Eufy Omni C28 rengøringsrobot vasker moppen mens den kører

Eufy Omni C28 lover markant renere gulve med ny teknologi, der renser moppen 9 gange i sekundet. Se den nye robot og prisen her.

Eufy Omni C28 robotstøvsuger og gulvmoppe med tilhørende tømmestation
Eufy Robot Vacuum Omni C28 med den kompakte All-in-One station. (Grafik: Anker / MereMobil.dk)

Det er efterhånden ikke nok bare at kunne støvsuge og køre udenom sofaen.

Hvis en robotstøvsuger / rengøringsrobot skal fange opmærksomheden i dag, kræver det både en fornuftig sugekraft og et vaskesystem, der faktisk virker.

Det Anker-ejede brand, Eufy, forsøger at ramme den gyldne mellemvej med den nye Eufy Robot Vacuum Omni C28.

Den er målrettet de travle nordiske husstande, hvor både børn og kæledyr sørger for, at gulvene sjældent er helt rene ret længe ad gangen.

HydroJet: Eufy Omni C28 renser moppen under kørsel

Noget af de interessante ved Omni C28 er rullemoppen med HydroJet-teknologi. Hvor mange robotter i denne prisklasse blot trækker en fugtig klud efter sig – eller har roterede mopper, bruger C28 en rullemoppe, der skrubber gulvet.

Teknologien sørger for, at moppen renser sig selv ni gange i sekundet under kørslen.

En indbygget skraber fjerner løbende det beskidte vand og sender det op i tanken, så robotten ikke bare flytter rundt på skidtet.

Med et tryk på 10N mod gulvet er målet, at den også kan få bugt med indtørrede pletter, lyder løftet i en pressemeddelelse.

Kraftfuld sugekraft på 15.000 Pa fjerner dyrehår

Sugekraften på Omni C28 lyder på 15.000 Pa. Selvom vi ser flagskibsmodeller på markedet, der nu runder de 20.000 Pa, er 15.000 Pa stadig i den absolutte høje ende for en robot i dette prissegment.

Det burde være mere end rigeligt til at hive både fint støv og dyrehår op af tæpperne.

For at løse det klassiske problem med hår, der filtrer sig ind i maskineriet, benytter Eufy deres “DuoSpiral Detangle Brush”, som er designet til aktivt at holde børsterne fri for hår undervejs.

Selvtømmende station med varmtlufttørring

Som det efterhånden forventes i dag, følger der en All-in-One station med. Den sørger for:

  • Automatisk tømning af støvbeholderen (op til 75 dage).
  • Vask og varmtlufttørring af moppen.
  • Genopfyldning af vandtanken på robotten.

Alt samlet i én app

En praktisk detalje for dem, der allerede har investeret i Eufys økosystem, er integrationen. Omni C28 kører på den samme app som deres smarte badevægte, videoringeklokker og overvågningskameraer.

Det giver god mening og sparer os for endnu et ikon på telefonens hjemmeskærm.

Xiaomi S40 Pro test: Vild men billig robotstøvsuger med gulvvask

Eufy Omni C28: Dansk pris og lancering

Mens andre rengøringsrobotter er et kæmpe skrummel, når det kommer til opladnings- og tømningsstationen, så er Omni C28 mindre og mere diskret.

Eufy Robot Vacuum Omni C28 er tilgængelig nu. Den vejledende danske pris er sat til 5.999 kroner.

Mere til historien

Det er værd at bemærke, hvordan teknologier fra de dyre topmodeller hurtigt siver ned i mellemklassen. For blot et år siden var en fuldautomatisk tømmestation med varmtlufttørring og en sugekraft på 15.000 Pa forbeholdt de dyreste maskiner.

Apple gør klar til hjemmet – nye produkter

Apple lancerer nye produkter den 13. oktober under sloganet "Welcome Home". Rygterne peger på en stor satsning på det smarte hjem.

(mere…)
Sådan vil LG’s smarthome fungere med Apple

RYGTE: LG vil lancere flere nye tilbehørsmuligheder til smarthome, hvor et samarbejde med Apple skal integrere dem i Apples økosystem.

(mere…)
Apple og LG går sammen om nye smart home-produkter

Apple og LG samarbejder angiveligt om en helt ny serie af smart home-enheder. Produkterne skal spille sammen med en kommende Apple-hub, der forventes lanceret den 13. oktober.

(mere…)
Apple planlægger flere produktlanceringer i oktober

RYGTE: Udover iPhone Duo planlægger Apple både produktlanceringer den 13. oktober samt en lancering sidst i oktober.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Apple står til at lancere nyt styresystem

RYGTE: Allerede i næste måned kan Apple lancere et helt nyt styresystem målrettet smarthome.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram