Xiaomi S40 Pro test: Vild men billig robotstøvsuger med gulvvask

VIDEO: Hvorfor betale op til 10.000 kroner for en topmodel, når du kan få næsten den samme rengøring for 2.000 kr.? Jeg har testet den kraftfulde Xiaomi Vacuum S40 Pro rengøringsrobot.

Xiaomi S40 Pro robotstøvsuger i test med fokus på de udskydelige mopper og børster.
Xiaomi Vacuum S40 Pro leverer en overraskende kraftfuld rengøring og avanceret navigation til en brøkdel af prisen på topmodellerne

Hvorfor betale mellem 8.000 og 10.000 kroner for en topmodel inden for rengøringsrobotter, når du kan få næsten den samme rengøring for omkring 2.000 kroner?

Det er det helt centrale spørgsmål, jeg har stillet mig selv, efter at have testet Xiaomi Vacuum S40 Pro over en længere periode herhjemme.

Jeg skal være helt ærlig: Da robotten landede, var jeg noget forbeholden.

Jeg troede faktisk, at der manglede noget i kassen – nemlig det obligatoriske oplade- og tømningstårn. Men jo mere jeg har brugt S40 Pro-robotten, desto mere begejstret er jeg blevet, især når man holder ydelsen op mod den ekstremt lave pris.

Du kan se videoen her. Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Drop tømmestationen: Manuel vedligeholdelse holder S40 Pro renere

Producenterne elsker at sælge os de her store stationer, der selv kan tømme støv og skifte vand. Det lyder smart, men tårnene gemmer på en beskidt hemmelighed: Hvis du glemmer at vedligeholde dem, har du en bakteriebombe stående i stuen.

Vandet kan blive muggent, og støvposen kan begynde at lugte direkte klamt.

Med Xiaomi S40 Pro er du tvunget til at gøre arbejdet manuelt. Du skal selv tømme støvbeholderen og fylde vand på. Det tager dog kun et øjeblik at gå til skraldespanden, og så ved du til gengæld, at maskinen er frisk og ren hver gang.

Og fordi maskinen står fremme, så er det let at se, hvornår man lige skal vende den om og give den lidt kærlighed i form af rengøring af sensorer og ruller.

Vild sugestyrke: Xiaomi S40 Pro har 15.000 PA til de svære opgaver

På papiret praler Xiaomi med en sugestyrke på 15.000 PA, hvilket skulle gøre den til den kraftigste standalone robot på markedet.

Det lyder flot, og det virker også i praksis, men vær opmærksom på, at du skal sætte den til at køre “for fuld knald” i appen for at mærke den fulde effekt – og så larmer den naturligvis lidt mere.

En af de fedeste funktioner er de såkaldte “Dual Extended Arms”.

Det betyder, at både børsten og mopperne kan køre fysisk ud til siden, så robotten når helt ind til kanterne og panelerne i din bolig. Det løser det klassiske problem med, at der kan ligge lidt snavs tilbage langs væggen, når en robot har kørt forbi.

Navigation uden om kattehår og legetøj: Sådan klarer S40 Pro forhindringer

Herhjemme bor vi to med langt hår, og så har vi kontorkatten Keld. Det er normalt en udfordring for robotter, men Xiaomi har designet rullerne og børsten sådan, at hårene ikke filtrer sig fast.

Jeg har i hvert fald brugt markant mindre tid med en kniv for at skære hår fri end på andre modeller, jeg har testet.

Navigationen styres af et kamera med 129 graders vidvinkel på fronten. Den er overraskende god til at køre udenom både kattens legetøj, glemte sutsko og små sokker. Den navigerer endda pænt udenom Keld, når han ligger og sover på gulvet.

3D-kort til appen skabes med den roterende LiDAR-sensor på toppen.

Xiaomi Home-appen: Ingen spareøvelse på de smarte funktioner

Selvom prisen er lav, går du ikke ned på software. Appen minder meget om den, du finder til de helt dyre modeller.

Du kan bl.a.:

  • Lave virtuelle kort over hjemmet og navngive dine rum.
  • Oprette “No-go zoner”, hvor robotten ikke må køre.
  • Indstille præcis, hvor kraftigt den skal suge og vaske.
  • Bestemme om den kun skal køre i udvalgte rum.

LÆS MERE: Segway Navimow 2026: Her er de nye modeller uden ekstern antenne


Specifikationer: Xiaomi S40 Pro

FeatureDetaljer
SugestyrkeOp til 15.000 PA
NavigationKamera med 129° vidvinkel
Særlige funktionerDual Extended Arms (børste og moppe)
TømningManuel støvbeholder og vandtank
HårAnti-filt design på ruller
PrisSet fra ca. 1.800 til 2.300 kr.

Konklusion: Er Xiaomi S40 Pro det bedste køb til 2.000 kroner?

Hvis du kan leve med at bruge 30 sekunder på selv at tømme din robot, så er der absolut ingen grund til at smide 8.000 kroner ekstra efter en topmodel.

Xiaomi Vacuum S40 Pro giver dig de samme vigtige funktioner og en fremragende rengøring til en brøkdel af prisen. Det er, i min bog, en vaskeægte “no-brainer”.

Du kan godt finde en robot, der er endnu kraftigere og som måske også leverer en endnu mere effektiv rengøring, men til prisen er S40 Pro en topkarakter værdig.

Find den billigste Xiaomi S40 Pro

Se hvem der har den absolut laveste pris lige nu på Xiaomi S40 Pro

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Prisen: Det er et røverkøb til omkring 2.000 kr.
  • Sugestyrken: Meget kraftig maskine der får meget med
  • Kant-rengøring: De udskydelige arme fungerer fremragende
  • Ingen lugt: Fordi du tømmer den manuelt, undgår du muglugt fra en station
  • App-funktioner: Du får alle de avancerede indstillinger med

Lidt at tænke over

  • Manuelt arbejde: Du skal selv tømme støv og fylde vand på
  • Højden: Det er ikke en “slim”-model, så den kan ikke komme under de laveste møbler
  • Støj: Ved maksimal sugestyrke larmer den en del

Mere til historien

Husk at uanset hvilken robot du køber, så skal den have lidt kærlighed en gang imellem. Sørg for at rense sensorer og vaske mopperne i vaskemaskinen, så den bliver ved med at gøre ordentligt rent.

EU-krav fejler: 82 procent af smartphones mangler lovpligtige reparationsdata

EU kræver, at producenter oplyser om reparationsmuligheder, reservedele og reparationsvenlighed. En ny gennemgang af 2.334 smartphones viser, at kun 18 procent har links, hvor forbrugerne faktisk kan finde de krævede oplysninger.

(mere…)
Xiaomi lancerer ny foldbar inden Apple

Xiaomi 18 Fold har et bredt foldbart format, som minder om Samsung Galaxy Z Fold8 og det design, der ventes i Apples første foldbare iPhone.

(mere…)
Segway Navimow H5 Pro vil løse robotplæneklipperens irriterende kantproblem

Segway Navimow H5 Pro får en udtrækkelig robotarm, der skal klippe helt ud til kanten af græsplænen. Den nye robotplæneklipper får også firehjulstræk, AI-baseret navigation og en varmesensor, der skal beskytte smådyr om natten.

(mere…)
Jeg kan ikke anbefale Galaxy Watch9: Batteriet ødelægger oplevelsen

TEST: Samsung Galaxy Watch9 er behageligt, hurtigt og fyldt med funktioner. Den korte batteritid og manglen på mærkbare forbedringer gør det alligevel svært at anbefale.

(mere…)
Xiaomis nye chip udfordrer Apple og Qualcomm

Tidlige testresultater viser høj ydelse fra Xiaomis nye Xring O3-chip. Særligt multi-core- og grafikydelsen ser lovende ud, men resultaterne stammer fra en referenceenhed.

(mere…)
Xiaomi 18 Fold kommer med et nyt og bredere format

RYGTE: Xiaomi lancerer sin næste foldbare mobil i september. Nye billeder peger på et bredere design i stil med Samsung Galaxy Z Fold8.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram