Forældrestyring af Android-enheder opdateres nu

Googles værktøj til forældrestyring af apps og begrænsninger på Android-enheder kommer i en opdateret udgave.

Google Family Link 2025
En stor opdatering til Family Link bliver også tilgængelig i Danmark (Grafik: Google)

Google Family Link har fået en overhaling med nye værktøjer, der skal gøre det lettere for forældre at hjælpe deres børn med at udvikle sunde digitale vaner.

Blandt nyhederne er et mere overskueligt design og muligheden for at indstille “Skoletid” og forældrestyrede kontakter på Android-enheder.

Det kan være en udfordring for forældre at finde den rette balance mellem børns online sikkerhed og sunde digitale vaner. Derfor lancerer Google nu opdateringerne til Family Link.

LÆS MERE: Her er 5 billige headsets med ledning til børn

Lettere at forstå og gå til

Det nye Family Link design er mere intuitivt.

En ny “Skærmtid”-fane samler alle værktøjer til styring af skærmtid ét sted. Udover oversigter over app- og enhedsbrug og tidsbegrænsninger, gør “Skærmtid”-fanen det også nemmere at indstille og justere “Nedetid” og “Skoletid”.

Under “Kontrol”-fanen finder forældre nu nemmere adgang til indstillinger for børns konti, privatindstillinger og indholdsfiltre.

De vigtigste funktioner er blevet strømlinet, så forældre hurtigt kan administrere kontodata, godkende app-downloads og blokere specifikke websteder.

Det er også blevet lettere at jonglere flere børn og deres enheder. Man kan nemt skifte mellem børneprofiler og administrere enheder fra en enkelt side, med mere avancerede indstillinger et tryk væk.

Google Family Link 2025
Du kan også se, hvor barnet befinder sig, via Family Link (Grafik: Google)

Skoletid kommer bredt ud

“Skoletid” blev introduceret på Fitbit ACE LTE og Samsung Galaxy Watch for Kids for at minimere forstyrrelser på smartwatches i skoletiden.  Nu kommer “Skoletid” også til Android-telefoner og -tablets.

“Skoletid” kan hjælpe med at reducere forstyrrelser ved at begrænse telefonens funktionalitet og slå notifikationer fra i skoletiden.  Forældre kan nemt justere indstillingerne og indstille en “Pause” i forbindelse med ferie, planlagte fridage eller frokostpauser.

Man kan desuden vælge hvilke apps der skal være lydløse og begrænsede, og kan se, hvilke apps barnet bruger i og uden for “Skoletid”.

Da visse apps kan være nyttige i forbindelse med skolearbejde, kan forældre vælge et sæt tilladte apps, og bestemme hvilke der er tilladte i “Skoletid” eller andre valgte tilstande.

Inden for de kommende måneder kommer muligheden for, at forældre kan godkende kontakter, som børn kan ringe og skrive til, også til Android-telefoner.

Kilde: Pressemeddelelse fra Google

Mere til historien

For at bruge Familiy Link skal alle enheder have et unikt Google-login.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Google vil løse irriterende Pixel-problem med mere skærmlys

RYGTE: Pixel-telefonernes kamera kan have svært ved at genkende dig i mørke. Googles mulige løsning er enkel, men måske også irriterende, når du ligger i et mørkt soveværelse.

(mere…)
Børn snydes på sociale medier: SMS-koder ender som dyr regning

Svindlere udgiver sig for at være venner på sociale medier og lokker børn til at udlevere SMS-koder. Regningen havner hos forældrene, advarer Telenor.

(mere…)
Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Norge vil forbyde Roblox og Snapchat for børn under 16 år

Den norske regering vil indføre en aldersgrænse på 16 år for blandt andet Snapchat og TikTok. Også YouTube og spilplatformen Roblox kan blive omfattet.

(mere…)
Fitbit Edge holder strøm i en uge: 5 minutters opladning giver en hel dag

Fitbit Edge kombinerer aktivitetsarmbåndets slanke form med smartwatch-funktioner, indbygget GPS og op til en uges batteritid.

(mere…)
Kæmpe opgradering på vej til Google TV Streamer

En ny generation af Google TV Streamer er angiveligt under udvikling. Blandt de største nyheder er indbyggede mikrofoner, registrering af personer i rummet og en opdateret fjernbetjening.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram