Så er den her – iOS 9 klar til download
Apple har netop frigivet den endelige iOS 9-opdatering til offentligheden. Download den nu til din iPhone, iPad eller iPod Touch.
Det er næsten præcist et år siden, at Apple frigav iOS 8-opdateringen, og nu er den ”forældet”, for Apple har netop frigivet deres seneste store softwareopdatering til iOS-enheder – iOS 9 er nu klar til download.
iOS 9 har længe været ude i beta-versioner til både udviklere, og for første gang til offentligheden. Men nu er den altså tilgængelig i den endelige version for alle.
Apple oplyser, at opdateringen fylder omkring 1,3 GB hukommelse, hvilket er en del mindre end tilfældet var med iOS 8, der fyldte omkring 4,58 GB.
– Sådan løser du iOS 9 downloadfejl
iOS 9 understøttes på følgende iOS-enheder: iPhone 6, iPhone 6 Plus, iPhone 5s, iPhone 5, iPhone 5c, iPhone 4s, iPad Air 2, iPad Air, iPad 4, iPad 3, iPad 2, iPad mini 3, iPad mini 2, iPad mini, iPod Touch 5. generation, iPod Touch 6. generation.
Opdateringen til iOS 9 strækker sig tilbage til iPhone 4S, som den ældste model, samt den første iPad Mini. iPod Touch i femte generation vil også få tilbudt opdateringen.
– Et par tips til iOS 9 – det betyder den for dig
Nulstil ældre Apple enheder efter opdateringen
Apple har ikke altid haft succes med nye store opdateringer til ældre enheder, som hos nogle brugere er blevet langsomme. Har du et ældre Apple-produkt, så prøv efter opdateringen at foretage en total nulstilling af enheden. Det kan ofte løse mange problemer, også omkring hastigheden.
Det er et kendt problem, at store opdateringer fint kan køres ind uden at slette enheden, men det kører bedst, når systemet har været rigtigt nede og vende.
Enheder fra iPhone 5S og frem mener jeg kan opdatere uden bekymring. Ellers vent nogle dage og lyt til hvilke erfaringer andre indsamler.
Det er endnu uvist om alle funktioner bliver tilgængelige på alle enheder. Eksempelvis er funktionen Splitscreen kun understøttet på iPad Air 2.
Du kan opdatere din iOS-enhed, hvis den altså understøttes, enten Over-The-Air (OTA) eller via iTunes.
– 20 tips til iOS 9 på iPhone og iPad
Sådan opdaterer du
Har du endnu ikke modtaget en push-besked om, at opdateringen er klar til download på din enhed, så kan du søge efter opdateringen manuelt. Dette gøres ved at gå ind i Indstillinger – Generelt – Softwareopdatering og download/hent når den er klar.
Det kan tage sin tid hvis du forsøger i dag, eller en af de kommende dage, da rigtigt mange iOS-brugere på verdensplan forsøger at hente opdateringen. Derfor kommer der et gevaldigt pres på serverne.
Husk at lav en back-up af din iOS-enhed inden du går i gang med opdateringen, dette gøres enten via iCloud eller iTunes.
De to nye iPhone-modeller, der blev præsenteret i sidste uge, iPhone 6S og iPhone 6S Plus, kommer begge på markedet med iOS 9 installeret fra salgsæsken.
– Her er iPhone 6S og iPhone 6S Plus
Mere til historien
Allerede nu er iOS 9.1 ude i betaversion til udviklere og i den særlige public beta, det kan du læse mere om her – iOS 9.1 kommer blandt andet med nye emoji’s.
Læs også:
– Ingen panik når apps slettes ved iOS 9 installation