2 ud af 3 børn har oplevet ubehagelige ting online

Red Barnet og Trygfonden har fået udarbejdet en ny undersøgelse, som viser, at 2 ud af 3 børn har oplevet ubehagelige ting online.

Smartphone
Der kan komme mange forskellige ubehagelige oplevelser på en smartphone. (Foto: Andrea Piacquadio)

En ny undersøgelse, som er udarbejdet af Epinion for Red Barnet og Trygfonden, har et skræmmende resultat. 

Den viser nemlig, at hele syv ud af ti af de 9-17-årige herhjemme har oplevet mindst én eller flere digitale krænkelser eller andre ubehagelige oplevelser online indenfor det seneste år. Mere end 4.000 børn og unge, som har deltaget i undersøgelsen.

LÆS MERE: Så mange børn oplever ubehageligt indhold på nettet

Oplevelserne dækker alt fra, at børnene modtager intime fotos og til at de får hadefulde/sårende beskeder. Samt fremmede der forsøger at komme i kontakt – mod deres vilje – og i værste tilfælde ender i afpresning eller trusler.

Teleselskab fraråder smartphones til børn

Ifølge psykolog David Madsen, som har speciale i sociale mediers påvirkning af børn og unge, så bør dette tages til eftertanke.

-”Vi bør tage det her meget alvorligt som samfund. Jeg tror ikke, nogen voksne er interesserede i, at deres børn eksponeres for det her. Det har en virkelig høj pris,” siger David Madsen til DR.

I undersøgelsen har børn og unge fortalt om de voldsomme videoer, som de ikke ønsker at se, samt de intime billeder, at de ikke har lyst til at modtage. Det fremgår det af en pressemeddelelse.

En stor del af dem fortæller også, at de undlader at fortælle om oplevelserne til voksne.

Alt dette kan føre til mistrivsel, da der kan komme symptomer på depression og angst. Dette er nogle af de ting, som sker, når børn og unge efterlades alene på nettet. 

Massiv kritik til techgiganterne

I de seneste år har der også været en massiv kritik af techgiganterne, som udvikler algoritmer på de sociale medier, som fastholder brugerne så lang tid, som overhovedet muligt. Det er også disse algoritmer, som styrer, hvilket indhold du eksponeres for.

LÆS MERE: Ekspert: AI påvirker dine børn

Her kan problemet hurtigt opstå, da børnene er nysgerrige og desværre ikke altid ”ser konsekvenserne”. 

Psykolog David Madsen fortæller også til DR, at techindustrien selv bør have interesse i, at den algoritme ændres. 

Forældre er IKKE uden ansvar

Det er egentlig ikke noget nyt, at der er et stort problem med børn og unge og de sociale medier. Men mange negligerer det.

Forældrene har dog også et ansvar. Der er en grund til, at børn under 13 år ikke har adgang til tjenester, som Snapchat og TikTok – eller sociale medier generelt. Tidligere viste en rapport fra Børns Vilkår, at alt for mange danske børn er for tidligt på de sociale medier.

Besvarelserne i undersøgelsen viser, at de ubehagelige oplevelser, som sker hyppigst, er der modtages private og intime billeder, nogle filmer eller tager screenshot og der spredes rygter. 

I undersøgelsen fremgår det også, at Snapchat er den platform, hvor flest krænkelser og ubehagelige oplevelser sker. 

Mere til historien

Det er fornyelig kommet frem, at en forældregruppe var imod sociale medier og smartphones indtil 8. klasse. 

Slut med notifikations-kaos? Parti vil helt lukke Aula-appen

Skole-appen Aula er berygtet for at drukne forældre i notifikationer og unødvendige beskeder. Nu foreslår Moderaterne at skrotte den udskældte platform for at give lærerne arbejdsro.

(mere…)
EU-Kommissionen vil forbyde sociale medier for børn under 13 år

EU-Kommissionen lægger nu op til et totalt forbud mod sociale medier for børn under 13 år – og vil samtidig forbyde personlige konti for unge under 15. Formand Ursula von der Leyen vil vende bevisbyrden om, så tech-giganterne selv skal bevise, at deres platforme er sikre.

(mere…)
Regeringen vil have mobiler helt ud af skolen: Varsler totalforbud

Regeringen vil gøre folkeskoler og frie grundskoler mobilfri i både undervisningen og frikvartererne. Udspillet kommer efter historisk dårlige PISA-resultater. Læs mere om det drastiske indgreb her.

(mere…)
MobilePay åbner for børn fra 7 år: Sådan fungerer det

Nu kan børn fra 7 til 14 år få deres egen MobilePay-profil. Forældrene bestemmer, hvilke funktioner barnet må bruge, og kan følge med i betalingerne.

(mere…)
Politisk flertal vil lukke SoMe for børn under 15 år fra 2027

Et bredt flertal på Christiansborg vil indføre en national aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Børn fra 13 år skal dog kunne få adgang med forældrenes samtykke. Lovforslaget ventes at træde i kraft 1. juli 2027.

(mere…)
Slut med TikTok og Instagram til de yngste: Regeringen vil have 15-års grænse

Et fødselsår i en formular er ikke længere nok. Fremtidens alderskontrol kan bruge digital identitet, tredjepartstjenester eller ansigtsbaseret aldersvurdering, men metoderne rejser også spørgsmål om privatliv og fejl.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram