Første mobil? Forskel på tanke og realitet

Hvornår skal barnet have sin første mobil? Danskerne mener, at de skal være ældre end de reelt er.

Børn, smartphone, skole
Forældre mener, at børn skal have den første mobil, når de er ældre end de reelt er, når de får den første mobiltelefon. (Grafik: MereMobil.dk / AI)

En undersøgelse foretaget af YouGov for Telia i starten af 2024 viser, at danske børn i gennemsnit er 8 år og 9 måneder, når de får deres første mobiltelefon.

Til trods for at danskerne faktisk mener, at børnene skal være 10 år og 8 måneder – hvilket svarer til cirka fjerde klasse – før de er klar til at tage det ansvar, som en smartphone kræver. Derfor skal der også være styr på de sunde skærmvaner.. Det skriver Telia i en pressemeddelelse.

Børn er alt for tidligt på sociale medier

Der er generelt mange skriverier omkring alt det negative og kritiske ved, at børn får en smartphone og evt. adgang til sociale medier, før de er “gamle nok”.

Men praktikken i hverdagen og måske eventuelle plagerier fra børnene gør altså, at mange forældre introducerer en smartphone, før forældrene måske mener, at børnene er klar.

Telia har siden 2013 foretaget denne undersøgelse, og selvom danske forældre altså mener, at børn skal være 10 år og 8 måneder, hvilket er det højeste, der er svaret i de år, Telia har foretaget undersøgelsen, – ja, så får mange altså en længe før.

GUIDE: 5 ting du skal tænke over før dit barns første mobil

Tryghed er grunden til købet af “første mobil”

Ifølge undersøgelse er det ”tryghed” for både barn og forældre, som er den primære grund til, at børn får deres første mobiltelefon. Men andre løsninger kan måske være relevante, hvis man er bekymret for tiltagende skærmtid og konflikter omkring dette.

LÆS MERE: Kampen mod børns skærmtid

-”Når barnet er stort nok til selv at gå til og fra skole eller fritidsaktiviteter, er det betryggende for både barn og forældre at kunne komme i kontakt med hinanden. Her kan mobiltelefonen understøtte barnets selvstændighedsproces ved, at barnet oplever at kunne ting på egen hånd uden sine forældres tilstedeværelse. Samtidig ved vi alle – især som forældre til børn i skolealderen – at skærmene kan være en voldsom tidsrøver. Derfor er det er vigtigt at være bevidst om de ting, der også følger med, når man introducerer barnet til en smartphone”, siger Jakob Steen, privatdirektør i Telia Danmark, der er en del af Norlys, Danmarks største energi- og telekoncern.

Så vælger man at give børn en smartphone er det også vigtigt, at guide dem til at få et balanceret skærmforbrug og et godt forhold til ”skærmen”. 

LÆS MERE: Så mange børn oplever ubehageligt indhold på nettet

-”Mange forældre bekymrer sig om alt det, der følger med en smartphone i forhold til internet og sociale medier. Alligevel får børn fortsat adgang til en mobiltelefon i en forholdsvis tidlig alder, da mange forældre gerne vil kunne komme i kontakt med deres børn. Derfor handler det om at guide børnene til et bevidst og balanceret skærmforbrug”, forklarer Jakob Steen fra Telia Danmark.

Der findes også alternativer til en smartphone, da man kan få mange smartwatches til børn, hvilket kan udskyde smartphone-købet.

LÆS TESTEN: Xplora X5 – et godt bud på ”barnets første mobil”

3 gode råd til et mere bevidst skærmforbrug 

  1. Sæt skærmtidsgrænser – f.eks. via LifeWrapped, hvor du også kan få overblik over dit eget og dit barns forbrug af de forskellige apps samt sætte begrænsninger for brugen af dem. Det kan også være under ”Skærmtid” i den indbyggede software.
  2. Lav nye vaner for dig selv og/eller med din familie om f.eks. at lægge telefonen væk i bestemte tidsrum.
  3. Forhold dig nysgerrigt og ikke fordømmende til dit barns digitale liv og hjælp dit barn til at reflektere over om fordele og ulemper ved at bruge sociale medier og skærmforbrug generelt.

Mere til historien

Telia har udviklet appen LifeWrapped, som er en app, der skaber bevidsthed om skærmforbruget og måder at reducere skærmtiden på. Læs mere om det her.

Læs også:
Apple Watch SE 3 vil måske appellere til børn 
Skræmmende mange børn skriver personligt med AI-robotten i Snapchat

Danske børne-apps er bedst til at beskytte børns data

En ny undersøgelse viser, at danske apps til børn er bedre til at beskytte børns data end udenlandske apps.

(mere…)
5 billige headsets med ledning til børn

GUIDE: Mine børn skal have et sæt billige hovedtelefoner med ledning til skolebrug. Her er 5 headsets, som jeg har overvejet at købe.

(mere…)
Australien forbyder sociale medier for unge

Australien går forrest i kampen mod sociale mediers påvirkning af unge og har indført et forbud for unge under 16 år mod brug.

(mere…)
Kunstig intelligens skaber bekymring hos forældre

En ny undersøgelse viser, at forældre er bekymrede for børns brug af kunstig intelligens.

(mere…)
Online med Anders And – god viden til børn

Danske børns digitale kompetencer er nedadgående - måske "Online med Anders And" kan rette op på det?

(mere…)
Vi beholder telefonen i længere tid

Danskerne skifter ikke telefon ligeså ofte, som tidligere. Det viser en ny undersøgelse.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram