Call Me teaser for Nokia 3310

Nokia re-lancerede i weekenden en ny version af den klassiske Nokia 3310. Nu teaser Call Me for, at de får den i sortiment.

Nokia 3310 - 2017-udgaven (Foto: Nokia)

Nokia 3310 – 2017-udgaven (Foto: Nokia)

Der er ingen tvivl om, at det er Nokia, som med re-lanceringen af Nokia 3310, har tiltrukket sig mest opmærksomhed ved dette års Mobile World Congress.

 – Nokia 3310 – en klassiker genfødes i 2017

Nu er det danske mobilselskab Call Me klar med en lille teaser for, at de får telefonen i sortiment.

Call Me's opslag på Facebook, hvor de skriver de forventer, at få Nokia 3310 (2017) i sortiment (Kilde: Call Me Facebook)

Call Me’s opslag på Facebook, hvor de skriver de forventer, at få Nokia 3310 (2017) i sortiment (Kilde: Call Me Facebook)

– ”Kribler det også helt i dine fingre for at få lov at spille Snake? Nokia 3310 vender tilbage! Den populære telefon fra 00’erne har fået en make-over og kommer i 4 farver. Den er blevet opgraderet med en batteritid på op til en måned (!) og så kan man naturligvis spille SNAKE. Vi forventer at få den i sortiment, men kan desværre endnu ikke sige hvornår. Stay tuned!,” sådan skriver Call Me på deres Facebookside.

 – Snake – gør også comeback med Nokia

Nokia har endnu ikke meldt en officiel dato ud for salgsstarten. Det tætteste på en lanceringsdato er i løbet af andet kvartal 2017.

 – Nokia 6 lanceres globalt

Den danske pris er endnu også ukendt. Men prisen er oplyst til at være 49 euro på verdensplan. Vi skal dog umiddelbart forvente, at den danske pris bliver højere end blot en omregning af valutaen.

Afstemning: Vil du Nokia 3310 (2017-udgave)?

Mere til historien

Nokia 3310 er blevet opgraderet på visse punkter. Du kan se dens specifikationer her.

Læs også:
Nokia 3, 5, 6 og de andre nyheder


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.