HTC vil give Edge Sense flere muligheder

Ny beta-software viser fremtidens for HTC klemme-teknik.

Klem og telefonen kan mærke det. Sådan lyder beskrivelsen af HTC Edge Sense, der debuterede med HTC U11 i foråret.

Indtil videre har brugerne haft meget begrænsede muligheder for at ændre på, hvilke funktioner som Edge Sense aktiverede. Men det er slut nu. Det skriver The Verge, som har testkørt en ny beta-software.

HTC U11 test – HTCs bedste smartphone, nogensinde

Den nye software til Edge Sense gør det muligt at indstille specifikke Edge Sense-features for hver enkelte apps. Det vil sige, at et klem i Spotify kan pause musikken, mens det samme gestus udløser kameraet i Instagram. Men Edge Sense er ikke kun begrænset til store apps for den nye software lader brugerne simulere fingertryk på skærmen med et klem. Dermed kan man indstille Edge Sense for potentielt set alle apps.

Sådan ser det ud, når man indstille Edge Sense. (Foto: The Verge)

Den nye software er dog ikke uden fejl. Ifølge The Verge så har der været flere problematiske klem end succesfulde. Et problem er eksempelvis, at ikoner, der ikke er statiske, ikke altid kan blive aktiveret af Edge Sense. Et eksempel på dette kunne være Spotify-appen, hvor pauseknappen skifter placering afhængigt af telefonens orientering.

– Kan HTC U 11 følge med Samsung Galaxy S8?

Mange af fejlene vil formodentlig være udbedret, når den nye udgave af Edge Sense er klar til at blive følt på. Indtil videre kan betaen downloades i Google Play. Det kræver dog, at man er med i HTC’s betaprogram kaldet HTC Preview. Hvis du har en U11 og ønsker at prøve Edge Sense kan du tilmelde dig HTC Preview her.

Indtil videre er det kun HTC’s U11, der har adgang til Edge Sense. Det rygtes dog, at HTC arbejder på en mindre udgave af U11. Det er dog uvist om denne mini-udgave også har trykfølsomme sider.

Mere til historien

Google kommende Pixel 2 forventes at have en pendant til Edge Sense indbygget.


Om Olav Fonager

Olav er freelance-journalist med en passion for mobiler dimser og gadgets. Han holder sig dagligt opdateret på de seneste nyheder indenfor teknologiverdenen.