LG & B&O Play sikrer god lyd i V20
KORT NYT: LG har indgået et samarbejde med danske B&O Play for at sikre den gode lydegenskab i den kommende topmodel fra producenten.
LG har endnu ikke officielt lanceret deres kommende topmodel LG V20, men det er allerede nu meldt ud, at den kommer med en særlig lyd, der er udviklet i samarbejde med danske B&O Play.
– LG måske på vej med ny smartphone – LG V20
Både LG og B&O Play melder ud, at V20 kommer med klassens bedste lydegenskaber.
Samarbejdet mellem LG & B&O Play kan også ses visuelt på telefonen, hvor der er et B&O Play logo, samt B&O Play baggrundsbilleder. Telefonen har også fået certifikatet ”B&O Play Premium Audio”.
– Overblik: Efterårets nye smartphones
LG V20 er ikke første gang, at LG & B&O Play samarbejder. Tidligere i år arbejdede selskaberne også sammen om et HiFi-modul til topmodellen LG G5.
LG V20 bliver desuden den første smartphone, som kommer med Android 7.0 Nougat fra salgsæsken og den offentliggøres tirsdag den 6. september.
– LG V20 er første smartphone med Android 7.0 Nougat
Mere til historien
LG lancerede topmodellen G5 tidligere i år, men den har ikke været den store salgssucces.
Læs også: