mate 10 Pro i. Jeg har egentlig altid synes, at Mate 9 Pro havde en rigtig fin skærmstørrelse og skærmkanterne var til at leve med. Men sat overfor Mate 10 Pro blegner skærmen på Mate 9 Pro.

Lige siden jeg første gang havde Samsung S8 i hånden, har jeg egentlig godt vidst det. 18:9 formattet er fremtiden. Det muliggør at skærmen kan vokse uden, at selve telefonen bliver ret meget større. En større skærm giver bare en bedre indlevelse, og når jeg sætter Mate 10 Pro overfor Mate 9 Pro, bliver det tydeligt, hvor lækkert det er med den større skærm og mindre skærmkanter.

Mate 10 Pro’s skærm er en halv tomme større selvom telefonen kun er vokset marginalt. Det er altså vildt! Samtidigt byder den nye OLED skærm på en, i mine øjne, bedre farvegengivelse. Jeg havde begge telefoner til at afspille samme film, og det er tydeligt at se, at sort-niveaet er bedre på Mate 10 Pro. Samtidigt er farverne mere rolige og fremstår mere naturlige end på Mate 9 Pro.

Med en større skærm og et bedre billede vinder Mate 10 Pro denne runde stort!

Runde 2: Processsoren

Huawei Mate 10 Pro event i München (Foto: MereMobil.dk)

Huawei Mate 10 Pro event i München (Foto: MereMobil.dk)

Ved lanceringen af Mate 10 Pro gjorde Huawei et stort nummer ud af, at fortælle om den indbygge intelligens som sidder i processoren.

Jeg kunne da helle ikke lade være med at trække på smilebåndet, da musikken til Westworld kørte i ring inden præsentationen gik i gang. Det var næsten på grænsen til at være creepy.

Denne skribent indrømmer blankt, at ord som AI og maskinlæring bliver meget luftige og ukonkrete i mit hovedet. Det lyder smart, men hvad betyder det egentlig for min oplevelse af telefonen, og hvad kan jeg bruge det til?

Når jeg bare bruger begge telefoner i hverdagen, uden at måle på dem, så opleves de begge hurtige og smidige. Det var ikke sådan, at jeg følte mig blæst helt bagover af den nye Kirin 970 processor i Huawei Mate 10 Pro i forhold til Mate 9 Pro. Begge pro-modellerne har 6 GB RAM, og derfor byder de da også begge på masser af hestekræfter.

Sammenligning: Huawei Mate 10 Pro Vs. Huawei Mate 9 Pro

Ikke alle er enige om, hvordan man måler ydelsen mest korrekt, men den mest udbredte metode er programmer som Antutu og 3D Mark. Her siger resultatet noget om hvordan ydelsen er henholdsvis ved allround-brug (Antutu) og ydelsen i krævende spil og programmer (3D Mark).

Jeg har valgt at medtage vores tal Samsung Galaxy S8 i skemaet som referencepunkt.

Ikke overraskene løber Mate 10 Pro med sejren i denne kategori. Mate 9 Pro er stadig en yderst habil telefon, men den må se sig slået af nyere hardware.

Mate 10 ProMate 9 ProGalaxy S8
Antutu175.541117.697173.902
3D Mark295618092554

Runde 3: Batteriet

Begge telefoner byder på et batteri på 4000 mAh. I vores test af Mate 9 Pro skrev vi: “batteriet på 4.000 mAh yder helt fantastisk, og er nærmest umuligt at køre i bund.”

Med samme batteri men med en større skærm, har det været spændende at holde Mate 10 Pro op mod Mate 9 Pro. Ved mit brug af Mate 10 Pro har jeg haft rigeligt med strøm til dagen, men jeg har også haft dage, hvor jeg har kørt telefonen helt i bund og måtte lade den op hen under aften. Det skal tilføjes, at her har jeg også kørt telefonen hårdt med masser af spil, video og videooptagelser.

For at teste telefonerne op mod hinanden lod jeg dem begge afspille en film fra Netflix i en time. Lys og lydstyrken var skruet helt op. Begge telefoner var sat på flytilstand under testen, for at andre ting skulle dræne mindst muligt af batteriet. Dette betyder også, at denne test ikke er et mål for, hvor længe telefonerne holder batteri ved normal brug. Den er udelukkende lavet for, at holde telefonerne op mod hinanden.

Efter en time var Mate 9 Pro drænet med 10 procent og Mate 10 Pro var drænet med 8 procent. Endnu engang må jeg give sejren til Mate 10 Pro selvom forskellen i denne omgang ikke var så stor mellem dem.

Runde 4: Opladning

Huawei var ikke sen til at fortælle, at Mate 10 Pro kan oplades fra 0 til 60 procent på kun 30 minutter. De fleste lader deres telefon op om natten, men en hurtig opladning betyder meget, hvis du alligevel løber tør i løbet af dagen. Inden opladningstesten var begge telefoner drænet helt for strøm.

Jeg tjekkede dem med regelmæssige intervaller.

Telefonernes opladningshastighed er næsten identitiske den første time. Men da telefonerne når til 90 procent, så begynder der at ske noget. Mate 10 Pro øger sit forspring til Mate 9 Pro, og den er fuldt opladet næsten otte minutter hurtigere.

Jeg kunne lade Mate 10 Pro op fra 0 til 100 procent på 81 minutter og 43 sekunder. Jeg måtte vente længere på Mate 9 Pro, som var fuldt opladet på 89 minutter og 31 sekunder.

Forskellen på otte minutter er ganske hæderlig, og i hverdagen gør det nok ikke den store forskel. Begge telefoner formår at lade hurtigt op.

De første 30 minutter er ofte de vigtigste. Det er her du står og tripper, fordi din telefon er gået død og du har brug for den. Her leverer begge hurtig opladning med omkring 60 procent på kun en halv time.

Igen må jeg give sejren til Mate 10 Pro, selvom jeg egentlig var ganske imponeret over hvor godt Mate 9 Pro kunne bide sig fast i hælene på Mate 10 Pro.

Huawei Mate 10 Pro – her er Huaweis nye monster-mobil

OpladningstidProcent strøm Mate 10 ProProcent strøm Mate 9 Pro
30 min60 %59 %
60 min91 %90 %
80 min99 %97 %

 

Det er tydeligt, at Huawei Mate 10 Pro (underst) leverer et bedre billede end Huawei Mate 9 Pro (øverst)

Afgørelsen: Mate 10 Pro er ikke afgørende bedre

Udover en større og bedre skærm har Mate 10 Pro også peppet designet op på bagsiden. Telefonens farve brydes af en stribe, og det giver den et ekstra lækkert pift hvad angår udtrykket.

Det helt store trækplaster er naturligvis skærmen, og den er lækker. Mate 10 Pro løber med sejren på alle testene, og det skal den naturligvis også.

Huawei Mate 10 Pro forfiner mange af de ting, som gjorde Mate 9 Pro til en super fed telefon. Samtidigt var jeg ikke ligeså benovet over Mate 10 Pro, som jeg var, da jeg første gang afprøvede Mate 9 Pro. Der er tale om evolution og ikke revolution.

Du skal være opmærksom på, at Huawei har valgt at droppe hovedtelefonstikket til fordel for et USB-C. Det betød, at jeg ikke havde mulighed for at bruge mine egne gode hovedtelefoner, og jeg var i stedet begrænset til dem, som var i salgsæsken. Det irriterende mig faktisk ganske betydeligt.

Telefonen er ganske lækker, og den kunne sagtens være et godt bud på en ny telefon, hvis du gerne vil opgradere. Som altid vil jeg anbefale dig også at gå ud og afprøve nogle af de andre producenters flagskibsmodeller, for der er rigtigt mange gode mobiltelefoner på markedet.

Er du klar til at bestille Mate 10 Pro?

Skal du opgradere til Mate 10 Pro?

Skal jeg opgradere min Mate 9 Pro?

Hvis du allerede har en Mate 9 Pro er valget måske ikke så indlysende. For på den ene side er det nemt at forelske sig i den større og bedre skærm, men Mate 9 Pro er stadig en rigtig habil telefon, og selvom den taber alle testene, så ligger den lige i hælene på Mate 10 Pro.

Hvad med al den snak om kunstig intelligens? Jeg er overbevist om, at det er fremtiden, men det er ikke sådan, at når du har Mate 10 Pro i hånden, så føles den mere intelligent eller futuristisk end Mate 9 Pro.

Jeg er med på, at den formodentlig optimerer en masse ting i baggrunden, og Huawei påstår, at den holder sig hurtigere i længere tid. Det er svært at efterprøve i praksis, og derfor synes jeg ikke, at det skal være det afgørende element for om du skal en Mate 10 Pro.

Svaret på overskriften må være et rungende: “Måske!” Du skal i hvert fald spørge dig selv, om en ny skærm er omkring 6.000 kroner værd? Det er nemlig lanceringsprisen på Mate 10 Pro.

Mate 9 Pro er stadig en rigtig god telefon og du kan formodentlig strække den lidt endnu og vente til prisen falder på Mate 10 Pro. Omvendt, hvis det klør i fingrene for at få det nyeste mellem hænderne, er jeg også sikker på, at du ikke vil blive skuffet over Huawei Mate 10 Pro.

Mere til historien

Salget af Huawei Mate 10 Pro begynder den 27. november 2017. Som tidligere nævnt bringer vi en reel anmeldelse af Mate 10 Pro tidligere op mod salgsstarten.

Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Huawei overhaler Samsung på foldbare smartphones

Samsung havde førstepladsen i 4. kvartal på markedet for foldbare smartphones, men det ligner at Huawei overhaler i 1. kvartal.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
OnePlus Watch 2 test | én ting gør hele forskellen

TEST: 100 timer uden en oplader. Lækkert design og relevante funktioner. Læs min OnePlus Watch 2 test.

(mere…)
OnePlus 12R er måske den perfekte budget-telefon i 2024

VIDEO: Du vil have en billig Android-smartphone, der stadig er rigtig god? Se min test af OnePlus 12R her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram