Børnelivet stopper når ungerne får en telefon

Danske børn får mobil alt for tidligt og faktisk et par år før forældrene ønsker.

Børn kigger på en smartphone, mens andre børn leger i baggrunden (Grafik: MereMobil.dk / AI)
Børn kigger på en smartphone, mens andre børn leger i baggrunden (Grafik: MereMobil.dk / AI)

En ny rundspørge viser, at forældre giver efter for børnenes ønske om at være en del af det digitale fællesskab, selvom de er bekymrede for konsekvenserne. Det skriver YouSee i en pressemeddelelse.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Wilke for YouSee er danske børn i gennemsnit 8,2 år, når de får en mobil. Dette er markant tidligere end de 10 år, forældrene selv ønsker, og langt fra eksperternes anbefaling om en aldersgrænse på 13 år.

Dermed er børnene også blot blevet yngre og yngre. Sidste år foretog YouGov en undersøgelse for Telia i starten af 2024, der viste, at danske børn i gennemsnit var 8 år og 9 måneder, når de fik deres første mobiltelefon.

LÆS MERE: Første mobil? Forskel på tanke og realitet

Børnelivet stopper når de får en mobil

Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen, er kritisk over for udviklingen. “Når børn får en smartphone, stopper børnelivet,” siger han og tilføjer, at samfundet har sovet i timen.

Han peger på en klar sammenhæng mellem smartphones og trivselsudfordringer hos børn, herunder mindre søvn, lavere selvværd og koncentrationsbesvær.

LÆS MERE: Skal vi overvågne børnene med GPS eller have tillid til dem?

Fællesskab og pres

De primære årsager til, at forældre vælger at give deres børn en mobil, er et ønske om tryghed og at være en del af fællesskabet. 

Ifølge Melissa Vardy, digital medieekspert fra Børns Vilkår, føler mange børn sig udenfor, hvis de ikke har en mobil som deres jævnaldrende.

Hun forklarer, at forældre ofte bukker under for presset, selvom over halvdelen er bekymrede for skærmtid, upassende indhold og afhængighed.

LÆS MERE: Ny type telefon skal give tryghed til både børn og forældre

Den tidlige adgang til sociale medier som TikTok og Snapchat, som kræver en aldersgrænse på minimum 13 år, øger også risikoen for digitale krænkelser, understreger Vardy.

Red Barnet bekræfter, at risikoen for ubehagelige oplevelser stiger, når børn nemt kan dele billeder og videoer.

LÆS MERE: 2 ud af 3 børn har oplevet ubehagelige ting online

Behov for kollektiv indsats

Både Rasmus Meyer og Melissa Vardy er enige om, at der er brug for en kollektiv indsats fra forældre, skoler og samfund for at skabe en modvægt.

Meyer opfordrer forældre til at stå sammen og skabe en fælles front, så børn ikke føler sig ekskluderede.

GUIDE: 5 ting du skal tænke over før dit barns første mobil

En af dem, der allerede gør en indsats, er Clara Zeller fra foreningen Skærmsund Barndom. Hun og hendes familie har faste regler for skærmbrug og forsøger at give børnene attraktive alternativer til skærmen. Hun er overbevist om, at opbakning fra bare en tredjedel af forældrene kan være nok til at skabe en stærk modpol.

LÆS MERE: Trods øget skærmtid er de digitale kompetencer dårligere hos danske børn

Melissa Vardy fra Børns Vilkår understreger vigtigheden af, at forældre får mere information og dialogmuligheder. Børns Vilkår har derfor udviklet en “Skærmguide” med råd og værktøjer, der kan hjælpe forældre i den svære situation.

Nogle lande har allerede indført forbud

I andre lande har man allerede indført restriktioner. Frankrig og Belgien har forbudt mobiltelefoner i folkeskolen, mens Australien har forbudt sociale medier for børn under 16 år.

I Norge har regeringen fremsat et forslag, der vil forbyde sociale medier at tilbyde deres tjenester til børn under 15 år.

LÆS MERE: Mobilen stjæler forældres opmærksomhed – børn ønsker skærmregler

Tjek hurtigt: Spar penge ved at skifte A-kasse (annonce)

Mere til historien

Skærme får skyld for mange ting – og kan måske også have det? Senest er det kommet frem, at for meget skærmtid øger risikoen for hjerte- og stofskiftesygdomme.

Storbritannien vil forbyde sociale medier for unge under 16 år

Diskussionen herhjemme ender ofte bare med gode råd. Men nu tyder det på handling fra briterne, der har en plan om total forbud mod sociale medier. 

(mere…)
Glem timetallet: Forsker beroliger forældre med skærm-bekymring

Sidder dit barn foran skærmen og gamer på tredje time? En ny undersøgelse viser, at du langt fra er alene om at være bekymret. Men ifølge en spilforsker kigger vi forældre på det forkerte tal.

(mere…)
Apple lover langt bedre forældrekontrol i iOS 27

Apple præsenterede nye værktøjer til forældrekontrol under WWDC-keynoten. Men bag de bløde værdier gemmer der sig en benhård politisk kamp om, hvem der har ansvaret for børns sikkerhed online.

(mere…)
EU-smæk mod Meta: Det er alt for let for børn

Hvert tiende barn i EU bruger Facebook eller Instagram ulovligt. Nu får Meta et alvorligt smæk for at gøre det alt for nemt at omgå aldersgrænsen.

(mere…)
Norge vil forbyde sociale medier til alle under 16 år

Mens tech-giganterne kæmper for brugernes opmærksomhed, vælger den norske regering nu at gå radikalt til værks. Et nyt lovforslag skal holde børn og unge helt væk fra platforme som TikTok og Snapchat, indtil de fylder 16 år.

(mere…)
EU klar med app til alderstjek: Skal holde børn væk fra skadeligt indhold

En ny app fra EU skal gøre det nemt og anonymt at bekræfte sin alder på nettet. Målet er at beskytte børn mod sociale medier og skadelige tjenester.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram