Nanoleaf rykker ind i Philips Hue

Nanoleaf Shapes kan nu integreres direkte i Philips Hue. Med et nyt Hue-modul kan Hexagons, Triangles og Mini Triangles bruges i Hue-scener, automatiseringer og underholdningsfunktioner.

Nanoleaf, Philips Hue (Foto: Philips Hue / Nanoleaf)
Nanoleaf Shapes kan nu integreres i Philips Hue og bruges sammen med Hue-scener og automatiseringer. (Foto: Philips Hue / Nanoleaf)

Hvis du både har Philips Hue og Nanoleaf-vægpaneler, så kan nyheden være særlig interessant for dig.

Signify, der står bag Philips Hue, har nemlig annonceret et samarbejde med Nanoleaf, der integrerer Nanoleaf Shapes direkte ind i Philips Hue-appen.

Egentlig er det ikke den store overraskelse, at denne nyhed nu dukker op. For lidt tid siden blev et sekskantet vægpanel nemlig afsløret i Philips Hue-appen. I og med at det ikke sælges officielt af Hue og lignede meget et Nanoleaf-panel, har hintet eksisteret.

Men nu er det officielt, at Nanoleaf-panelerne rykker ind i Hue-appen. Det gælder Nanoleaf Hexagons, Triangles og Mini Triangles. Det skriver AndroidAuthority.

Annonceringen bekræfter også, at du skal bruge et Philips Hue Wall Light Module for at få integrationen til at fungere. Modulet kan fås på flere danske webshops og ligger på omtrent 300 kroner stykket.

Denne enhed gør det muligt at styre panelerne i Hue-appen. Efter opsætningen kan du styre lysene sammen med dine øvrige Hue-lys og bruge dem i Hue-scener, automatiseringer og underholdningsfunktioner.

Der er dog en begrænsning. Nanoleafs egne scener, musikvisualiseringer, touch-funktioner og effekter kan ikke styres fra Hue-appen. Vil du bruge disse funktioner, skal du fortsat bruge Nanoleaf-appen.

Med denne nyhed mangler vi bare at se, om det bliver en enkelt ting, eller om der fremadrettet kommer flere understøttelser mellem Nanoleaf og Philips Hue.

Personligt har jeg flere Nanoleaf Expo-kasser, som jeg i øjeblikket må styre enkeltvis. Her kunne en fed integration være, hvis disse også kan styres igennem Philips Hue-appen i fremtiden og bruges i de samme scener.

I skrivende stund kan disse stadig styres via Apple Home og Google Home, men manglen på synkronisering i form af scener gør det lidt mere “kedeligt”. Det gælder så vidt muligt også lys fra andre selskaber.

LÆS MERE: Denon Home 200 test: Stabil Sonos-rival med god lyd til hverdagen

Mere til historien

Et helt andet sted i smart home-segmentet har Google lanceret deres Google Home-højttaler. Denne har været tilgængelig i et par måneder, men kommer med flere forbedringer fra den efterhånden ret gamle forgænger.

10 ting Apple HomeView kan – men danskerne må vente

OVERBLIK: Apple HomeView får blandt andet ansigtsgenkendelse, Handoff, Siri AI og sensorer til temperatur og luftfugtighed. Her er 10 funktioner, du bør kende.

(mere…)
Apple TV får den største opgradering i årevis – men prisen stiger

Apple opdaterer for første gang siden 2022 Apple TV 4K med A19-chip, 8 GB RAM, Wi-Fi 7 og AV1-understøttelse. Samtidig stiger den danske pris.

(mere…)
HomePod Mini får endelig en efterfølger – her er nyhederne

Efter næsten seks år lancerer Apple HomePod Mini 2 med S10-chip, Wi-Fi 6E, Thread, Matter og mulighed for surround-lyd. Samtidig stiger prisen. Se detaljerne her.

(mere…)
Apple satser nyt med HomeView – Danmark bliver snydt

Efter flere års rygter er Apple HomeView endelig officiel. Den kombinerer skærm, højttaler, Siri og smart home-styring – men produktet lanceres ikke i Danmark.

(mere…)
Apple gør klar til hjemmet – nye produkter

Apple lancerer nye produkter den 13. oktober under sloganet "Welcome Home". Rygterne peger på en stor satsning på det smarte hjem.

(mere…)
Sådan vil LG’s smarthome fungere med Apple

RYGTE: LG vil lancere flere nye tilbehørsmuligheder til smarthome, hvor et samarbejde med Apple skal integrere dem i Apples økosystem.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram