Softwareupdate forbedrer kameraet i HTC One M9
HTC One M9 har med en softwareopdatering kraftigt forbedret kameraets kvalitet.
HTC One M9 er den tredje telefon i den nye One-serie, og siden One M7 har kameraet været et problem.
I de to første produkter forsøgte HTC at overbevise verden om, at ”Ultrapixels” var det nye hit indenfor kamerateknik, men da M9 kom var Ultrapixels droppet. Et godt træk da ingen forstod konceptet og billederne blev relativt ringe.
Med det 20 megapixels standardkamera i HTC One M9 skulle alt være godt, men ak og ve. Anmeldere verden over kritiserede billedkvaliteten, som i bedste fald var skuffende.
HTC One M9 er begyndt at sælge rundt om på kloden, og en ny softwareopdatering giver nu bedre billeder indendørs såvel som udenfor. Udløseren er også blevet hurtigere til at fange billedet. Phandroid beskriver nu billederne som skarpere, lysere og med bedre farver og detaljer
Opdateringen i Norden har versionsnummer 1.32.531.15.
Tag et kig på galleriet hos Phandroid og se forskellen som er enorm.
– ”Den softwareopdatering som den amerikanske journalist refererer til, lå allerede klar til forbrugerne den dag HTC One M9 ramte de danske butikker. I Norden ender opdateringen på .15. Så de danske forbrugere har kunne tage gode billeder med deres nye HTC One M9 fra den dag, de fik den i hånden. Samme gælder for resten af Norden,” siger pressechef for HTC Nordic Allan Fatum til MereMobil.dk.
– Her er forskellene på HTC One M8 og M9
Spørgsmålet er, om denne opdatering kommer for sent til ikke at skade salget. Anmeldelserne er ude, og køberne som søger efter disse på nettet, bliver mødt med flere gallerier der beskriver dårlig billedkvalitet.
– HTC One M8s – M8 kører en runde mere
Forud for salgsstarten af HTC One M9 har der hos danske salgskanaler været begrænset interesse for produktet.
Mere til historien
Jeg undres over, hvordan HTC har kunne undgå at se kamerafejlen, da den er temmelig tydelig. Når man ved kameraet har været et stort problem på tidligere modeller, hvorfor sendes produkterne så til test, med en så tydelig fejl?
Læs også:
– Kriseramt HTC degraderer topchefen